De unges Forbund
| Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||
| xml, pdf | ||||||
| Om verket | |||||||
| Les mer om verket | |||||||
De unges Forbund.
Lystspil
i
fem Akter
De unges Forbund.
(idet Lundestad stiger ned.)
(overdøvende.)
<...>
(træder till.)
(lægger Haanden paa Stolen.)
(rejser sig.)
(gaar stillfærdigt over till dem og vender sig till Stens-
gaard.)
(fremdeles till Stensgaard.)
(som før.)
(venligt.)
(fra Teltet.)
(bringer Champagne.)
(skjænker i.)
(klinker med Stensgaard)
ver Bastian flittigt at fylde Glassene.)
(fra Teltet; nærsynt, spejder omkring og kommer nærmere)
(rejser sig.).
(dæmpet.)
(dunker i Bordet.)
(till Monsen.)
(rejser sig.)
(springer opp.)
(ved Talerstolen, slaar till Lyd.)
(raaber.)
(paa Talerstolen.)
som takker og trykker de nærmestes Hænder.)
(springer opp paa Bordet)
(stimler om ham.)
(till Doktoren.)
(under stigende Jubel.)
(hurtigt.)
(sagte.)
(tørrer Øjnene)
(nærmer sig.)
(sagte)
ser tankefuld efter dem.)
(fra Teltet.)
(har nærmet sig, sagte)
(fra Teltet.)
(i Teltet.)
(fra Teltet.)
(stille.)
(till Frøken Brattsberg.)
(nærmere.)
(læser ved en Papirlygte)
(brister i Latter.)
(till Lundestad, som er bleven tillbage.)
tillbage.)
Opphold. Doktor Fjeldbo kommer fra Baggrunden.)
(kommer tillbage.)
(lidt efter.)
(i Samtale, till Lundestad.)
(till Fjeldbo.)
(till Ringdal, som ordner et Spillebord.)
(sagtere.)
Haven; paa samme Tid kommer Selma og Stensgaard
frem i den forreste Havedør.)
(fra Haven.)
(slaar Armen om hende.)
(imod dem.)
(kommer fra Haven.)
(sagte till Fjeldbo.)
(byder Selma Armen.)
(ser efter dem.)
(fra den bageste Havedør.)
(gaar mod Baggrunden.)
(kommer.)
(bleg.)
(i den forreste Havedør.)
(gaar opp mod Pianoet tillvenstre i Baggrunden.)
sætter Stole tillrette, o. s. v.)
(dæmpet.)
(med aaben Mund.)
(afgjort.)
fuld Gang mellem de unge.)
(raaber fra sin Plads.)
(ligeledes i Kredsen.)
(smutter hen till Lundestad, som staar i Forgrunden
tillvenstre).
(vrider paa sig.)
(raaber ned.)
(raaber fra Kredsen.)
(ubemærket, till Daniel Hejre.)
(till Daniel Hejre.)
(faar en pludselig Idé.)
(undvigende.)
(till Damerne.)
(ubemærket.)
(højt.)
(et halvt Skridt tillbage.)
(famler efter Bordet.)
(de fleste i pinlig Forlegenhed.)
(med Glasset i Haanden, straalende fornøjet.)
(i Forgrunden tillvenstre.)
(vedbliver at gaa opp og ned.)
(ser ud af Vinduet.)
(stamper i Gulvet.)
(ubemærket af Faderen.)
(efter et kort Opphold, vender sig mod Fjeldbo.)
(viger et Skridt tillbage.)
(fra Døren tillhøjre.)
(i Døren.)
(viser Papirerne tillbage.)
(gaar hen, aabner Døren tillhøjre og raaber:)
(kalder ind i Dagligstuen.)
(kommer fra Højre.)
(famler efter en Stol.)
(er sunken ned i Stolen.)
(till Lundestad.)
(kommer fra Baggrunden.)
(højrøstet indenfor tillvenstre.)
(kommer fra Baggrunden.)
(indenfor.)
(med en Pakke Aviser, fra Baggrunden.)
(løber Bladet igjennem.)
(pyntet, fra Venstre.)
(fra Baggrunden.)
(viser ham et forseglet Papir.)
<...>
[HIS: Lakune: To blad mangler. Omfatter HIS 6 fra og med s. 166 l.15 til og med s. 169 l.6.]
(griber ham i Armen.)
(ser i stille Beundring paa ham og trykker hans Haand.)
(stamper.)
(et Skridt tillbage.)
(træder ivejen.)
(med Vin og Kager fra Venstre.)
(fra Højre, till Ragna.)
(fra Højre.)
(tager Vexlen frem.)
(opp og ned ad Gulvet.)
(kommer fra Højre.)
( <...> ind till Venstre, raabende.)
(deltagende till Lundestad.)
(hvisker till Stensgaard.)
(tillbage fra Venstre.)
(slagen af en Tanke.)
(dæmpet.)
(fra Venstre.)
de øvrige og drikker flittigt under det følgende. Bastian Monsen
er imidlertid kommen ind fra Højre.)
(sagte.)
(ser Madam Rundholmen, som træder ind fra Venstre.)
(hen till Aslaksen, sagte:)
(till Bastian.)
(kommer nærmere.)
(nærmer sig till Stensgaard.)
(stikker Brevet hemmeligt till hende.)
(fra Højre.)
(fra Baggrunden.)
(som nylig er traadt ud.)
(dæmpet.)
(ved Punschbollen.)
(till Lundestad.)
(sagtere.)
(med et aabent Brev, i Døren tillvenstre.)
(fra Baggrunden.)
(fra Venstre.)
(till Ringdal.)
(oppover Gulvet.)
(standser.)
(fra Baggrunden.)
(tankefuld.)
(fra Baggrunden, standser i Døren.)
(imod ham.)
(som imidlertid er traadt ind fra den bageste Dør till <...> venstre.)
efter kommer med Vin og Bagværk, der bydes omkring
under det følgende.)
(fra Baggrunden.)
(som imidlertid har talt med Lundestad.)
(till Kammerherren.)
(tyder mod Stensgaard, som taler med Thora.)
(viger sky tillbage.)
(ser ind a{d}f Døren i Baggrunden.)
(i Munden paa hverandre.)
(mod Døren.)
(till Aslaksen.)
(till Lundestad.)
(sagte.)
(hen imod Udgangen.)
(efter ham.)
(kommer nedover igjen.)
(som under det foregaaende har lytte{d}t ved den øverste
Dør tillhøjre.)
(fra den forreste Dør tillhøjre.)
(med Selma fra Højre.)
(rækker ham Vexlen.)
(under Haandtrykk og Bevægelse.)
(forskrækket.)
(nærmere.)
(hurtigt.)
(sagte till Fjeldbo.)
(till Kammerherren.)
(till Thora.)
(fra Venstre.)
Faksimile
legg: 1, blad: [1]r
De unges Forbund.
Lystspil
i
fem Akter
1869.
Faksimile
legg: 1, blad: [2]r
De unges Forbund.
Faksimile
legg: 1, blad: [2]v
Personerne:
Kammerherre Brattsberg, Jernværksejer.
Erik Brattsberg, hans Søn, juridisk Kandidat og Grosserer.
Thora, hans Datter.
Selma, Grossererens Frue.
Doktor Fjeldbo, Værkslæge.
Sagfører Stensgaard.
Proprietær Monsenpaa Storli.
Bastian Monsen, hans Søn.
Ragna, hans Datter.
Kandidat Helle, Huslærer paa Storli.
Værksforvalter Ringdal.
Gaardbruger Anders Lundestad.
Daniel Hejre.
Madam Rundholmen, Landhandlerenke.
Bogtrykker Aslaksen.
En Tjenestepigehos Kammerherrens.
En Oppvarter.
En Pigehos Madam Rundholmen.
Folk af Almuen. Kammerherrens Gjæster. o. s. v. o. s. v.
(Handlingen foregaar paa Værket i Nærheden af en
Kjøbstad i det søndenfjeldske Norge.)
Kjøbstad i det søndenfjeldske Norge.)
Faksimile
legg: 1, blad: [3]r
Første Akt.
(17de Maj. Aften. Folkefest. En Lund ved
Hovedgaarden. Musik og Dans i Baggrunden;
brogede Lamper paa Træerne. I Midten, noget tillbage,
en Talerstol; tillhøjre Indgang till et stort Beværtning<...>
telt; foran samme et Bord med Bænke. Over paa
den anden Side i Forgrunden et andet Bord, pyn<...>
tet med Blomster og omgivet af Lænestole.)
Hovedgaarden. Musik og Dans i Baggrunden;
brogede Lamper paa Træerne. I Midten, noget tillbage,
en Talerstol; tillhøjre Indgang till et stort Beværtning<...>
telt; foran samme et Bord med Bænke. Over paa
den anden Side i Forgrunden et andet Bord, pyn<...>
tet med Blomster og omgivet af Lænestole.)
(Stor Folkemasse. Gaardbruger Lundestad,
med Komitesløjfe i Knapphullet, staar paa Taler-
stolen. Værksforvalter Ringdal, ligeledes med Komite-
sløjfe, ved Bordet tillvenstre.)
med Komitesløjfe i Knapphullet, staar paa Taler-
stolen. Værksforvalter Ringdal, ligeledes med Komite-
sløjfe, ved Bordet tillvenstre.)
Lundestad
.– – Og derfor, ærede Sognefolk, – en Skaal for vor
Frihed! Saaledes, som vi har taget den i Arv{, s}fra
vore Fædre, saaledes vil vi bevare den for os selv og
for vore Sønner! Hurra for Dagen! Hurra for 17de
Maj!
Frihed! Saaledes, som vi har taget den i Arv{, s}fra
vore Fædre, saaledes vil vi bevare den for os selv og
for vore Sønner! Hurra for Dagen! Hurra for 17de
Maj!
Tillhørerne
.Hurra, Hurra, Hurra!
Faksimile
legg: 1, blad: [3]v
Værksforvalter Ringdal
(idet Lundestad stiger ned.)
Og nu et Hurra for gamle Lundestad!
Enkelte Stemmer
Hyss! Hyss!
Mange Stemmer
(overdøvende.)
Hurra for Lundestad! Gamle Lundestad leve!
Hurra!
Hurra!
(Tillhørerne spreder sig. Proprietær Monsen, hans
Søn Bastian, Sagfører Stensgaard og Bogtrykker
Aslaksen trænger sig frem gjennem Sværmen.)
Søn Bastian, Sagfører Stensgaard og Bogtrykker
Aslaksen trænger sig frem gjennem Sværmen.)
Monsen
.Ja minsæl blir han aflæggs nu!
Aslaksen
.Det var vore lokale Forholde han snakked for!
Ho-ho!
Ho-ho!
Monsen
.Den Tale har han nu holdt i alle de Aa{a}r, jeg
kan mindes. Kom saa her –!
kan mindes. Kom saa her –!
Stensgaard
.Nej-nej-nej! Ikke den Vej, Herr Monsen! Nu kom-
mer vi jo rent bort fra Deres Datter.
mer vi jo rent bort fra Deres Datter.
Monsen
.Aa, Ragna finder os nok igjen.
Bastian
.Hun har ingen Nød; Kandidat Helle er med
hende.
hende.
Stensgaard
.Helle?
Faksimile
legg: 1, blad: [4]r
Monsen
.Ja, Helle. (puffer ham venskabeligt.) Men jeg
er med Dem, ser De. Og det er vi da allesammen<...>
Kom saa! Her sidder vi i Ly for Kreti og Pleti;
her kan vi snakke lidt nærmere om det, som –
(har imidlertid sat sig ved Bordet tillvenstre.)
er med Dem, ser De. Og det er vi da allesammen<...>
Kom saa! Her sidder vi i Ly for Kreti og Pleti;
her kan vi snakke lidt nærmere om det, som –
Ringdal
(træder till.)
Undskyld, Herr Monsen, – det Bord er forbeholdt –
Stensgaard
.Forbeholdt? For hvem?
Ringdal
.For Kammerherrens.
Stensgaard
.Aa hvad, Kammerherrens! Her er jo ingen af dem
tillstede.
tillstede.
Ringdal
.Nej, men vi kan vente dem hvert Øjeblik.
Stensgaard
.Saa lad dem sætte sig et andet Steds.
(tager en Stol.)
Gaardbruger Lundestad
(lægger Haanden paa Stolen.)
Nej, Bordet faar nu staa, som sagt er.
Monsen
.
(rejser sig.)
Kom, Herr Stensgaard; der er ligesaa god Plads
derborte. (gaar over tillhøjre.)
Oppvarter! Hm, ingen Oppvarter heller. Det skul-
de nu Festkomiteen sørget for itide. Aa, Aslaksen,
gaa ind og hent os fire Flasker Champagne. Forlang
af den dyreste. Sig, Monsen betaler!
derborte. (gaar over tillhøjre.)
Oppvarter! Hm, ingen Oppvarter heller. Det skul-
Faksimile
legg: 1, blad: [4]v
de nu Festkomiteen sørget for itide. Aa, Aslaksen,
gaa ind og hent os fire Flasker Champagne. Forlang
af den dyreste. Sig, Monsen betaler!
(Aslaksen gaar ind i Teltet; de tre øvrige sætter sig.)
Lundestad
(gaar stillfærdigt over till dem og vender sig till Stens-
gaard.)
De faar nu endelig ikke ta'e det fortrydeligt opp –
Monsen
.Nej, fortrydeligt –! Gudbevares! Langtfra det!
Lundestad
(fremdeles till Stensgaard.)
For det er jo slettikke mig personligt; det er Festkomi-
teen, som har besluttet –
teen, som har besluttet –
Monsen
.Forstaar sig. Festkomiteen har at befale og vi skal
lystre –
lystre –
Lundestad
(som før.)
Vi er jo her paa Kammerherrens Grund. Han
har velvilligt overladt os baade Lunden og Haven
for ikveld; og saa mente vi –
har velvilligt overladt os baade Lunden og Haven
for ikveld; og saa mente vi –
Stensgaard
.Vi sidder fortræffeligt her, Herr Lundestad, – naar
vi blot faar sidde i Ro, – jeg mener, for Folkesværmen.
vi blot faar sidde i Ro, – jeg mener, for Folkesværmen.
Lundestad
(venligt.)
Ja, ja; saa er det jo godt og vel altsammen.
(gaar mod Baggrunden.)
Faksimile
legg: 1, blad: [5]r
Aslaksen
(fra Teltet.)
Nu kommer Oppvarteren strax med Vinen.
(sætter sig.)
Monsen
.Eget Bord; – under særligt Tillsyn af Festkomi-
teen. Og det paa selve Frihedsdagen! Der har De
en Prøve paa det hele Stell.
teen. Og det paa selve Frihedsdagen! Der har De
en Prøve paa det hele Stell.
Stensgaard
.Men Herregud, I gode skikkelige Mennesker, –
hvorfor finder I jer i sligt?
hvorfor finder I jer i sligt?
Monsen
.Gammel nedarvet Slendrian, ser De.
Aslaksen
.De er ny her i Egnen, Herr Sagfører Stensgaard.
Men kjendte De bare en liden Smule till vore lo-
kale Forholde, saa –
Men kjendte De bare en liden Smule till vore lo-
kale Forholde, saa –
Oppvarteren
(bringer Champagne.)
Det var jo her, der blev bestillt –?
Aslaksen
.Ja visst. Se saa; skjænk i!
Oppvarteren
.
(skjænker i.)
Ja, det var jo for Deres Regning, Herr Monsen?
Monsen
.Altsammen; vær ganske rolig.
(Oppvarteren gaar.)
Monsen
.
(klinker med Stensgaard)
Faksimile
legg: 1, blad: [5]v
Naa, velkommen iblandt os, Herr Overrettssagfører!
Det glæder mig særdeles at ha'e gjort Deres Bekjendt-
skab; og jeg maa sige, det er en Ære for Distriktet, at
slig en Mand, som De, slaar Dem ned her. Vi har
læst saa meget om Dem i Aviserne, baade fra San-
germøder og andre Møder. Herr Sagfører Stensgaard,
De har store Talegaver og De har Hjerte for det al-
mindelige Vel. Gid De nu rigtig med Liv og Lyst
maatte gribe ind i, – hm, gribe ind i –
Det glæder mig særdeles at ha'e gjort Deres Bekjendt-
skab; og jeg maa sige, det er en Ære for Distriktet, at
slig en Mand, som De, slaar Dem ned her. Vi har
læst saa meget om Dem i Aviserne, baade fra San-
germøder og andre Møder. Herr Sagfører Stensgaard,
De har store Talegaver og De har Hjerte for det al-
mindelige Vel. Gid De nu rigtig med Liv og Lyst
maatte gribe ind i, – hm, gribe ind i –
Aslaksen
.I de lokale Forholde.
Monsen
.Aa ja; i de lokale Forholde. Skaal for det!
(de drikker.)
Stensgaard
.Liv og Lyst skal det ikke skorte paa!
Monsen
.Bravo! Hør! Et Glas till for det Løfte!
Stensgaard
.Nej, stopp; jeg har allerede i Forvejen –
Monsen
.Aa Snakk! Et Glas till, siger jeg˹;˺
! – det er et Løftets
Bæger!
(de klinker og drikker igjen; under det følgende vedbli-
Bæger!
ver Bastian flittigt at fylde Glassene.)
Monsen
.Forresten, – siden vi nu engang er kommet ind paa sli-
ge Ting –, saa maa jeg sige, at det ikke egentlig er Kam-
merherren, som holder alting under Aaget. Nej, den, som
staar bagved og styrer Slæden, det er gamle Lunde-
stad, De!
ge Ting –, saa maa jeg sige, at det ikke egentlig er Kam-
merherren, som holder alting under Aaget. Nej, den, som
staar bagved og styrer Slæden, det er gamle Lunde-
Faksimile
legg: 1, blad: [6]r
stad, De!
Stensgaard
.Ja, det har jeg hørt fra flere Kanter. Jeg begriber ikke
at saadan en Frihedsmand –
at saadan en Frihedsmand –
Monsen
.Lundestad? Kalder De Anders Lundestad Friheds-
mand? Ja, han gav sig rigtignok Ord for det, i sine
unge Dage, da det gjaldt at svinge sig opp. Derfor tog
han ogsaa Storthingshvervet i Arv efter Faderen. Gudbe-
vars; alting gaar nu i Arv her!
mand? Ja, han gav sig rigtignok Ord for det, i sine
unge Dage, da det gjaldt at svinge sig opp. Derfor tog
han ogsaa Storthingshvervet i Arv efter Faderen. Gudbe-
vars; alting gaar nu i Arv her!
Stensgaard
.Men alt dette Uvæsen maatte da kunne gjøres en En-
de paa.
de paa.
Aslaksen
.Ja, Død og Pine, Herr Sagfører, – bare gjør Ende paa!
Stensgaard
.Jeg siger jo ikke at jeg –
Aslaksen
.Jo, netopp De! De er Manden. De har Snakketøj, som
Folk siger; og De har det, som mere er, De har Penneførhed<...>
Min Avis staar Dem aaben, det ved De.
Folk siger; og De har det, som mere er, De har Penneførhed<...>
Min Avis staar Dem aaben, det ved De.
Monsen
.Men skulde noget ske, saa maatte det rigtignok ske snart<...>
Valgmandsvalget skal holdes en af Dagene.
Valgmandsvalget skal holdes en af Dagene.
Stensgaard
.Og Deres mange private Affærer vilde ikke være till Hin<...>
der, dersom Valget nu faldt paa Dem?
der, dersom Valget nu faldt paa Dem?
Monsen
.Mine private Affærer vilde visstnok lide under det;
men dersom man mente at Kommunens Tarv fordred
noget sligt, saa fik jeg naturligvis finde mig i at sætte
personlige Hensyn tillside.
men dersom man mente at Kommunens Tarv fordred
Faksimile
legg: 1, blad: [6]v
noget sligt, saa fik jeg naturligvis finde mig i at sætte
personlige Hensyn tillside.
Stensgaard
.Ja-ja, saa er det brav. Og et Parti har De allerede, det
har jeg godt mærket.
har jeg godt mærket.
Monsen
.Jeg smigrer mig med at Flertallet af den unge virke-
lystne Slægt –
lystne Slægt –
Aslaksen
.Hm, hm; her er Snushaner ude!
Daniel Hejre
(fra Teltet; nærsynt, spejder omkring og kommer nærmere)
Aa, turde jeg ikke bede om at faa laane en ledig
Stol; jeg vilde gjerne sætte mig derborte.
Stol; jeg vilde gjerne sætte mig derborte.
Monsen
.Her er faste Bænke, som De ser; men kan De ik-
ke sidde her ved Bordet?
ke sidde her ved Bordet?
Daniel Hejre
.Der? Ved det Bord? Aa jo, saamæn! (sætter sig) Se,
se! Champagne, tror jeg.
se! Champagne, tror jeg.
Monsen
.Ja. De drikker kanske et Glas med?
Daniel Hejre
.Nej, Takk! Den Champagne, Madam Rundholmen
leverer, den –; naa ja, et lidet Glas kan jeg jo sag-
tens for godt Selskabs Skyld –; ja, den, som nu bare
havde et Glas.
leverer, den –; naa ja, et lidet Glas kan jeg jo sag-
tens for godt Selskabs Skyld –; ja, den, som nu bare
havde et Glas.
Monsen
.Bastian, gaa ind og hent et.
Faksimile
legg: 2, blad: [1]r
2.
Bastian
.Aa, Aslaksen, gaa ind og hent et Glas.
(Aslaksen gaar ind i Teltet. Taushed.)
Daniel Hejre
.Herrerne generer sig da vel ikke for mig? Lad mig
endelig ikke –! Takk, Aslaksen! (hilser paa Stensgaard)
Fremed Ansigt. Nylig ankommen. Formodentlig
Overrettssagfører Stensgaard, hvis jeg ikke fejler.
endelig ikke –! Takk, Aslaksen! (hilser paa Stensgaard)
Fremed Ansigt. Nylig ankommen. Formodentlig
Overrettssagfører Stensgaard, hvis jeg ikke fejler.
Monsen
.Ganske rigtig. (præsenterer.) Overrettssagfører Stens-
gaard, Herr Daniel Hejre –
gaard, Herr Daniel Hejre –
Bastian
.Kapitalist.
Daniel Hejre
.Forhenværende, rettere sagt. Nu har jeg skillt mig
ved det hele; er gaaet fra det, kan man gjerne sige.
Ja, ikke Fallit! Det maa De Død og Pine ikke tro.
ved det hele; er gaaet fra det, kan man gjerne sige.
Ja, ikke Fallit! Det maa De Død og Pine ikke tro.
Monsen
.Drikk, drikk nu mens det skummer.
Daniel Hejre
.Men Kjæltringstreger, ser De; Kneb og sligt noget, – nok-
sagt. Naa ja, jeg vil haabe, det blot er forbigaaende.
Naar jeg faar mine ældre Processer og nogle andre
Affærer fra Haanden, saa skal minsæl den højvel-
baarne Herr Mikkel for en Dag. Skaal{?}! Drikker De
ikke paa det? Hvad?
sagt. Naa ja, jeg vil haabe, det blot er forbigaaende.
Naar jeg faar mine ældre Processer og nogle andre
Affærer fra Haanden, saa skal minsæl den højvel-
baarne Herr Mikkel for en Dag. Skaal{?}! Drikker De
ikke paa det? Hvad?
Stensgaard
.Ja, maatte jeg ikke først spørge, hvem den høj-
velbaarne Herr Mikkel er?
velbaarne Herr Mikkel er?
Faksimile
legg: 2, blad: [1]v
Daniel Hejre
.He-he; De skal saamæn ikke se saa forlegen ud.
De tror da vel aldrig, jeg sigter till Herr Monsen?
Herr Monsen kan jo dog ikke kaldes højvelbaaren ial-
fald. Nej, det er Kammerherre Brattsberg, min kjære
unge Ven!
De tror da vel aldrig, jeg sigter till Herr Monsen?
Herr Monsen kan jo dog ikke kaldes højvelbaaren ial-
fald. Nej, det er Kammerherre Brattsberg, min kjære
unge Ven!
Stensgaard
.Hvad for noget? I Forrettningssager er da vel Kam-
merherren en hæderlig Mand.
merherren en hæderlig Mand.
Daniel Hejre
.Siger De det, unge Menneske? Hm; noksagt! (rykker
nærmere.) For en Snes Aar siden var jeg værd en Tønde
Guld. Fik stor Formue efter min Fader. De har vel
hørt Tale om min Fader? Ikke det? Gamle Mads
Hejre? De kaldte ham Guld-Mads. Han var Skibsrhe-
der; tjente ustyrtelige Penge i Licentz-Tiden; lod sine
Vindusposter og Dørstolper forgylde; havde Raad till
det; noksagt; – derfor kaldte de ham Guld-Mads.
nærmere.) For en Snes Aar siden var jeg værd en Tønde
Guld. Fik stor Formue efter min Fader. De har vel
hørt Tale om min Fader? Ikke det? Gamle Mads
Hejre? De kaldte ham Guld-Mads. Han var Skibsrhe-
der; tjente ustyrtelige Penge i Licentz-Tiden; lod sine
Vindusposter og Dørstolper forgylde; havde Raad till
det; noksagt; – derfor kaldte de ham Guld-Mads.
Aslaksen
.Forgyldte han ikke Skorstenspiberne ogsaa?
Daniel Hejre
.Nej, det er bare en Avisløgn; – den oppstod længe for-
inden Deres Tid forresten. Men Penge brugte han; og
det har da jeg ogsaa gjort. En kostbar Rejse till Lon-
don –; har De ikke hørt Tale om min Rejse till
London? Førte formelig Hofstat med mig; – har
De virkelig ikke hørt Tale om det? Hvad? – Og hvad
har jeg ikke smidt væk till Kunster og Videnskaber?
Og hvorledes har jeg ikke holdt unge Talenter frem?
inden Deres Tid forresten. Men Penge brugte han; og
det har da jeg ogsaa gjort. En kostbar Rejse till Lon-
don –; har De ikke hørt Tale om min Rejse till
London? Førte formelig Hofstat med mig; – har
De virkelig ikke hørt Tale om det? Hvad? – Og hvad
har jeg ikke smidt væk till Kunster og Videnskaber?
Og hvorledes har jeg ikke holdt unge Talenter frem?
Faksimile
legg: 2, blad: [2]r
Aslaksen
.
(rejser sig.).
Takk for mig, mine Herrer!
Monsen
.Naa? Vil De gaa fra os?
Aslaksen
.Ja, jeg vil røre lidt paa mig.
(gaar.)
Daniel Hejre
(dæmpet.)
Han er ogsaa en af dem. Lønner som alle de andre;
he-he! Ved De vel, jeg har holdt ham et helt Aar till
Studeringer?
he-he! Ved De vel, jeg har holdt ham et helt Aar till
Studeringer?
Stensgaard
.Virkelig? Har Aslaksen studeret?
Daniel Hejre
.Ligesom den unge Monsen; – blev aldrig till noget;
ogsaa ligesom, – noksagt, – hvad jeg vilde sige; maat-
te oppgive ham; mærkede allerede tidligt denne usa-
lige Hang till Spirituosa –
ogsaa ligesom, – noksagt, – hvad jeg vilde sige; maat-
te oppgive ham; mærkede allerede tidligt denne usa-
lige Hang till Spirituosa –
Monsen
.Men De kom rent bort fra, hvad De vilde fortalt
Herr Stensgaard om Kammerherren.
Herr Stensgaard om Kammerherren.
Daniel Hejre
.Ej, det er en vidtløftig Historie. Da min Fader
stod paa sit højeste, saa gik det nedad for den gam<...>
le Kammerherre, – den nuværendes Fader, forstaar De;
for han var ogsaa Kammerherre –
stod paa sit højeste, saa gik det nedad for den gam<...>
le Kammerherre, – den nuværendes Fader, forstaar De;
for han var ogsaa Kammerherre –
Bastian
.Naturligvis; alting gaar i Arv her.
Faksimile
legg: 2, blad: [2]v
Daniel Hejre
.Alle tækkelige Egenskaber iberegnet. Noksagt.
Pengereduktionen, – Uforsigtigheder, Vidtløftigheder, som
han roded sig ind i Anno 1816 og derudover, tvang ham
till at sælge af Jordegodset –
Pengereduktionen, – Uforsigtigheder, Vidtløftigheder, som
han roded sig ind i Anno 1816 og derudover, tvang ham
till at sælge af Jordegodset –
Stensgaard
.Og Deres Fader kjøbte?
Daniel Hejre
.Baade kjøbte og betalte. Nu! Hvad sker? Jeg
tilltræder Arven; jeg gjør Forbedringer i Tusendtal –
tilltræder Arven; jeg gjør Forbedringer i Tusendtal –
Bastian
.Naturligvis.
Daniel Hejre
.Skaal! – Forbedringer i Tusendtal, som sagt; jeg
lufter ud i Skogene; en Aarrække gaar, – saa kommer
min Herr Urian, – jeg mener den nuværende, – og laer
Handelen gaa om igjen!
lufter ud i Skogene; en Aarrække gaar, – saa kommer
min Herr Urian, – jeg mener den nuværende, – og laer
Handelen gaa om igjen!
Stensgaard
.Ja, men højstærede Herr Hejre, det maatte De da
kunnet forhindre.
kunnet forhindre.
Daniel Hejre
.Ikke saa lett! Nogle smaa Formaliteter var forglem-
te, paastod han. Jeg befandt mig desuden dengang
i en momentan Pengeforlegenhed, som efterhaanden
gik over till at blive permanent. Og hvor langt ræk-
ker man vel nutilldags uden Kapitaler?
te, paastod han. Jeg befandt mig desuden dengang
i en momentan Pengeforlegenhed, som efterhaanden
gik over till at blive permanent. Og hvor langt ræk-
ker man vel nutilldags uden Kapitaler?
Monsen
.Nej, det er saa Gud et sandt Ord! Ja, i visse Maa-
der rækker man ikke langt med Kapitaler heller.
Det har jeg faaet føle. Ja, selv mine uskyldige Børn –
der rækker man ikke langt med Kapitaler heller.
Det har jeg faaet føle. Ja, selv mine uskyldige Børn –
Faksimile
legg: 2, blad: [3]r
Bastian
(dunker i Bordet.)
Uf, Faer, – havde jeg visse Folk her!
Stensgaard
.Deres Børn, siger De?
Monsen
.Naa ja; se for Exempel Bastian. Er han ikke
bleven vel opplært kanske –?
bleven vel opplært kanske –?
Daniel Hejre
.Trefold! Først i Rettning henimod Student; saa i Rett-
ning henimod Maler; og saa i Rettning –, nej, det er
sandt, – Civilingenieur, det er han da.
ning henimod Maler; og saa i Rettning –, nej, det er
sandt, – Civilingenieur, det er han da.
Bastian
.Ja, det er jeg, Død og Pine!
Monsen
.Ja, det er han; det kan jeg bevise baade med Regnin-
ger og med Examensattester! Men hvem har faaet Kom-
munalarbejdet? Hvem har faaet Vejanlæggene her –
især i de to sidste Aar? Det har Udlændinger faaet, –
eller ialfald fremmede, – Folk, kortsagt, om hvem man
ingenting ved!
ger og med Examensattester! Men hvem har faaet Kom-
munalarbejdet? Hvem har faaet Vejanlæggene her –
især i de to sidste Aar? Det har Udlændinger faaet, –
eller ialfald fremmede, – Folk, kortsagt, om hvem man
ingenting ved!
Daniel Hejre
.Ja, det gaar skammeligt till i det hele. Da man till Nytaar
skulde have en Sparebankforstander, gik man Herr Mon-
sen forbi og valgte et Subjekt med Forstand (hoster)
med Forstand paa at holde Pungen lukket, – hvilket vor
splendide Vært aabenbart ikke har. Gjælder det et Till-
lidshverv i Kommunen; – ligedan! Aldrig Monsen; altid
en, der nyder Tillid – hos Magthaverne. Naa; commune
sufragium, som der staar i Romerretten; det vil sige,
man lider Skibbrud i Kommunalfaget, Faer! Fy, for
Pokker! Skaal!
skulde have en Sparebankforstander, gik man Herr Mon-
sen forbi og valgte et Subjekt med Forstand (hoster)
med Forstand paa at holde Pungen lukket, – hvilket vor
splendide Vært aabenbart ikke har. Gjælder det et Till-
lidshverv i Kommunen; – ligedan! Aldrig Monsen; altid
en, der nyder Tillid – hos Magthaverne. Naa; commune
sufragium, som der staar i Romerretten; det vil sige,
Faksimile
legg: 2, blad: [3]v
man lider Skibbrud i Kommunalfaget, Faer! Fy, for
Pokker! Skaal!
Monsen
.Takk! Men for at komme till noget andet, – hvorledes
gaar det nu med Deres mange Processer?
gaar det nu med Deres mange Processer?
Daniel Hejre
.De er fremdeles under Forberedelse; jeg kan ikke sige
Dem mere for Øjeblikket. Ja, hvilke Chikaner er jeg
ikke udsatt for i den Anledning! I næste Uge blir jeg
desværre nødt till at indkalde hele Formandskabet
for Forligelseskommisionen.
Dem mere for Øjeblikket. Ja, hvilke Chikaner er jeg
ikke udsatt for i den Anledning! I næste Uge blir jeg
desværre nødt till at indkalde hele Formandskabet
for Forligelseskommisionen.
Bastian
.Er det sandt, som Folk siger, at De engang har
indkaldt Dem selv for Forligelseskommisionen?
indkaldt Dem selv for Forligelseskommisionen?
Daniel Hejre
.Mig selv? Ja; men jeg mødte ikke.
Monsen
.Ha-ha! Ikke det, naa?
Daniel Hejre
.Havde lovligt Forfald; skulde over Grønsund, og
saa var det uheldigvis det Aar, Bastian havde byg-
get Broen; – plump; De ved, det gik ad undas –
saa var det uheldigvis det Aar, Bastian havde byg-
get Broen; – plump; De ved, det gik ad undas –
Bastian
.Naa, saa skulde da Fanden –!
Daniel Hejre
.Besindighed, unge Mand! Her er saa mange, som
spænder Buen till den brister; Brobuen, mener jeg;
alting er jo arveligt –; noksagt!
spænder Buen till den brister; Brobuen, mener jeg;
alting er jo arveligt –; noksagt!
Monsen
.Haa-haa-haa! Noksagt, ja! Drikk nu De, noksagt!
(till Stensgaard) De hører, Herr Hejre har Fri-
brev paa at yttre sig, som han lyster.
Faksimile
legg: 2, blad: [4]r
(till Stensgaard) De hører, Herr Hejre har Fri-
brev paa at yttre sig, som han lyster.
Daniel Hejre
.Ja, Yttringsfriheden er ogsaa den eneste statsbor-
gerlige Rettighed, jeg sætter Pris paa.
gerlige Rettighed, jeg sætter Pris paa.
Stensgaard
.Kun Skade, at den Rettighed er begrænset af Lovene.
Daniel Hejre
.He-he! Herr Overrettssagførerens Tænder løber kanske
i Vand efter en Injurieproces? Hvad? Lægg endelig
ikke Haanden imellem, højstærede! Jeg er en gammel
Praktikus, jeg!
i Vand efter en Injurieproces? Hvad? Lægg endelig
ikke Haanden imellem, højstærede! Jeg er en gammel
Praktikus, jeg!
Stensgaard
.Med Hensyn till Injurier?
Daniel Hejre
.Deres Tillgivelse, unge Mand! Den Harme, De
føler, den gjør isandhed Deres Hjerte Ære. Jeg
beder Dem glemme, at en Olding har siddet her og
talt frimodigt om Deres fraværende Venner.
føler, den gjør isandhed Deres Hjerte Ære. Jeg
beder Dem glemme, at en Olding har siddet her og
talt frimodigt om Deres fraværende Venner.
Stensgaard
.Fraværende Venner?
Daniel Hejre
.Sønnen er visst al Ære værd; noksagt! Datteren
ligesaa. Og naar jeg i Forbigaaende kom till at
kaste et Stænk paa Kammerherrens Karaktér –
ligesaa. Og naar jeg i Forbigaaende kom till at
kaste et Stænk paa Kammerherrens Karaktér –
Stensgaard
.Kammerherrens? Er det Kammerherrens, De kal<...>
der mine Venner?
der mine Venner?
Daniel Hejre
.Ja, man gjør da ikke Visiter hos sine Uvenner, ved jeg?
Faksimile
legg: 2, blad: [4]v
Bastian
.Visiter?
Monsen
.Hvad for noget?
Daniel Hejre
.Au, au, au! Her har jeg visst røbet noget, som –!
Monsen
.Har De gjort Visiter hos Kammerherrens?
Stensgaard
.Sniksnakk! Forvanskninger!
Daniel Hejre
.Sandelig, højst fatalt! Men hvor kunde jeg ogsaa tæn-
ke, at det var en Hemmelighed? (till Monsen) Forresten
maa De ikke tage mine Ord altfor bogstaveligt. Naar
jeg siger Visit, saa mener jeg kun saadant et formelt
Besøg; – rigtignok i Livkjole og gule Handsker; men
hvad –!
ke, at det var en Hemmelighed? (till Monsen) Forresten
maa De ikke tage mine Ord altfor bogstaveligt. Naar
jeg siger Visit, saa mener jeg kun saadant et formelt
Besøg; – rigtignok i Livkjole og gule Handsker; men
hvad –!
Stensgaard
.Og jeg siger Dem, jeg har ikke talt et levende Ord
med den Familje!
med den Familje!
Daniel Hejre
.Er det muligt? Blev De ikke modtagen andengang
heller? Ja, for førstegang nægted man sig hjemme,
det ved jeg nok.
heller? Ja, for førstegang nægted man sig hjemme,
det ved jeg nok.
Stensgaard
(till Monsen.)
Jeg havde noget skriftligt at overbringe fra Tredje-
mand i Kristiania; det er det hele.
mand i Kristiania; det er det hele.
Daniel Hejre
(rejser sig.)
Faksimile
legg: 2, blad: [5]r
Der er, Gud døde mig, noget opprørende i sligt! Der
kommer den unge, tillidsfulde, uerfarne paa Livets Bane;
oppsøger den prøvede Verdensmand i hans Hus; tyr till
ham, der har sit paa det tørre, for at begjære, – noksagt!
Verdensmanden slaar Døren i; man er ikke hjemme; –
nej, man er aldrig hjemme, naar det gjælder, – noksagt!
(udbrydende) Men det er jo den skammeligste Grovhed
ovenikjøbet!
kommer den unge, tillidsfulde, uerfarne paa Livets Bane;
oppsøger den prøvede Verdensmand i hans Hus; tyr till
ham, der har sit paa det tørre, for at begjære, – noksagt!
Verdensmanden slaar Døren i; man er ikke hjemme; –
nej, man er aldrig hjemme, naar det gjælder, – noksagt!
(udbrydende) Men det er jo den skammeligste Grovhed
ovenikjøbet!
Stensgaard
.Aa, lad nu den kjedelige Sag fare.
Daniel Hejre
.Ikke hjemme! Han, som gaar der og siger: jeg er altid
hjemme for skikkelige Mennesker!
hjemme for skikkelige Mennesker!
Stensgaard
.Siger han det?
Daniel Hejre
.Saadant et Mundheld. Herr Monsen blir heller aldrig
modtaget. Men jeg begriber ikke hvorfor han har lagt
Dem for Had. Ja, jeg siger Had; for ved De, hvad jeg
hørte igaar?
modtaget. Men jeg begriber ikke hvorfor han har lagt
Dem for Had. Ja, jeg siger Had; for ved De, hvad jeg
hørte igaar?
Stensgaard
.Jeg vil ikke vide, hvad De hørte igaar.
Daniel Hejre
.Punktum altsaa. Yttringen var mig forresten ikke
paafaldende; – i Kammerherre Brattsbergs Mund da! Jeg
kan blot ikke forstaa, hvorfor han skulde lægge «Rodhug-
ger» till.
paafaldende; – i Kammerherre Brattsbergs Mund da! Jeg
kan blot ikke forstaa, hvorfor han skulde lægge «Rodhug-
ger» till.
Stensgaard
.Rodhugger?
Faksimile
legg: 2, blad: [5]v
Daniel Hejre
.Naar De absolut tvinger mig, saa maa jeg indrømme, at
Kammerherren har kaldt Dem en Rodhugger og en Lykke-
jæger.
Kammerherren har kaldt Dem en Rodhugger og en Lykke-
jæger.
Stensgaard
.
(springer opp.)
Hvad for noget?
Daniel Hejre
.Rodhugger og Lykkejæger, – eller Lykkejæger og Rod-
hugger; jeg tør ikke indestaa for hvorledes Ordene faldt.
hugger; jeg tør ikke indestaa for hvorledes Ordene faldt.
Stensgaard
.Og det har De hørt paa?
Daniel Hejre
.Jeg? Havde jeg været tillstede, Herr Sagfører Stensgaard,
saa skulde De visselig ikke savnet det Forsvar, som De for-
tjener.
saa skulde De visselig ikke savnet det Forsvar, som De for-
tjener.
Monsen
.Der ser De, hvad der kommer ud af at –
Stensgaard
.Hvor tør den uforskammede Person understaa sig –?
Daniel Hejre
.Naa, naa, naa! Ikke saa ivrig! Det har været figurligt
ment, det gier jeg min Hals paa. Kanske blot en spø-
gefuld Vending. Imorgen kan De jo bede om en For-
klaring. Ja, for De skal da vel i den store Mid-
dag? Hvad?
ment, det gier jeg min Hals paa. Kanske blot en spø-
gefuld Vending. Imorgen kan De jo bede om en For-
klaring. Ja, for De skal da vel i den store Mid-
dag? Hvad?
Stensgaard
.Jeg skal ikke i nogen Middag.
Daniel Hejre
.To Visiter og endda ingen Indbydelse –!
Faksimile
legg: 2, blad: [6]r
Stensgaard
.Rodhugger og Lykkejæger! Hvad skulde det sigte till?
Monsen
.Se derborte! Naar man taler om Fanden, saa er han
nærmest. Kom, Bastian!
(Monsen og Bastian bort.)
nærmest. Kom, Bastian!
Stensgaard
.Hvad skulde det betyde, Herr Hejre?
Daniel Hejre
.Kan virkelig ikke tjene Dem med noget Svar. –
De lider? Deres Haand, unge Mand! Tillgiv, om jeg
ved min Frimodighed har saaret Dem. Tro mig, De
har endnu mange bittre Erfaringer at gjøre paa
Livets Bane. De er ung; De er tillidsfuld og godtroende.
Det er smukt; det er rørende saagar; men, men, – God-
troenhed er Sølv; Verdenserfaring er Guld; – det er et Ord-
sprog af min egen Oppfindelse, Faer! Gud være med Dem!
De lider? Deres Haand, unge Mand! Tillgiv, om jeg
ved min Frimodighed har saaret Dem. Tro mig, De
har endnu mange bittre Erfaringer at gjøre paa
Livets Bane. De er ung; De er tillidsfuld og godtroende.
Det er smukt; det er rørende saagar; men, men, – God-
troenhed er Sølv; Verdenserfaring er Guld; – det er et Ord-
sprog af min egen Oppfindelse, Faer! Gud være med Dem!
(Daniel Hejre gaar. Kammerherre Brattsberg,
hans Datter og Doktor Fjeldbo kommer fra Venstre.)
hans Datter og Doktor Fjeldbo kommer fra Venstre.)
Anders Lundestad
(ved Talerstolen, slaar till Lyd.)
Herr Værksforvalter Ringdal har Ordet!
Stensgaard
.
(raaber.)
Herr Lundestad, jeg forlanger Ordet!
Lundestad
.Siden!
Stensgaard
.Nej, nu! Strax!
Faksimile
legg: 2, blad: [6]v
Lundestad
.De kan ikke faa Ordet nu. Herr Ringdal har det.
Ringdal
(paa Talerstolen.)
Ærede Forsamling! I dette Øjeblik har vi den Ære at
se i vor Midte Manden med det varme Hjerte og den aabne
Haand, – han, som vi i en lang Aarrække har vant os till
at se opp till, som till en Fader; han, som altid er rede
till Raad, som till Daad; han, hvis Dør aldrig er stængt
for noget hæderligt Medlem af vort Samfund; han, han –
vor ærede Hædersgjæst ynder ikke lange Taler, og der-
for, en Skaal og et Hurra for Kammerherre Brattsberg
og hans Familje! De leve! Hurra!
se i vor Midte Manden med det varme Hjerte og den aabne
Haand, – han, som vi i en lang Aarrække har vant os till
at se opp till, som till en Fader; han, som altid er rede
till Raad, som till Daad; han, hvis Dør aldrig er stængt
for noget hæderligt Medlem af vort Samfund; han, han –
vor ærede Hædersgjæst ynder ikke lange Taler, og der-
for, en Skaal og et Hurra for Kammerherre Brattsberg
og hans Familje! De leve! Hurra!
Mængden
.Hurra! Hurra! Hurra!
(stormende Jubel; man omringer Kammerherren,
som takker og trykker de nærmestes Hænder.)
Stensgaard
.Faar jeg nu Ordet?
Lundestad
.Vær saa god. Talerstolen er till Tjeneste.
Stensgaard
.
(springer opp paa Bordet)
Jeg bygger min egen Talerstol!
De unge
(stimler om ham.)
Hurra!
Kammerherren
(till Doktoren.)
Hvem er det balstyrige Menneske?
Faksimile
legg: 3, blad: [1]r
3.
Fjeldbo
.Sagfører Stensgaard.
Kammerherren
.Naa, han!
Stensgaard
.Hør mig, I feststemte Brødre og Søstre! Hør mig,
I, som har Frihedsdagens Jubel og Sang i eders Hjerter,
selv om den ligger bunden. Jeg er en fremmed iblandt
jer –
I, som har Frihedsdagens Jubel og Sang i eders Hjerter,
selv om den ligger bunden. Jeg er en fremmed iblandt
jer –
Aslaksen
.Nej!
Stensgaard
.Takk for det Nej! Jeg taer det som et Længselens og Tran-
gens Vidnesbyrd. Dog, fremmed er jeg; men det er svoret,
at her st{ <...> }aar jeg med stort og friskt Hjertelag for eders
Sorg og Glæde, for eders Savn og Sejr; havde jeg saasandt
derover nogen Magt, da – da –!
gens Vidnesbyrd. Dog, fremmed er jeg; men det er svoret,
at her st{ <...> }aar jeg med stort og friskt Hjertelag for eders
Sorg og Glæde, for eders Savn og Sejr; havde jeg saasandt
derover nogen Magt, da – da –!
Aslaksen
.Det har De, Herr Overrettssagfører!
Lundestad
.Ingen Afbrydelse! De har ikke Ordet.
Stensgaard
.De endnu mindre! Jeg afsætter Festkomiteen! Fri-
hed paa Frihedsdagen, Gutter!
hed paa Frihedsdagen, Gutter!
De unge
.Hurra for Friheden!
Stensgaard
.Man vil nægte jer Mælets Brug! I hørte det. Man
vil gjøre jer till umælende! Væk med sligt Voldsher-
redømme! Jeg vil ikke staa her og holde Tale
for en maalbunden Klynge. Snakke vil jeg. Og I skal
snakke med. Vi vil snakke fra Leveren!
vil gjøre jer till umælende! Væk med sligt Voldsher-
redømme! Jeg vil ikke staa her og holde Tale
Faksimile
legg: 3, blad: [1]v
for en maalbunden Klynge. Snakke vil jeg. Og I skal
snakke med. Vi vil snakke fra Leveren!
Mængden
(under stigende Jubel.)
Hurra!
Stensgaard
.Ikke mere disse golde kisteklædte Festmøder! En gyl-
den, en daadstung Grøde skal skyde frem af vore Syt-
tende-Maj-Lag herefter. Maj! Det er jo Spiretiden; det er
Aarets unge svulmende Jomfrumaaned. Till 1ste Juni blir
det netopp to Maaneder siden jeg satte mig ned her iblandt
jer. Og hvad har jeg ikke set af Storhed og af Smaahed, af
styggt og af vakkert her!
den, en daadstung Grøde skal skyde frem af vore Syt-
tende-Maj-Lag herefter. Maj! Det er jo Spiretiden; det er
Aarets unge svulmende Jomfrumaaned. Till 1ste Juni blir
det netopp to Maaneder siden jeg satte mig ned her iblandt
jer. Og hvad har jeg ikke set af Storhed og af Smaahed, af
styggt og af vakkert her!
Kammerherren
.Hvad er det egentlig han taler om, Doktor?
Fjeldbo
.Bogtrykker Aslaksen siger, det er om de lokale For-
holde.
holde.
Stensgaard
.Jeg har set Evner glimte og glittre nede i Folket. Men
jeg har ogsaa set den Fordærvelsens Aand, som ligger
knugende over Evnerne og holder dem nede i det
lave. Ja, jeg har set unge, varme, tillidsfulde Hjerter
storme till Møde, – men ogsaa dem, som stængte Døren
for sig!
jeg har ogsaa set den Fordærvelsens Aand, som ligger
knugende over Evnerne og holder dem nede i det
lave. Ja, jeg har set unge, varme, tillidsfulde Hjerter
storme till Møde, – men ogsaa dem, som stængte Døren
for sig!
Thora
.O, Gud!
Kammerherren
.Hvad mener han med det?
Faksimile
legg: 3, blad: [2]r
Stensgaard
.Ja, Brødre og Søstre i Frejdighed! Der er i Vejret, i
Luften, en Magt, et Spøgelse fra raadne Dage, som læg-
ger Tyngsel og Mørke udover der, hvor der skulde
være Lys og Flugt. I Jorden igjen med dette Spøgel-
se!
Luften, en Magt, et Spøgelse fra raadne Dage, som læg-
ger Tyngsel og Mørke udover der, hvor der skulde
være Lys og Flugt. I Jorden igjen med dette Spøgel-
se!
Mængden
.Hurra! Hurra for 17de Maj!
Thora
.Kom, Faer –!
Kammerherren
.Hvad Pokker er det for Spøgelse? Doktor, hvem taler
han om?
han om?
Fjeldbo
(hurtigt.)
Aa, det er om –
(hvisker et Par Ord.)
Kammerherren
.Aha! Nej, gjør han virkelig?
Thora
(sagte.)
Takk!
Stensgaard
.Vil ingen anden knuse Dragen, saa vil jeg! Men
vi maa holde sammen, Gutter!
vi maa holde sammen, Gutter!
Mange Stemmer
.Ja! Ja!
Stensgaard
.Vi er de unge. Vi ejer Tiden; men Tiden ejer ogsaa
os. Vor Rett er vor Pligt! Albuerum for enhver Daads<...>
kraft, for enhver Vilje, som er af det stærke! Hør mig!
Vi vil stifte et Forbund. Pengesækken har opphørt at
regjere i Sognet!
os. Vor Rett er vor Pligt! Albuerum for enhver Daads<...>
Faksimile
legg: 3, blad: [2]v
kraft, for enhver Vilje, som er af det stærke! Hør mig!
Vi vil stifte et Forbund. Pengesækken har opphørt at
regjere i Sognet!
Kammerherren
.Bravo! (till Doktoren.) Pengesækken, sagde han; alt-
saa dog virkelig –!
saa dog virkelig –!
Stensgaard
.Ja, Gutter, vi, vi er Valutaen, saa sandt der er Malm
i os. Vore Viljer, det er det klingende Sølv, som skal
gjælde Mand og Mand imellem. Krig og Nederlag for
hver den, som vil hindre, at vi udmynter os!
i os. Vore Viljer, det er det klingende Sølv, som skal
gjælde Mand og Mand imellem. Krig og Nederlag for
hver den, som vil hindre, at vi udmynter os!
Mængden
.Hurra!
Stensgaard
.Man har slængt mig et haanligt Bravo i Ansigtet
her ikveld –
her ikveld –
Kammerherren
.Nej!
Stensgaard
.Ligemeget! Hverken Takk eller Trusel gjælder for
den, der vil, hvad han vil. Og dermed Gud befalet!
Ja, han; thi det er dog hans Ærinde, vi gaar i vor unge
tillidsfulde Gjerning. Ind till Restauratøren altsaa; –
i denne Time vil vi stifte vort Forbund!
den, der vil, hvad han vil. Og dermed Gud befalet!
Ja, han; thi det er dog hans Ærinde, vi gaar i vor unge
tillidsfulde Gjerning. Ind till Restauratøren altsaa; –
i denne Time vil vi stifte vort Forbund!
Mængden
.Hurra! Bær ham! Bær ham!
(han løftes paa Guldstol.)
Stemmer
.Tal! Mere! Mere!
Faksimile
legg: 3, blad: [3]r
Stensgaard
.Samhold, siger jeg! Med de unges Forbund er et
Forsyn i Pagt. Det staar till os, om vi vil styre
Verden – her i Distriktet!
(han bæres ind i Teltet under stormende Jubel.)
Forsyn i Pagt. Det staar till os, om vi vil styre
Verden – her i Distriktet!
Madam Rundholmen
(tørrer Øjnene)
Aa nej, for en Mund der sidder paa det Menneske!
Kunde en ikke gjerne kysse ham, Herr Hejre?
Kunde en ikke gjerne kysse ham, Herr Hejre?
Daniel Hejre
.Nej, kysse han, det vilde jeg dog ikke.
Madam Rundholmen
.Nej, De! Det tror jeg nok.
Daniel Hejre
.Vilde De kanske kysse ham, Madam Rundholmen?
Madam Rundholmen
.Uf, hvor fæl De er!
(hun gaar ind i Teltet; Daniel Hejre ligesaa.)
Kammerherren
.Spøgelse, – og Drage, – og Pengesækk! Det var forskrække-
lig grovt. Men vel tillpass!
lig grovt. Men vel tillpass!
Lundestad
(nærmer sig.)
Det gjør mig rigtig inderlig ondt, Herr Kammer-
herre –
herre –
Kammerherren
.Ja, hvor har De havt Deres Menneskekundskab
henne? Naa, naa; det kan times enhver. God Natt, Herr
Lundestad, og mange Takk for iaften (vender sig till
Thora og Doktoren.) Men fy for Pokker; dette prægtige
unge Menneske har jeg jo været grov imod!
henne? Naa, naa; det kan times enhver. God Natt, Herr
Lundestad, og mange Takk for iaften (vender sig till
Thora og Doktoren.) Men fy for Pokker; dette prægtige
Faksimile
legg: 3, blad: [3]v
unge Menneske har jeg jo været grov imod!
Fjeldbo
.Ja saa?
Thora
.Visiten, mener Du –?
Kammerherren
.To Visiter. Det er sandelig Lundestads Skyld; han
havde skildret mig ham, som en Lykkejæger og som –
som noget, jeg ikke husker. Naa, heldigvis kan jeg bø-
de paa det.
havde skildret mig ham, som en Lykkejæger og som –
som noget, jeg ikke husker. Naa, heldigvis kan jeg bø-
de paa det.
Thora
.Hvorledes –?
Kammerherren
.Kom, Thora; vi vil endnu iaften –
Fjeldbo
.Aa nej, Herr Kammerherre, er nu det værd at –?
Thora
(sagte)
Hyss!
Kammerherren
.Har man forløbet sig, saa faar man gjøre det godt igjen;
det er simpel Skyldighed. God Natt, Doktor! Saa fik jeg
dog en fornøjelig Stund. Det er mere, end De har be-
redt mig idag.
det er simpel Skyldighed. God Natt, Doktor! Saa fik jeg
dog en fornøjelig Stund. Det er mere, end De har be-
redt mig idag.
Fjeldbo
.Jeg, Herr Kammerherre?
Kammerherren
.Aa ja, ja, ja; – baade De og andre –
Fjeldbo
.Men maatte jeg ikke spørge, hvad jeg –?
Faksimile
legg: 3, blad: [4]r
Kammerherren
.Herr Værkslæge, – ingen Paatrængenhed. Jeg er aldrig
paatrængende. Naa, i Guds Navn forresten, – God Natt!
(Kammerherren og Thora gaar ud tillvenstre; Fjeldbo
paatrængende. Naa, i Guds Navn forresten, – God Natt!
ser tankefuld efter dem.)
Bogtrykker Aslaksen
(fra Teltet.)
Hej, Oppvarter! Blæk og Pen! Jo, nu gaar det løs, Herr
Doktor!
Doktor!
Fjeldbo
.Hvad gaar løs?
Aslaksen
.Han stifter Forbundet. Det er næsten stiftet.
Lundestad
(har nærmet sig, sagte)
Skriver der sig mange ind?
Aslaksen
.Vi har nu omkring 37 foruden Enker og sligt. Pen og
Blæk, siger jeg! Ingen Oppvarter tillstede; det er de lokale
Forholdes Skyld.
(ud bagved Teltet.)
Blæk, siger jeg! Ingen Oppvarter tillstede; det er de lokale
Forholdes Skyld.
Lundestad
.Puh; dette her har været en varm Dag.
Fjeldbo
.Jeg er bange, vi faar varmere Dage herefter.
Lundestad
.Tror De Kammerherren blev meget vred?
Fjeldbo
.Aa, slettikke; det saa De jo. Men hvad siger De om
det nye Forbund?
det nye Forbund?
Faksimile
legg: 3, blad: [4]v
Lundestad
.Hm; jeg siger ingenting. Hvad skal en vel sige?
Fjeldbo
.Men det er jo Begyndelsen till en Kamp om Magten her i
Distriktet.
Distriktet.
Lundestad
.Ja-ja! Kamp er god. Han er en Mand med store Gaver,
han, Stensgaard.
han, Stensgaard.
Fjeldbo
.Og en Mand, som vil frem.
Lundestad
.Ungdommen vil altid frem. Jeg vilde ogsaa frem, da jeg
var ung; der er ingenting at sige paa det. Men en kunde
kanske gaa indenfor Døren –
var ung; der er ingenting at sige paa det. Men en kunde
kanske gaa indenfor Døren –
Daniel Hejre
(fra Teltet.)
Naa, Herr Lundestad, skal De ind og interpellere? Hvad? Gjøre
Opposition? He-he! For saa maa De skynde Dem.
Opposition? He-he! For saa maa De skynde Dem.
Lundestad
.Aa, jeg kommer vel altid tidsnok.
Daniel Hejre
.Forsent, Faer! Medmindre De vil staa Fadder. (Hurraraab
fra Teltet) Der synger Degnene Amen; nu er Daabsakten
over.
fra Teltet) Der synger Degnene Amen; nu er Daabsakten
over.
Lundestad
.En faar vel Lov till at høre; jeg skal holde mig stille.
(gaar ind.)
Daniel Hejre
.Det er ogsaa et af de faldende Trær! Mangt og mange
vil komme till at falde nu! Her vil komme till at se ud,
som en Skog efter Storm. Aa, det er dejligt, er det!
vil komme till at falde nu! Her vil komme till at se ud,
Faksimile
legg: 3, blad: [5]r
som en Skog efter Storm. Aa, det er dejligt, er det!
Fjeldbo
.Men sig mig, Herr Hejre, hvad kan det egentlig interessere
Dem?
Dem?
Daniel Hejre
.Interessere mig? Jeg er ingen interesseret Mand, Herr Dok-
tor! Naar jeg fryder mig, saa er det paa mine Medborgeres
Vegne. Her vil blive Liv, Indhold, Stoff! For mig personligt, –
Gudbevares, for mig kan det være ligegyldigt; jeg siger, som
Stortyrken sagde om Kejseren af Østerrig og Kongen af
Frankrig: Det er mig det samme, enten Svinet æder Hunden
eller Hunden Svinet.
(ud i Baggrunden tillhøjre.)
tor! Naar jeg fryder mig, saa er det paa mine Medborgeres
Vegne. Her vil blive Liv, Indhold, Stoff! For mig personligt, –
Gudbevares, for mig kan det være ligegyldigt; jeg siger, som
Stortyrken sagde om Kejseren af Østerrig og Kongen af
Frankrig: Det er mig det samme, enten Svinet æder Hunden
eller Hunden Svinet.
Mængden
(i Teltet.)
Sagfører Stensgaard leve! Han leve! Hurra! Hurra for
de unges Forbund! Vin! Punsch! Hej; hej! Øl! Hurra!
de unges Forbund! Vin! Punsch! Hej; hej! Øl! Hurra!
Bastian Monsen
(fra Teltet.)
Gud velsigne Dem og alle Mennesker! (med taarekvalt
Stemme.) Uf, Doktor, jeg kjender mig saa stærk ikveld.
Jeg maa gjøre noget!
Stemme.) Uf, Doktor, jeg kjender mig saa stærk ikveld.
Jeg maa gjøre noget!
Fjeldbo
.Genér Dem ikke. Men hvad vil De gjøre?
Bastian
.Jeg tror, jeg gaar ned paa Dansesalen og prygler et Par
af mine Venner.
(ud bagved Teltet.)
af mine Venner.
(Stensgaard kommer ud fra Teltet, uden Hatt og i
stærk Bevægelse.)
stærk Bevægelse.)
Faksimile
legg: 3, blad: [5]v
Stensgaard
Kjære Fjeldbo, er det dig?
Fjeldbo
.Till Tjeneste, Herr Folkehøvding! Ja, Du er da vel kaaret –?
Stensgaard
.Naturligvis; men –
Fjeldbo
.Og hvad skal det saa vidre kaste af sig? Hvilke Tillidshverv
i Kommunen? En Bankbestyrerpost? Eller kanske –?
i Kommunen? En Bankbestyrerpost? Eller kanske –?
Stensgaard
.Aa, snak ikke till mig om sligt! Du mener det heller ikke.
Du er ikke saa flad og tom i Brystet, som Du gjerne vil synes.
Du er ikke saa flad og tom i Brystet, som Du gjerne vil synes.
Fjeldbo
.Nu skal vi høre!
Stensgaard
.Fjeldbo{,}! Vær mig en Ven, som før! Det er blevet øde imellem os.
Der var saa meget uhyggeligt hos dig, Spas og Spott, som stød-
te mig tillbage. Aa, det var dog Urett af mig! (slaar Armene
om ham.) O, du evige Gud, hvor jeg er lykkelig!
Der var saa meget uhyggeligt hos dig, Spas og Spott, som stød-
te mig tillbage. Aa, det var dog Urett af mig! (slaar Armene
om ham.) O, du evige Gud, hvor jeg er lykkelig!
Fjeldbo
.Du ogsaa! Jeg me{g}d; jeg med!
Stensgaard
.Ja, maatte jeg ikke være den {s}usleste Usling paa Jorden,
hvis ikke al denne Velsignelse gjorde mig god og brav?
Hvormed har jeg fortjent det, du? Hvad har jeg syndige
Skabhals gjort, at jeg blev saa rigt benaadet?
hvis ikke al denne Velsignelse gjorde mig god og brav?
Hvormed har jeg fortjent det, du? Hvad har jeg syndige
Skabhals gjort, at jeg blev saa rigt benaadet?
Fjeldbo
.Her er min Haand! Ikveld holder jeg minsæl af dig!
Stensgaard
.Takk! Vær trofast og sand. Jeg skal være det. – Ja, er
det ikke en usigelig Lykke, saaledes at kunne rive dem
med sig, alle de mange? Maa en ikke blive god af Takk-
nemmelighed? Og hvorledes maa en ikke elske alle Men-
nesker? Jeg synes, jeg kunde kryste dem i Favn allesam-
men, græde og bede dem om Forladelse, fordi Gud har
været saa partisk at give mig mere end dem.
Faksimile
legg: 3, blad: [6]r
det ikke en usigelig Lykke, saaledes at kunne rive dem
med sig, alle de mange? Maa en ikke blive god af Takk-
nemmelighed? Og hvorledes maa en ikke elske alle Men-
nesker? Jeg synes, jeg kunde kryste dem i Favn allesam-
men, græde og bede dem om Forladelse, fordi Gud har
været saa partisk at give mig mere end dem.
Fjeldbo
(stille.)
Ja; saa usigelig meget kan den enkelte faa. Ikke et
Kryb, ikke et grønt Blad langs Vejen kunde jeg træde
paa ikveld.
Kryb, ikke et grønt Blad langs Vejen kunde jeg træde
paa ikveld.
Stensgaard
.Du?
Fjeldbo
.Punktum! Derom er ikke Talen. Jeg vilde kun sige,
at jeg forstod dig.
at jeg forstod dig.
Stensgaard
.Hvad for en dejlig Natt! Musiken og Jubelen klinger langt
ud over Engene. Dernede er det stille. – Ja, den Mand,
hvis Liv ikke taer sin Daab af slig en Time, han fortjener ik-
ke at leve paa Guds Jord.
ud over Engene. Dernede er det stille. – Ja, den Mand,
hvis Liv ikke taer sin Daab af slig en Time, han fortjener ik-
ke at leve paa Guds Jord.
Fjeldbo
.Ja, men sig mig nu, – hvad skal saa videre bygges – imor-
gen, og alle Ugedage?
gen, og alle Ugedage?
Stensgaard
.Bygges? Først gjælder det at rive ned. – Du, Fjeldbo, jeg
har engang drømt, – eller kanske jeg saa det; dog nej, jeg
drømte; men saa levende! Jeg syntes der var kommen
Dommedag over Jorden. Jeg kunde se hele Rundingen
af den. Ingen Sol var der; kun et gult Uvejrslys.
Der gik en Storm; den strøg fra Vest og strøg alting med
sig; først strøg den vissent Løv, saa strøg den Mennesker; –
men de holdt sig paa Benene endda. Kapperne slog tætt
ind om dem, saa de foer som siddende i Flugten. Først
saa de ud som Borgerfolk, der løber efter sine Hatte i Blæst;
men da de kom nærmere, saa var det Kejsere og Konger; og
det, de løb efter og greb efter, og som de altid var nærved at
naa, men aldrig naade, det var Kroner og Rigsæbler. Aa,
der kom Hundreder efter Hundreder af alle Slags, og ingen
vidste, hvad det gjaldt; men mange jamred og spurgte:
hvorfra er den dog kommen, denne forfærdelige Storm?
Da blev der svaret: en Røst talte, og denne ene Røst gav
slig Gjenlyd at Stormen vaktes!
har engang drømt, – eller kanske jeg saa det; dog nej, jeg
drømte; men saa levende! Jeg syntes der var kommen
Dommedag over Jorden. Jeg kunde se hele Rundingen
af den. Ingen Sol var der; kun et gult Uvejrslys.
Faksimile
legg: 3, blad: [6]v
Der gik en Storm; den strøg fra Vest og strøg alting med
sig; først strøg den vissent Løv, saa strøg den Mennesker; –
men de holdt sig paa Benene endda. Kapperne slog tætt
ind om dem, saa de foer som siddende i Flugten. Først
saa de ud som Borgerfolk, der løber efter sine Hatte i Blæst;
men da de kom nærmere, saa var det Kejsere og Konger; og
det, de løb efter og greb efter, og som de altid var nærved at
naa, men aldrig naade, det var Kroner og Rigsæbler. Aa,
der kom Hundreder efter Hundreder af alle Slags, og ingen
vidste, hvad det gjaldt; men mange jamred og spurgte:
hvorfra er den dog kommen, denne forfærdelige Storm?
Da blev der svaret: en Røst talte, og denne ene Røst gav
slig Gjenlyd at Stormen vaktes!
Fjeldbo
.Naar drømte du dette?
Stensgaard
.Aa engang, – jeg erindrer ikke; for flere Aar siden.
Fjeldbo
.Der har været Opprør etsteds i Europa, og saa har du
spist tungt till Aften og læst Aviser ovenpaa –
spist tungt till Aften og læst Aviser ovenpaa –
Stensgaard
.Den samme Isnen, den samme Risslen nedad Ryggen
har jeg følt ikveld. Ja, jeg skal gjøre Fyldest for mig.
Jeg vil være Røsten –
har jeg følt ikveld. Ja, jeg skal gjøre Fyldest for mig.
Jeg vil være Røsten –
Fjeldbo
.Hør, kjære Stensgaard, du skal standse og tænke dig om.
Du vil være Røsten, siger du. Godt! Men hvor vil du
være Røsten? Her i Fogderiet? Eller, hvis det kommer
højt, her i Amtet! Og hvem skal være Gjenlyden, der
slaar, saa Stormen vækkes? Jo, Folk, som Proprietær
Monsen og Bogtrykker Aslaksen og det fedryggede Geni,
Herr Bastian. Og istedet for de flygtende Kejsere og
Konger vil vi faa se Gaardbruger Lundestad, som
løber efter sin Storthingsfuldmagt. Hvad blir saa det
hele? Det blir, hvad syntes først i Drømmen, – Spids-
borgere i Blæst.
Du vil være Røsten, siger du. Godt! Men hvor vil du
være Røsten? Her i Fogderiet? Eller, hvis det kommer
højt, her i Amtet! Og hvem skal være Gjenlyden, der
slaar, saa Stormen vækkes? Jo, Folk, som Proprietær
Faksimile
legg: 4, blad: [1]r
4.
Monsen og Bogtrykker Aslaksen og det fedryggede Geni,
Herr Bastian. Og istedet for de flygtende Kejsere og
Konger vil vi faa se Gaardbruger Lundestad, som
løber efter sin Storthingsfuldmagt. Hvad blir saa det
hele? Det blir, hvad syntes først i Drømmen, – Spids-
borgere i Blæst.
Stensgaard
.I den nærmeste Nærhed, ja! Men ingen ved, hvor
langt et Uvejr slaar.
langt et Uvejr slaar.
Fjeldbo
.Sniksnakk med dig og dit Uvejr! Og naar saa der-
till kommer, at du, blind og besnakket og forlokket,
som du er, vender dine Vaaben netopp mod det
hæderlige og det dygtige iblandt os –
till kommer, at du, blind og besnakket og forlokket,
som du er, vender dine Vaaben netopp mod det
hæderlige og det dygtige iblandt os –
Stensgaard
.Det er ikke sandt!
Fjeldbo
.Det er sandt! Monsen paa Storli fik Tag i dig strax
du kom her till Byggden; og gjør du dig ikke fri
for ham, saa blir det din Ulykke. Kammerherre
Brattsberg er en Hædersmand; det kan du stole paa.
Ved du, hvorfor Herr Proprietæren har lagt ham for
Had? Jo, fordi –
du kom her till Byggden; og gjør du dig ikke fri
for ham, saa blir det din Ulykke. Kammerherre
Brattsberg er en Hædersmand; det kan du stole paa.
Ved du, hvorfor Herr Proprietæren har lagt ham for
Had? Jo, fordi –
Stensgaard
.Jeg taaler ikke et Ord mere! Ikke et eneste Ord,
som fornærmer mine Venner!
som fornærmer mine Venner!
Fjeldbo
.Se tillbunds i dig selv, Stensgaard! Er Herr
Mons Monsen virkelig din Ven?
Mons Monsen virkelig din Ven?
Faksimile
legg: 4, blad: [1]v
Stensgaard
.Proprietær Monsen har med al Velvilje aabnet sit
Hus for mig –
Hus for mig –
Fjeldbo
.Han aabner forgjæves sit Hus for de bedre her.
Stensgaard
.Aa, hvem kalder du de bedre? Nogle storsnudede Em-
bedsmænd! Jeg ved det nok. Men hvad mig angaar, saa
har man paa Storli modtaget mig med en Forekom-
menhed og en Anerkjendelse, som –
bedsmænd! Jeg ved det nok. Men hvad mig angaar, saa
har man paa Storli modtaget mig med en Forekom-
menhed og en Anerkjendelse, som –
Fjeldbo
.Anerkjendelse; ja desværre, – der er vi ved Kjernepunktet.
Stensgaard
.Aldeles ikke! Jeg er Mand for at se uhildet. Proprietær
Monsen har Evner, han har Læsning, han har Sans for
de offentlige Anliggender.
Monsen har Evner, han har Læsning, han har Sans for
de offentlige Anliggender.
Fjeldbo
.Evner? Aa ja, paa sin Vis. Læsning ogsaa; han holder
Bladene og har deraf mærket sig, hvilke Taler du har holdt,
og hvilke Artikler du har skrevet. Og at han har Sans for
de offentlige Anliggender, det har han naturligvis lagt for
Dagen ved at samstemme baade i dine Taler og i dine
Avisartikler.
Bladene og har deraf mærket sig, hvilke Taler du har holdt,
og hvilke Artikler du har skrevet. Og at han har Sans for
de offentlige Anliggender, det har han naturligvis lagt for
Dagen ved at samstemme baade i dine Taler og i dine
Avisartikler.
Stensgaard
.Hør, Fjeldbo, nu kommer igjen Bundfaldet opp i
dig. Kan du da aldrig holde dig fri for dette skidenfærdige
i Tankegangen? Hvorfor altid forudsætte enten usle
eller latterlige Bevæggrunde? Aa, du mener det ikke!
Nu ser du saa trofast ud igjen. Jeg vil sige dig det bedste,
det rette Kjernepunkt. Kjender du Ragna?
dig. Kan du da aldrig holde dig fri for dette skidenfærdige
i Tankegangen? Hvorfor altid forudsætte enten usle
eller latterlige Bevæggrunde? Aa, du mener det ikke!
Nu ser du saa trofast ud igjen. Jeg vil sige dig det bedste,
det rette Kjernepunkt. Kjender du Ragna?
Faksimile
legg: 4, blad: [2]r
Fjeldbo
.Ragna Monsen? Ja; saadan paa anden Haand.
Stensgaard
.Ja, hun kommer undertiden till Kammerherrens.
Fjeldbo
.I al Stillhed. Hun og Frøken Brattsberg er Veninder
fra Konfirmationstiden.
fra Konfirmationstiden.
Stensgaard
.Og hvad siger du saa om hende?
Fjeldbo
.Jo, efter alt, hvad jeg har hørt, maa hun være en
meget fortræffelig Pige.
meget fortræffelig Pige.
Stensgaard
.Aa, du skulde se hende i Hjemmet. Hun har ingen
anden Tanke end de to smaa Søskende. Og hvorledes
skal hun ikke have plejet sin Moder! Du ved, Mo-
deren var sindssyg de sidste Aar, hun levede.
anden Tanke end de to smaa Søskende. Og hvorledes
skal hun ikke have plejet sin Moder! Du ved, Mo-
deren var sindssyg de sidste Aar, hun levede.
Fjeldbo
.Javisst; jeg var selv Læge der en Tid. Men sig mig,
kjære Ven; jeg skulde dog vel ikke tro at –?
kjære Ven; jeg skulde dog vel ikke tro at –?
Stensgaard
.Jo, Fjeldbo, jeg elsker hende virkelig; till dig kan jeg
sige det. Ja, jeg skjønner godt, hvad der undrer dig.
Du finder det paafaldende, at jeg saa hurtigt oven-
paa –. Ja, du ved jo, jeg har været forlovet i Kri-
stiania?
sige det. Ja, jeg skjønner godt, hvad der undrer dig.
Du finder det paafaldende, at jeg saa hurtigt oven-
paa –. Ja, du ved jo, jeg har været forlovet i Kri-
stiania?
Fjeldbo
.Ja, man har fortalt det.
Stensgaard
.Det hele Forhold var en Skuffelse. Jeg maatte bryde
det; det var bedst for alle Parter. Du kan tro, jeg har
lidt nok under den Sag; jeg har følt mig pint og knu-
get –. Naa, Gudskelov, nu er jeg ude af det; det var
ogsaa min Grund till at flytte bort.
Faksimile
legg: 4, blad: [2]v
det; det var bedst for alle Parter. Du kan tro, jeg har
lidt nok under den Sag; jeg har følt mig pint og knu-
get –. Naa, Gudskelov, nu er jeg ude af det; det var
ogsaa min Grund till at flytte bort.
Fjeldbo
.Og ligeover for Ragna Monsen er du sikker paa dig
selv?
selv?
Stensgaard
.Ja, det er jeg, du! Her er ingen Fejltagelse mulig.
Fjeldbo
.Men saa i Guds Navn, gjør Alvor af det! Det er en
stor Lykke! O, jeg kunde sige dig saa meget –
stor Lykke! O, jeg kunde sige dig saa meget –
Stensgaard
.Kan du virkelig det? Har hun yttret noget? Till
Frøken Brattsberg kanske?
Frøken Brattsberg kanske?
Fjeldbo
.Du forstaar mig ikke. Men hvorledes er det muligt,
at du midt under alt dette kan gaa her og svire i po-
litiske Orgier? At Byggdsladderen kan faa Indpass i
et Sind, som –
at du midt under alt dette kan gaa her og svire i po-
litiske Orgier? At Byggdsladderen kan faa Indpass i
et Sind, som –
Stensgaard
.Og hvorfor ikke? Mennesket er da ikke en saa aldeles en-
kelt Maskine heller. Jeg er det ialfald ikke. Desuden, netopp
igjennem disse Kampe og Brydninger gaar Vejen till hende.
kelt Maskine heller. Jeg er det ialfald ikke. Desuden, netopp
igjennem disse Kampe og Brydninger gaar Vejen till hende.
Fjeldbo
.En forbandet triviel Vej.
Stensgaard
.Fjeldbo, jeg er ærgjærrig; det ved du godt. Jeg maa
frem i Verden. Naar jeg tænker paa at jeg er tredive
Aar, og endnu staar ved Begyndelsen, saa kjender
jeg Samvittighedens Tænder i mig.
frem i Verden. Naar jeg tænker paa at jeg er tredive
Aar, og endnu staar ved Begyndelsen, saa kjender
Faksimile
legg: 4, blad: [3]r
jeg Samvittighedens Tænder i mig.
Fjeldbo
.Ja, men det er ikke dens Visdomstænder.
Stensgaard
.Det kan ikke nytte at snakke till dig. Du har aldrig
følt denne jagende og æggende Trang. Du har drevet
og dovnet alle dine Dage, – som Student, till Examen,
i Udlandet, og nu her –
følt denne jagende og æggende Trang. Du har drevet
og dovnet alle dine Dage, – som Student, till Examen,
i Udlandet, og nu her –
Fjeldbo
.Aa ja, kanske; men det har ialfald været dejligt. Og
der følger ingen Slappelse efter, som den, man føler,
naar man stiger ned af Bordet, efterat –
der følger ingen Slappelse efter, som den, man føler,
naar man stiger ned af Bordet, efterat –
Stensgaard
.Alt andet; men dette taaler jeg minsæl ikke! Du gjør
en ond Gjerning med Sl sligt. Du tager Løftelsen fra
mig –
en ond Gjerning med Sl sligt. Du tager Løftelsen fra
mig –
Fjeldbo
.Ja, men ved du hvad; naar Løftelsen sidder saa løst –
Stensgaard
.Lad være, siger jeg! Hvad Rett har du till at bryde ind
i min Lykke? Tror du ikke jeg er ærlig kanske?
i min Lykke? Tror du ikke jeg er ærlig kanske?
Fjeldbo
.Jo, det ved Himlen, jeg tror!
Stensgaard
.Naa, hvad skal det saa till at gjøre mig tom og ækkel
og mistroisk mod mig selv? (Larm og Raab i Teltet.)
Hør; hør! De drikker min Skaal! Hvad der kan
gribe saa mange, – ved den evige Gud, det har Sand-
hed i sig!
og mistroisk mod mig selv? (Larm og Raab i Teltet.)
Hør; hør! De drikker min Skaal! Hvad der kan
gribe saa mange, – ved den evige Gud, det har Sand-
hed i sig!
(Frøken Brattsberg, Frøken Monsen og Kandidat Helle
fra Venstre gaar over Pladsen i Mellemgrunden.)
Faksimile
legg: 4, blad: [3]v
fra Venstre gaar over Pladsen i Mellemgrunden.)
Kandidat Helle
(till Frøken Brattsberg.)
Se der, Frøken; der staar netopp Sagfører Stensgaard.
Thora
.Ja, saa følger jeg ikke længere. Godnatt, Ragna! Godnatt;
Godnatt!
Godnatt!
Helle
og Frøken Monsen
.Godnatt; Godnatt!
(de gaar ud tillhøjre.)
Thora
(nærmere.)
Jeg er Jernværksejer Brattsbergs Datter. Jeg har et
Brev till Dem fra Faer.
Brev till Dem fra Faer.
Stensgaard
.Till mig –?
Thora
.Vær saa god; her er det.
(vil gaa.)
Fjeldbo
.Faar jeg ikke Lov at følge?
Thora
.Nej Takk; følg ikke. Godnatt!
(ud till Venstre.)
Stensgaard
.
(læser ved en Papirlygte)
Hvad for noget?
Fjeldbo
.Men, kjære, – hvad skriver Kammerherren?
Faksimile
legg: 4, blad: [4]r
Stensgaard
(brister i Latter.)
Det havde jeg dog ikke ventet!
Fjeldbo
.Men sig mig da –?
Stensgaard
.Kammerherre Brattsberg er en ynkelig Karl.
Fjeldbo
.Og det vover du –!
Stensgaard
.Usel; usel! Sig det igjen till hvem du vil. Naa, lad
forresten være. (gjemmer Brevet.) Det blir imellem
os!
forresten være. (gjemmer Brevet.) Det blir imellem
os!
(Forsamlingen kommer ud af Teltet.)
Proprietær Monsen
.Herr Formand! Hvor er Herr Stensgaard?
Mængden
.Der staar han! Hurra!
Lundestad
.Herr Overrettssagføreren har glemt sin Hatt.
(rækker ham den.)
Bogtrykker Aslaksen
.Værsaagod; her er Punsch! En hel Bolle!
Stensgaard
.Takk; ikke mere.
Monsen
.Og saa husker vel Medlemmerne, at imorgen samles
vi paa Storli hos mig for at –
vi paa Storli hos mig for at –
Stensgaard
.Imorgen? Nej, det var jo ikke imorgen –?
Faksimile
legg: 4, blad: [4]v
Monsen
.Jo visst; for at vedtage den Rundskrivelse, som –
Stensgaard
.Nej, imorgen kan jeg sandelig ikke godt –. Jeg skal se
i overmorgen eller Dagen derefter. Naa, Godnatt, mine
Herrer; hjertelig Takk for idag, og Hurra for Fremtiden!
i overmorgen eller Dagen derefter. Naa, Godnatt, mine
Herrer; hjertelig Takk for idag, og Hurra for Fremtiden!
Mængden
.Hurra! Vi følger ham hjem!
Stensgaard
.Takk; Takk! De maa endelig ikke –
Aslaksen
.Vi følger Dem allesammen.
Stensgaard
.Lad gaa. Godnatt, Fjeldbo; ja, for du følger vel ikke?
Fjeldbo
.Nej. Men det vil jeg sige dig, at hvad du yttred om Kam-
merherre Brattsberg –
merherre Brattsberg –
Stensgaard
.Hyss, hyss; det var overdrevet i Udtrykket. En Streg over
det! – Naa ja, mine ærede Venner, vil d I være med, saa
kom; jeg gaar i Spidsen.
det! – Naa ja, mine ærede Venner, vil d I være med, saa
kom; jeg gaar i Spidsen.
Monsen
.Deres Arm, Stensgaard!
Bastian
.Sangere! Stem i! Noget rigtig fædrelandsk!
Mængden
.Sang; Sang! Musik!
(En Folkesang spilles og synges. Toget marscherer ud till
Højre i Baggrunden.)
Højre i Baggrunden.)
Faksimile
legg: 4, blad: [5]r
Fjeldbo
(till Lundestad, som er bleven tillbage.)
Et stadseligt Følge.
Lundestad
.Aa ja. Men en stadselig Fører ogsaa.
Fjeldbo
.Og hvor gaar saa De, Herr Lundestad?
Lundestad
.Jeg? Jeg gaar hjem og lægger mig.
(han hilser og gaar. Doktor Fjeldbo blir alene
tillbage.)
Faksimile
Anden Akt.
(Havestue hos Kammerherrens. Elegante Møbler,
Pianoforte, Blomster og skjeldne Planter. Indgangsdør
i Baggrunden. Paa venstre Side Dør till Spisesalen;
tillhøjre flere aabne Glasdøre ud till Haven.)
Pianoforte, Blomster og skjeldne Planter. Indgangsdør
i Baggrunden. Paa venstre Side Dør till Spisesalen;
tillhøjre flere aabne Glasdøre ud till Haven.)
(Bogtrykker Aslaksen staar ved Indgangsdøren.
En Pige er ifærd med at bære et Par Frugtskaaler ind
tillvenstre.)
En Pige er ifærd med at bære et Par Frugtskaaler ind
tillvenstre.)
Pigen
.Ja, men De hører jo, Selskabet sidder tillbords endnu.
De maa komme igjen siden.
De maa komme igjen siden.
Aslaksen
.Nej, faar jeg saa heller Lov till at vente?
Pigen
.Ja, hvis De heller vil det. De kan sætte Dem der saalænge.
(hun gaar ind i Spisesalen. Aslaksen sætter sig ved Døren.
Opphold. Doktor Fjeldbo kommer fra Baggrunden.)
Fjeldbo
.Naa, Goddag, Aslaksen; er De her?
Pigen
(kommer tillbage.)
Aa, hvor sent Doktoren kommer!
Faksimile
legg: 4, blad: [6]r
Fjeldbo
.Jeg blev kaldt ud i Sygebesøg.
Pigen
.Baade Kammerherren og Frøkenen har spurgt saa
meget efter Dem.
meget efter Dem.
Fjeldbo
.Saa de har det?
Pigen
.Ja, Doktoren maa endelig gaa ind. Eller skal jeg
kanske sige till at –?
kanske sige till at –?
Fjeldbo
.Nej, nej; lad være. Jeg skal altid faa en Bid Mad si-
denefter; nu venter jeg her saalænge.
denefter; nu venter jeg her saalænge.
Pigen
.Ja, de er snart færdige.
(hun gaar ud i Baggrunden.)
Aslaksen
(lidt efter.)
Og De kan lade sligt Gjæstebudsbord gaa fra Dem, –
med Kage og fin Vin og alt godt?
med Kage og fin Vin og alt godt?
Fjeldbo
.Ja for Pokker, man faar snarere formeget end for-
lidt af det gode her i Egnen.
lidt af det gode her i Egnen.
Aslaksen
.Det kan jeg ikke være enig med Dem i.
Fjeldbo
.Hm. Men sig mig, – det er nogen, De venter paa?
Aslaksen
.Det er nogen, jeg venter paa, ja!
Faksimile
legg: 4, blad: [6]v
Fjeldbo
Og hjemme staar det taaleligt till? Deres Kone –?
Aslaksen
.Ligger tillsengs som sædvanligt; hoster og tæres væk.
Fjeldbo
.Og den næstældste?
Aslaksen
.Aa, han er og blir nu vanfør; det ved De jo. Det skal
saa være for os; – hvad Fanden kan det nytte at snak-
ke om sligt!
saa være for os; – hvad Fanden kan det nytte at snak-
ke om sligt!
Fjeldbo
.Lad mig se paa Dem, Aslaksen!
Aslaksen
.Naa; hvad vil De se?
Fjeldbo
.Idag har De drukket.
Aslaksen
.Det gjorde jeg igaar ogsaa.
Fjeldbo
.Igaar; ja, det fik endda saa være; men idag og –
Aslaksen
.End de derinde da? Jeg synes de ogsaa drikker.
Fjeldbo
.Ja, kjære Aslaksen, De har Rett paa en Maade; men
Vilkaarene er nu saa forskjellige her i Verden.
Vilkaarene er nu saa forskjellige her i Verden.
Aslaksen
.Jeg har ikke valgt mine Vilkaar.
Fjeldbo
.Nej, Vorherre har valgt for Dem.
Faksimile
legg: 5, blad: [1]r
5.
Aslaksen
.Nej, det har han ikke. Det er Mennesker, som har valgt.
Daniel Hejre valgte, da han tog mig ud af Trykkeriet
og satte mig till at studere. Og Kammerherre Brattsberg
valgte, da han ruinerte Daniel Hejre, saa jeg maatte
gaa tillbage till Trykkeriet igjen.
Daniel Hejre valgte, da han tog mig ud af Trykkeriet
og satte mig till at studere. Og Kammerherre Brattsberg
valgte, da han ruinerte Daniel Hejre, saa jeg maatte
gaa tillbage till Trykkeriet igjen.
Fjeldbo
.Nu taler De mod bedre Vidende. Kammerherre Bratts-
berg har aldrig ruineret Daniel Hejre; Daniel Hejre
ruinerte sig selv.
berg har aldrig ruineret Daniel Hejre; Daniel Hejre
ruinerte sig selv.
Aslaksen
.Lad gaa! Men hvor turde Daniel Hejre ruinere
sig selv, naar han havde sligt Ansvar migod mig? Vor-
herre har ogsaa sin Skyld, forstaar sig. Hvorfor skulde
han give mig Evner og Anlægg? Naa, dem kunde jeg
da endelig brugt som en skikkelig Haandværksmand;
men saa kommer den gamle Sludderbøtte –
sig selv, naar han havde sligt Ansvar migod mig? Vor-
herre har ogsaa sin Skyld, forstaar sig. Hvorfor skulde
han give mig Evner og Anlægg? Naa, dem kunde jeg
da endelig brugt som en skikkelig Haandværksmand;
men saa kommer den gamle Sludderbøtte –
Fjeldbo
.Det er styggt, af Dem, hvad De der siger. Daniel
Hejre tog sig dog visst af Dem i den bedste Mening.
Hejre tog sig dog visst af Dem i den bedste Mening.
Aslaksen
.Ja, hans gode Mening kan sgu' lidet hjælpe mig. –
Derinde, hvor de nu sidder og klinker og drikker Skaaler,
der sad jeg ogsaa; var som en af de andre; var fint
oppklædt –! Det var vel noget for mig, det; for mig,
som havde læst saa mangt, og som havde tørstet saa
længe efter at faa Del i alt det, som herrligt er i
Verden. Jo, Pytt! Hvor længe var Jeppe i Paradis? Knald
og Fald; ud af det igjen; – hele Herrligheden faldt i Fisk,
som vi siger i Trykkeriet.
Derinde, hvor de nu sidder og klinker og drikker Skaaler,
der sad jeg ogsaa; var som en af de andre; var fint
oppklædt –! Det var vel noget for mig, det; for mig,
som havde læst saa mangt, og som havde tørstet saa
længe efter at faa Del i alt det, som herrligt er i
Verden. Jo, Pytt! Hvor længe var Jeppe i Paradis? Knald
og Fald; ud af det igjen; – hele Herrligheden faldt i Fisk,
som vi siger i Trykkeriet.
Faksimile
legg: 5, blad: [1]v
Fjeldbo
.Ja-ja; men De var jo dog ikke saa slemt stillet; De
havde jo Deres Haandværk at ty till.
havde jo Deres Haandværk at ty till.
Aslaksen
.Det er en god Snakk, det. Efter sligt noget er ens Stand
ikke længere ens Stand. De tog Fodfæstet væk under
mig og satte mig ud paa en glatt Is, – og saa maa jeg
endda høre Slængord fordi jeg snubler.
ikke længere ens Stand. De tog Fodfæstet væk under
mig og satte mig ud paa en glatt Is, – og saa maa jeg
endda høre Slængord fordi jeg snubler.
Fjeldbo
.Naa; jeg vil visselig ikke gaa haardt irette med Dem –
Aslaksen
.Nej, det gjør De ogsaa Rett i. – Det er et underligt
Røre! Daniel Hejre og Forsynet og Kammerherren og Skjæb-
nen og Omstændighederne – og jeg selv ogsaa! Jeg har tidt
tænkt paa at klare det ud fra hinanden og skrive en
Bog om det; men det er saa forbandet indfiltret at –
(skotter mod Døren tillvenstre.) Se saa; nu gaar de
fra Bordet.
Røre! Daniel Hejre og Forsynet og Kammerherren og Skjæb-
nen og Omstændighederne – og jeg selv ogsaa! Jeg har tidt
tænkt paa at klare det ud fra hinanden og skrive en
Bog om det; men det er saa forbandet indfiltret at –
(skotter mod Døren tillvenstre.) Se saa; nu gaar de
fra Bordet.
(Selskabet, Damer og Herrer, gaar under munter Samtale
fra Spisesale{ <...> }n ud i Haven. Mellem Gjæsterne er Sagfører
Stensgaard med Thora under den venstre og Selma un-
der den højre Arm. Doktor Fjeldbo og Bogtrykker Aslak-
sen staar oppe ved Døren i Baggrunden.)
fra Spisesale{ <...> }n ud i Haven. Mellem Gjæsterne er Sagfører
Stensgaard med Thora under den venstre og Selma un-
der den højre Arm. Doktor Fjeldbo og Bogtrykker Aslak-
sen staar oppe ved Døren i Baggrunden.)
Stensgaard
.Ja, jeg er jo fremmed her; Damerne faar sige, hvor
jeg skal føre Dem hen.
jeg skal føre Dem hen.
Selma
.Ud i det fri; De maa se Haven.
Stensgaard
.O ja, det skulde være dejligt!
Faksimile
legg: 5, blad: [2]r
(ud gjennem den forreste Glasdør tillhøjre.)
Fjeldbo
.Men i Guds Navn, det var jo Stensgaard!
Aslaksen
.Ja, det er ham, jeg skal have fatt i. Jeg har rendt længe
nok efter ham; heldigvis traf jeg da Daniel Hejre –
nok efter ham; heldigvis traf jeg da Daniel Hejre –
(Daniel Hejre og Erik Brattsberg kommer fra Spisesalen.)
Daniel Hejre
.He-he; det var minsæl en excellent Sherry! Jeg har
ikke smagt Magen siden jeg var i London.
ikke smagt Magen siden jeg var i London.
Erik Brattsberg
.Ja, ikke sandt? Den kan live et Menneske opp!
Daniel Hejre
.Ak, ak; det er en sand Fryd at se sine Penge saa vel an-
vendte!
vendte!
Erik Brattsberg
.Hvorledes? (leende.) Naa; ja, ja vel, ja!
(de gaar ud i Haven.)
Fjeldbo
.De skal tale med Stensgaard, siger De?
Aslaksen
.Jeg skal saa.
Fjeldbo
.I Forrettninger?
Aslaksen
.Forstaar sig; Festberettningen i Bladet –
Fjeldbo
.Ja, ved De hvad, – saa maa De vente derude saalænge –
Aslaksen
.Ude i Gangen?
Faksimile
legg: 5, blad: [2]v
Fjeldbo
.I Forstuen, ja! Her er hverken Tid eller Sted –; jeg skal
passe paa, naar Stensgaard blir et Øjeblik alene; hører De –!
passe paa, naar Stensgaard blir et Øjeblik alene; hører De –!
Aslaksen
.Bevares vel; jeg skal vente till min Tid kommer.
(gaar ud i Baggrunden.)
(Kammerherre Brattsberg, Gaardbruger Lundestad, Værks-
forvalter Ringdal og et Par andre Herrer fra Spisesalen.)
forvalter Ringdal og et Par andre Herrer fra Spisesalen.)
Kammerherren
(i Samtale, till Lundestad.)
Uvorrent, siger De? Nu, Formen vil jeg ikke vidre opp-
holde mig ved; men der var Guldkorn i den Tale; det
kan jeg forsikkre Dem.
holde mig ved; men der var Guldkorn i den Tale; det
kan jeg forsikkre Dem.
Lundestad
.Ja-ja; naar Kammerherren er fornøjet, saa kan sag-
tens jeg være det.
tens jeg være det.
Kammerherren
.Det skulde jeg ogsaa mene. Naa, der har vi da Doktoren!
Og med en tom Mave sandsynligvis?
Og med en tom Mave sandsynligvis?
Fjeldbo
.Siger intet, Herr Kammerherre; her er ikke langt till
Spisekammeret; – jeg betragter mig halvejs halvvejs som
hjemme i Huset.
Spisekammeret; – jeg betragter mig halvejs halvvejs som
hjemme i Huset.
Kammerherren
.Se, se; gjør De det? Det skulde De dog ikke gjøre før Tiden.
Fjeldbo
.Hvorledes? De tager det da vel ikke ilde opp? De har jo
selv tilladt mig –
selv tilladt mig –
Kammerherren
.Hvad jeg har tilladt Dem, det er tilladt. – Naa, naa;
betragt De Dem som hjemme, og se De kan finde Vejen
till Spisekammeret. (slaar ham lett paa Skuldren og
vender sig till Lundestad.) Se, det er en; ham kan
De kalde en Lykkejæger og – g og det andet, som jeg
ikke husker.
Faksimile
legg: 5, blad: [3]r
betragt De Dem som hjemme, og se De kan finde Vejen
till Spisekammeret. (slaar ham lett paa Skuldren og
vender sig till Lundestad.) Se, det er en; ham kan
De kalde en Lykkejæger og – g og det andet, som jeg
ikke husker.
Fjeldbo
.Men, Herr Kammerherre!
Lundestad
.Nej, jeg forsikkrer –
Kammerherren
.Ingen Disputer ovenpaa Maden; det er ikke tjenligt.
Nu faar vi snart Kaffeen derud.
(gaar med Gjæsterne ned i Haven.)
Nu faar vi snart Kaffeen derud.
Lundestad
(till Fjeldbo.)
Skulde De hørt saa underlig, som Kammerherren
er idag?
er idag?
Fjeldbo
.Det mærkede jeg allerede igaaraftes.
Lundestad
.Tænk, han vil endelig at jeg skal have kaldt Herr Stens-
gaard for en Lykkejæger og sligt noget!
gaard for en Lykkejæger og sligt noget!
Fjeldbo
.Aa, Pytt, Herr Lundestad; om nu saa var? Men undskyld,
jeg maa ned og hilse paa Husets Damer.
(gaar ud tillhøjre.)
jeg maa ned og hilse paa Husets Damer.
Lundestad
(till Ringdal, som ordner et Spillebord.)
Hvorledes hænger det dog sammen at Sagfører Stens-
gaard kommer her?
gaard kommer her?
Faksimile
legg: 5, blad: [3]v
Ringdal
.Ja, sig De mig det. Han stod ikke paa Listen fra først af.
Lundestad
.Altsaa bagefter? Efter den Tilltale, Kammerherren fik igaar –?
Ringdal
.Ja, kan De skjønne sligt?
Lundestad
.Skjønne det? Aa jo; aa jo.
Ringdal
.
(sagtere.)
Mener De, Kammerherren er rædd for ham?
Lundestad
.Jeg mener, han er varsom, – mener jeg.
(de gaar samtalende opp mod Baggrunden og derpaa ud i
Haven; paa samme Tid kommer Selma og Stensgaard
frem i den forreste Havedør.)
Selma
.Jo, vil De nu se; der borte over Trætoppene skimter vi baade
{ T }Kirketaarnet og hele den øverste Del af Byen.
{ T }Kirketaarnet og hele den øverste Del af Byen.
Stensgaard
.Ja virkelig; det havde jeg ikke troet.
Selma
.Synes De ikke Udsigten heroppefra er dejlig?
Stensgaard
.Alting er dejligt her; Haven og Udsigten og Solskinnet
og Menneskene! O, du gode Gud, hvor det altsammen er
dejligt! Og her boer De hele Sommeren?
og Menneskene! O, du gode Gud, hvor det altsammen er
dejligt! Og her boer De hele Sommeren?
Selma
.Nej, ikke jeg og min Mand; vi kommer og gaar. Vi
har et stort prægtigt Hus inde i Byen, meget prægtigere
end her; ja, De skal nok faa se det.
har et stort prægtigt Hus inde i Byen, meget prægtigere
Faksimile
legg: 5, blad: [4]r
end her; ja, De skal nok faa se det.
Stensgaard
.Og Deres Familje boer kanske ogsaa i Byen?
Selma
.Familje? Hvem skulde den Familje være?
Stensgaard
.Ja, jeg vidste ikke –
Selma
.Vi Eventyrprinsesser har ingen Familje.
Stensgaard
.Eventyrprinsesser?
Selma
.Idethøjeste har vi kun saadan en ond Stedmoder –
Stensgaard
.En Hex, ja! Og De er altsaa Prinsesse?
Selma
.Over alle de sunkne Slotte, hvor det spiller om Thors-
dagsnatten. Doktor Fjeldbo mener, det maa være en me-
get behagelig Livsstilling; men, – ja, nu skal De høre –
dagsnatten. Doktor Fjeldbo mener, det maa være en me-
get behagelig Livsstilling; men, – ja, nu skal De høre –
Erik Brattsberg
(fra Haven.)
Naa, endelig finder man da den lille Frue!
Selma
.Ja, Fruen fortæller Herr Stensgaard sit Levnetsløb.
Erik Brattsberg
.Se, se; og hvad Figur spiller Ægtemanden i Fruens Levnetsløb?
Selma
.Prins, naturligvis. (till Stensgaard.) De ved, der kommer
altid en Prins og løser Trolddommen, og saa er alting
godt og vel, og saa er der Glæde og Gratulation i Verden,
og saa er Eventyret ude.
altid en Prins og løser Trolddommen, og saa er alting
godt og vel, og saa er der Glæde og Gratulation i Verden,
Faksimile
legg: 5, blad: [4]v
og saa er Eventyret ude.
Stensgaard
.Aa; det var for kort.
Selma
.Ja kanske, – paa en Maade.
Erik Brattsberg
(slaar Armen om hende.)
Men ud af det Eventyr spandt der sig et nyt, og der blev Prin-
sessen Dronning!
sessen Dronning!
Selma
.Paa samme Vilkaar, som de rigtige Prinsesser?
Erik Brattsberg
.Hvilke Vilkaar?
Selma
.De maa udenlands; bort till et fremmed Rige.
Erik Brattsberg
.En Cigar, Herr Stensgaard?
Stensgaard
.Takk; ikke nu.
(Doktor Fjeldbo og Thora fra Haven.)
Selma
(imod dem.)
Kjære Thora, er du der! Du er da vel ikke syg?
Thora
.Jeg? Nej.
Selma
.Jo, jo; det er du visst; jeg synes, du konsulerer Doktoren
saa ivrigt i de sidste Dage.
saa ivrigt i de sidste Dage.
Thora
.Nej, jeg forsikkrer dig –
Faksimile
legg: 5, blad: [5]r
Selma
.Snakk; lad mig føle! Du brænder. Kjære Doktor, tror
De ikke den Hede gaar over?
De ikke den Hede gaar over?
Fjeldbo
.Alting skal have sin Tid.
Thora
.Frost er da heller ikke bedre –
Selma
.Nej, den jævne Middelvarme, – saa siger min Mand ogsaa.
Kammerherren
(kommer fra Haven.)
Hele Familjen samlet i fortrolig Klynge? Det er just
ikke meget høfligt mod Gjæsterne.
ikke meget høfligt mod Gjæsterne.
Thora
.Kjære Faer, nu skal jeg strax –
Kammerherren
.Aha, det er Dem, Damerne gjør Kour till, Herr Stensgaard!
Det skal jeg besørge.
Det skal jeg besørge.
Thora
(sagte till Fjeldbo.)
Bliv! (hun gaar ud i Haven.)
Erik Brattsberg
(byder Selma Armen.)
Har Fruen noget imod –?
Selma
.Kom! (begge ud tillhøjre.)
Kammerherren
(ser efter dem.)
At faa de to skillt ad, det er nu ikke till at tænke paa.
Faksimile
legg: 5, blad: [5]v
Fjeldbo
.Det vilde ogsaa være en syndig Tanke.
Kammerherren
.Ja, hvorledes dog Vorherre er Daarernes Formynder! (raaber ud.)
Thora, Thora, saa hav dog et Øje med Selma! Hent et Shawl till
hende; og lad hende ikke løbe saaledes omkring; hun forkjøler sig!
Ja, vi Mennesker er kortsynte, Doktor! Ved De noget Middel
mod den Fejl?
Thora, Thora, saa hav dog et Øje med Selma! Hent et Shawl till
hende; og lad hende ikke løbe saaledes omkring; hun forkjøler sig!
Ja, vi Mennesker er kortsynte, Doktor! Ved De noget Middel
mod den Fejl?
Fjeldbo
.Ja; Lærepengene. De{
<...>
}m skal man anbringe bag Øret, saa ser
man klarere en anden Gang.
man klarere en anden Gang.
Kammerherren
.Ej-ej! Takk for det Raad. Men De, som regner Dem for hjemme
her, De skal saamæn ogsaa tage Dem lidt af Deres fremmede.
her, De skal saamæn ogsaa tage Dem lidt af Deres fremmede.
Fjeldbo
.Ja, vel; Stensgaard, skal kanske vi to –?
Kammerherren
.Aa nej, kjære, – derude gaar min gamle Ven, Hejre –
Fjeldbo
.Ja, han regner sig ogsaa for hjemme her.
Kammerherren
.Ha, ha, ha! Han gjør saa, ja!
Fjeldbo
.Naa, vi to skal slaa os sammen og prøve vort bedste.
(gaar ud i Haven.)
Stensgaard
.Herr Kammerherren nævnte Daniel Hejre. Jeg maa sige,
jeg blev forundret over at se ham her.
jeg blev forundret over at se ham her.
Kammerherren
.Gjorde De det? Herr Hejre og jeg er Skolekammerater og
Undomsvenner. Vi har desuden stødt sammen i saamange
Livsforholde –
Faksimile
legg: 5, blad: [6]r
Undomsvenner. Vi har desuden stødt sammen i saamange
Livsforholde –
Stensgaard
.Ja, om de Sammenstød gav Herr Hejre adskilligt tillbedste
igaaraftes.
igaaraftes.
Kammerherren
.Hm!
Stensgaard
.Havde han ikke været, saa skulde jeg visselig ikke saa-
ledes i min Stemning kogt over, som jeg gjorde. Men
han har en Maade at omtale Personer og Begivenhe-
der paa, som –; idetheletaget, der sidder en slem Mund
paa ham.
ledes i min Stemning kogt over, som jeg gjorde. Men
han har en Maade at omtale Personer og Begivenhe-
der paa, som –; idetheletaget, der sidder en slem Mund
paa ham.
Kammerherren
.Min kjære unge Ven, – Herr Hejre er min Gjæst; det faar
De ikke Lov at glemme. Fuld Frihed i mit Hus; men
med Forbehold: intet uridderligt i Omtale af dem, jeg
omgaaes.
De ikke Lov at glemme. Fuld Frihed i mit Hus; men
med Forbehold: intet uridderligt i Omtale af dem, jeg
omgaaes.
Stensgaard
.Jeg beer meget om Forladelse –!
Kammerherren
.Naa, naa, naa; De hører till den unge Slægt, som ikke
regner det saa nøje. Hvad Herr Hejre angaar, saa tvivler
jeg paa at De kjender ham tillbunds. Herr Hejre er ial-
fald en Mand, hvem jeg skylder overmaade meget.
regner det saa nøje. Hvad Herr Hejre angaar, saa tvivler
jeg paa at De kjender ham tillbunds. Herr Hejre er ial-
fald en Mand, hvem jeg skylder overmaade meget.
Stensgaard
.Ja, det paastod han rigtignok; men jeg troede ikke at –
Kammerherren
.Jeg skylder ham det bedste af vor Familjelykke, Herr
Stensgaard! Jeg skylder ham min Svigerdatter. Ja, det
er virkelig saa. Daniel Hejre tog sig af hende i hendes Barn-
dom; hun var et lidet Vidunder; gav allerede Koncerter ti
Aar gammel.; ja, De har da visst hørt hende nævne?
Selma Sjøblom –?
Stensgaard! Jeg skylder ham min Svigerdatter. Ja, det
Faksimile
legg: 5, blad: [6]v
er virkelig saa. Daniel Hejre tog sig af hende i hendes Barn-
dom; hun var et lidet Vidunder; gav allerede Koncerter ti
Aar gammel.; ja, De har da visst hørt hende nævne?
Selma Sjøblom –?
Stensgaard
.Sjøblom? Ja, ganske visst; hendes Fader var svensk.
Kammerherren
.Musiklærer, ja! Han kom hertill for en hel Del Aar siden.
En Musikers Kaar er, som De ved, i Regelen ikke de
bedste; og hans Livsvaner er vel heller ikke altid till
Fromme for –; naa, Herr Hejre har stedse været en Talent-
jæger; han tog sig af Barnet, fik hende sendt till Berlin;
og da saa Faderen var død og Hejres Formuesforfattning havde
forandret sig, kom hun tillbage till Kristiania, hvor hun natur-
ligvis snart blev opptagen i de bedste Kredse. Derved, ser
De, blev der en Mulighed for at hun og min Søn kunde
støde sammen.
En Musikers Kaar er, som De ved, i Regelen ikke de
bedste; og hans Livsvaner er vel heller ikke altid till
Fromme for –; naa, Herr Hejre har stedse været en Talent-
jæger; han tog sig af Barnet, fik hende sendt till Berlin;
og da saa Faderen var død og Hejres Formuesforfattning havde
forandret sig, kom hun tillbage till Kristiania, hvor hun natur-
ligvis snart blev opptagen i de bedste Kredse. Derved, ser
De, blev der en Mulighed for at hun og min Søn kunde
støde sammen.
Stensgaard
.Ja, paa den Vis har gamle Daniel Hejre rigtignok været
et Redskab –
et Redskab –
Kammerherren
.Saaledes griber det ene ind i det andet her i Livet.
Redskaber, det er vi allesammen; De ogsaa; det vil d{ e }a
sige, et nedbrydende –
Redskaber, det er vi allesammen; De ogsaa; det vil d{ e }a
sige, et nedbrydende –
Stensgaard
.Aa, Herr Kammerherre, jeg beer Dem; jeg er ganske
skamfuld –
skamfuld –
Kammerherren
.Skamfuld?
Faksimile
legg: 6, blad: [1]r
6.
Stensgaard
.Ja, det var i højeste Grad upassende –
Kammerherren
.Mod Formen kunde der maaske være et og andet at ind-
vende; men Meningen var god. Og det vil jeg bede Dem
om: naar De herefter har noget paa Hjerte, saa kom
till mig; tal aabent med mig, ærligt og ligefrem.
Ser De, vi vil jo dog alle det bedste; det er jo min
Pligt –
vende; men Meningen var god. Og det vil jeg bede Dem
om: naar De herefter har noget paa Hjerte, saa kom
till mig; tal aabent med mig, ærligt og ligefrem.
Ser De, vi vil jo dog alle det bedste; det er jo min
Pligt –
Stensgaard
.Og De tillader at jeg taler aabent med Dem?
Kammerherren
.Ja, det ved Gud, jeg gjør. Tror De ikke jeg længe har
set, at Livet her paa visse Hold har taget en Rettning,
som er alt andet end ønskelig? Men hvad skulde jeg
gjøre? I højsalig Kong Carl Johans Tid levede jeg
for det meste i Stokholm. Nu er jeg gammel; det er
desuden min Natur imod at bryde frem med Re-
former, eller at blande mig personligt ind i hele dette
offentlige Røre. De derimod, Herr Stensgaard, De
har alle Betingelser; derfor vil vi holde sammen.
set, at Livet her paa visse Hold har taget en Rettning,
som er alt andet end ønskelig? Men hvad skulde jeg
gjøre? I højsalig Kong Carl Johans Tid levede jeg
for det meste i Stokholm. Nu er jeg gammel; det er
desuden min Natur imod at bryde frem med Re-
former, eller at blande mig personligt ind i hele dette
offentlige Røre. De derimod, Herr Stensgaard, De
har alle Betingelser; derfor vil vi holde sammen.
Stensgaard
.Takk, Herr Kammerherre! Takk, Takk!
(Værksforvalter Ringdal og Daniel Hejre fra Haven.)
Ringdal
.Og jeg siger Dem, det maa være en Misforstaaelse.
Daniel Hejre
.Ja saa? Det var løjerligt! Jeg skulde misforstaa mine egne
Ører?
Ører?
Faksimile
legg: 6, blad: [1]v
Kammerherren
.Noget nyt, Hejre?
Daniel Hejre
.Ikke andet, end at Anders Lundestad er ifærd med
at gaa over till Storlipartiet.
at gaa over till Storlipartiet.
Kammerherren
.Aa, nu spaser du!
Daniel Hejre
.Beer om Forladelse, højstærede; har det fra hans egen Mund.
Gaardbruger Lundestad agter paa Grund af svækket Hel-
bredstillstand at træde tillbage i Privatlivet; og saa
kan man jo slutte sig till Resten.
Gaardbruger Lundestad agter paa Grund af svækket Hel-
bredstillstand at træde tillbage i Privatlivet; og saa
kan man jo slutte sig till Resten.
Stensgaard
.Og det har De fra hans egen Mund?
Daniel Hejre
.Ja saamæn; han forkyndte den vigtige Begivenhed
midt i en lyttende Klynge dernede; he-he!
midt i en lyttende Klynge dernede; he-he!
Kammerherren
.Men, min gode Ringdal, hvorledes kan dette hænge sammen?
Daniel Hejre
.Aa, det er da ikke vanskeligt at gjætte.
Kammerherren
.Jo, tillforladelig. Men dette er jo en stor Sag for D{
<...>
}istriktet.
Kom med, Ringdal; vi maa sandelig tale med Manden.
(han og Ringdal gaar ned i Haven.)
Kom med, Ringdal; vi maa sandelig tale med Manden.
Doktor Fjeldbo
(fra den bageste Havedør.)
Er Kammerherren gaaet ud?
Daniel Hejre
.Hyss; de vise skal holde Raad! Stor Nyhed, Doktor! Lun-
destad frasiger sig Storthingshvervet.
Faksimile
legg: 6, blad: [2]r
destad frasiger sig Storthingshvervet.
Fjeldbo
.Aa, det er ikke muligt?
Stensgaard
.Ja, kan du begribe det?
Daniel Hejre
.Jo, nu blir her Røre og Rummel. Det er de unges
Forbund, som begynder at virke, Herr Stensgaard!
Ved De, hvad De skulde kalde den Forening? Ja, jeg
skal sige Dem det siden.
Forbund, som begynder at virke, Herr Stensgaard!
Ved De, hvad De skulde kalde den Forening? Ja, jeg
skal sige Dem det siden.
Stensgaard
.Tror De virkelig, det er vort Forbund –?
Daniel Hejre
.Det er der da minsæl ingen Tvivl om. Naa, saa
faar vi altsaa dog den Glæde at skikke Herr Proprieta-
riussen afgaarde som Storthingsmand. Aa, gid han
allerede var afgaarde; – jeg skulde saamæn gjerne skyd-
se ham –; noksagt; he-he!
(gaar ud i Haven.)
faar vi altsaa dog den Glæde at skikke Herr Proprieta-
riussen afgaarde som Storthingsmand. Aa, gid han
allerede var afgaarde; – jeg skulde saamæn gjerne skyd-
se ham –; noksagt; he-he!
Stensgaard
.Men sig mig, Fjeldbo, – hvorledes rimer du alt dette sammen?
Fjeldbo
.Der er andre Ting, som er vanskeligere at rime sammen.
Hvorledes kommer du her?
Hvorledes kommer du her?
Stensgaard
.Jeg? Ligesom de øvrige, naturligvis; jeg er indbuden.
Fjeldbo
.Ja, det blev du igaaraftes, hører jeg; – efter din Tale –
Stensgaard
.Nu ja?
Faksimile
legg: 6, blad: [2]v
Fjeldbo
.Men at du modtog den Indbydelse –!
Stensgaard
.Ja, hvad Fanden skulde jeg gjøre? Jeg kunde da ikke for-
nærme de skikkelige Mennesker.
nærme de skikkelige Mennesker.
Fjeldbo
.Saa? Kunde du ikke det? I din Tale kunde du det dog.
Stensgaard
.Snakk! I min Tale var det Principer, jeg angreb, ikke Personer.
Fjeldbo
.Og hvorledes forklarer du nu Kammerherrens Indbydelse?
Stensgaard
.Ja, kjære Ven, der er jo kun en Maade at forklare den paa.
Fjeldbo
.Nemlig, at Kammerherren er bange for dig?
Stensgaard
.Han skal, ved Gud, ikke faa Grund till det! Han er en Hædersmand.
Fjeldbo
.Det er han.
Stensgaard
.Og ligger der ikke noget rørende i at den gamle Mand
tager Sagen paa den Maade? Og hvor Frøken Brattsberg
var dejlig, da hun bragte Brevet!
tager Sagen paa den Maade? Og hvor Frøken Brattsberg
var dejlig, da hun bragte Brevet!
Fjeldbo
.Men sig mig, – Opptrinet fra igaar er da vel ikke kommet
paa Tale her?
paa Tale her?
Stensgaard
.Aa langtfra; de er altfor dannede Mennesker till at
røre ved sligt. Men det bider mig i Samvittigheden;
siden vil jeg gjøre en Undskyldning –
røre ved sligt. Men det bider mig i Samvittigheden;
siden vil jeg gjøre en Undskyldning –
Faksimile
legg: 6, blad: [3]r
Fjeldbo
.Nej, det maa jeg bestemt fraraade! Du kjender ikke
Kammerherren –
Kammerherren –
Stensgaard
.Ja-ja; saa skal mine Handlinger tale for mig.
Fjeldbo
.Du vil da ikke bryde med Storlifolket?
Stensgaard
.Jeg vil bringe en Udsoning tillveje; jeg har jo min
Forening; den er allerede en Magt, som du ser.
Forening; den er allerede en Magt, som du ser.
Fjeldbo
.Ja, men en Ting, mens jeg husker det; – din Kjærlig-
hed till Frøken Monsen –; jeg raaded dig igaar till
at gjøre Allv Alvor af den Sag –
hed till Frøken Monsen –; jeg raaded dig igaar till
at gjøre Allv Alvor af den Sag –
Stensgaard
.Ja, ja, det kan vi altid –
Fjeldbo
.Nej, hør; jeg har tænkt nøjere over det. Du skal slaa
den Plan af Tankerne.
den Plan af Tankerne.
Stensgaard
.Ja, det tror jeg du har Rett i. Gifter man sig ind i en
udannet Familje, saa gifter man sig paa en Maade med
hele Familjen.
udannet Familje, saa gifter man sig paa en Maade med
hele Familjen.
Fjeldbo
.Aa ja; baade af den og af andre Grunde –
Stensgaard
.Monsen er en udannet Person, det ser jeg nu.
Fjeldbo
.Ja, han er just ingen beleven Mand.
Faksimile
legg: 6, blad: [3]v
Stensgaard
.Nej, det er sgu' visst! Han gaar og taler ilde om Folk, som
han ser i sit Hus; det er uridderligt. Paa Storli lugter
det af daarlig Tobak i alle Stuer –
han ser i sit Hus; det er uridderligt. Paa Storli lugter
det af daarlig Tobak i alle Stuer –
Fjeldbo
.Men, kjære, – at du ikke har mærket den Tobakslugt, før nu –?
Stensgaard
.Det er Sammenligningen, som gjør det. Jeg kom paa
en falsk Fod her i Byggden fra første Færd af. Jeg faldt
i Kløerne paa Partigjængere, som tuded mig Ørerne
fulde. Det skal være forbi! Jeg vil ikke gaa her og
slide mig opp som Redskab for Egennytte eller for Raa-
hed og Dumhed.
en falsk Fod her i Byggden fra første Færd af. Jeg faldt
i Kløerne paa Partigjængere, som tuded mig Ørerne
fulde. Det skal være forbi! Jeg vil ikke gaa her og
slide mig opp som Redskab for Egennytte eller for Raa-
hed og Dumhed.
Fjeldbo
.Men hvad vil du saa bruge din Forening till?
Stensgaard
.Foreningen blir uforandret; den er grundlagt paa en
saa temmelig B bred Basis; – ja, det vil sige, den er
stiftet till at modarbejde slette Indflydelser; – jeg ser
først nu, fra hvilken Kant de Indflydelser kommer.
saa temmelig B bred Basis; – ja, det vil sige, den er
stiftet till at modarbejde slette Indflydelser; – jeg ser
først nu, fra hvilken Kant de Indflydelser kommer.
Fjeldbo
.Men tror du «de unge» vil se det samme?
Stensgaard
.Det skal de. Jeg tør vel forlange at slige Karle ret-
ter sig efter min bedre Indsigt.
ter sig efter min bedre Indsigt.
Fjeldbo
.Men hvis de nu ikke vil?
Stensgaard
.Saa kan de gaa sin egen Gang. Jeg behøver dem
ikke længere. Og mener du desuden at jeg, i hals-
starrig Blindhed, og for et uselt Konsekventsmageris Skyld,
skulde lade min Fremtid glide ind i et fejl Spor og
aldrig komme till Maalet?
ikke længere. Og mener du desuden at jeg, i hals-
Faksimile
legg: 6, blad: [4]r
starrig Blindhed, og for et uselt Konsekventsmageris Skyld,
skulde lade min Fremtid glide ind i et fejl Spor og
aldrig komme till Maalet?
Fjeldbo
.Hvad mener du med Maalet?
Stensgaard
.Et Liv, som svarer till mine Evner, og som fylder
alle mine Interesser ud.
alle mine Interesser ud.
Fjeldbo
.Ingen svævende Talemaader! Hvad mener du med
Maalet?
Maalet?
Stensgaard
.Naa, till dig kan jeg sagtens sige det. Med Maalet
mener jeg: engang i Tiden at blive Storthingsmand eller Stats-
raad, og at blive lykkelig gift i en rig og anset Familje.
mener jeg: engang i Tiden at blive Storthingsmand eller Stats-
raad, og at blive lykkelig gift i en rig og anset Familje.
Fjeldbo
.Se, se; og saa tænker du, ved Hjælp af Kammerherrens
Forbindelser, –?
Forbindelser, –?
Stensgaard
.Ved Hjælp af mig selv tænker jeg at naa det! Det vil
komme og det skal komme; men ganske af sig selv.
Naa, det har forresten lange Udsigter; – lad det kun! Indtill
da vil jeg leve og nyde her i Skjønhed og Solskin –
komme og det skal komme; men ganske af sig selv.
Naa, det har forresten lange Udsigter; – lad det kun! Indtill
da vil jeg leve og nyde her i Skjønhed og Solskin –
Fjeldbo
.Her?
Stensgaard
.Ja, her! Her er fine Sæder; her er Ynde over Tillværelsen;
her er Gulvet lagt ligesom blot till at trædes paa af la-
kerte Støvler; her er Lænestolene dybe, og Damerne
sidder smukt i dem; her gaar Samtalen lett og elegant
som en Kasteleg; her plumper ingen Raahed ind og gjør
Selskabet stille. Aa, Fjeldbo, – her først føler jeg hvad
Fornemhed er. Ja, vi har dog virkelig vor Adel; en liden
Kreds; en Adel i Dannelse; og den vil jeg tillhøre.
Føler du ikke selv, at man luttres her? At Rigdommen
her er af et andet Slags? Naar jeg tænker paa Monsens
Rigdom, saa forestiller jeg mig den i Skikkelse af store
Bunker fedtede Papirsedler, af ølsmudsede Pante-
obligationer; – men her, her er det Metal, skinnende
Sølv! Og med Menneskene er det ligedan. Kammer-
herren, – hvilken prægtig, fin gammel Gubbe!
her er Gulvet lagt ligesom blot till at trædes paa af la-
kerte Støvler; her er Lænestolene dybe, og Damerne
sidder smukt i dem; her gaar Samtalen lett og elegant
Faksimile
legg: 6, blad: [4]v
som en Kasteleg; her plumper ingen Raahed ind og gjør
Selskabet stille. Aa, Fjeldbo, – her først føler jeg hvad
Fornemhed er. Ja, vi har dog virkelig vor Adel; en liden
Kreds; en Adel i Dannelse; og den vil jeg tillhøre.
Føler du ikke selv, at man luttres her? At Rigdommen
her er af et andet Slags? Naar jeg tænker paa Monsens
Rigdom, saa forestiller jeg mig den i Skikkelse af store
Bunker fedtede Papirsedler, af ølsmudsede Pante-
obligationer; – men her, her er det Metal, skinnende
Sølv! Og med Menneskene er det ligedan. Kammer-
herren, – hvilken prægtig, fin gammel Gubbe!
Fjeldbo
.
<...>
Det er han.
Stensgaard
.Og Sønnen, – djerv, ligefrem, dygtig!
Fjeldbo
.Ganske visst.
Stensgaard
.Og Svigerdatteren du! Hun er en Perle; – gode Gud,
hvilken rig og ejendommelig Natur –
hvilken rig og ejendommelig Natur –
Fjeldbo
.Det har Thora – det har Frøken Brattsberg ogsaa.
Stensgaard
.Ja vel; men se, hun er nu mindre betydelig.
Fjeldbo
.Aa, du kjender hende ikke. Du ved ikke, hvor hun
er dyb og stille og trofast.
er dyb og stille og trofast.
Stensgaard
.Men Svigerdatteren da! Saa ligefrem, næsten hen-
synsløs; og saa anerkjendende, saa erobrende –!
synsløs; og saa anerkjendende, saa erobrende –!
Faksimile
legg: 6, blad: [5]r
Fjeldbo
.Jeg tror virkelig, du er forelsket i hende.
Stensgaard
.I en gift Kone? Er du gal, Menneske! Hvad skulde det
føre till? Nej, men jeg blir forelsket; det føler jeg godt.
Ja, hun er rigtignok dyb, stille og trofast!
føre till? Nej, men jeg blir forelsket; det føler jeg godt.
Ja, hun er rigtignok dyb, stille og trofast!
Fjeldbo
.Hvem?
Stensgaard
.Frøken Brattsberg, naturligvis.
Fjeldbo
.Hvad for noget? Du tænker da vel aldrig paa –?
Stensgaard
.Jo, det ved Gud, jeg gjør!
Fjeldbo
.Nej, men jeg forsikkrer dig, det gaar aldeles ikke an!
Stensgaard
.Hoho! Viljen er en Verdensmagt, du! Vi skal se, det gaar an<...>
Fjeldbo
.Men dette er jo den rene skjære Lettsindighed! Igaar var
det Frøken Monsen –
det Frøken Monsen –
Stensgaard
.Ja, se, det var en Overilelse; men det fraraadede du
mig jo selv –
mig jo selv –
Fjeldbo
.Jeg fraraader dig paa det bestemteste at tænke paa no-
gen af dem.
gen af dem.
Stensgaard
.Saa? Du agter kanske selv at erklære dig for
en af dem?
en af dem?
Faksimile
legg: 6, blad: [5]v
Fjeldbo
.Jeg? Nej, det forsikkrer jeg dig –
Stensgaard
.Ja, det skulde nu heller ikke have holdt mig tillbage, om
saa var. Vil man staa mig ivejen, vil man spærre Frem-
tiden for mig, saa kjender jeg ingen Hensyn.
saa var. Vil man staa mig ivejen, vil man spærre Frem-
tiden for mig, saa kjender jeg ingen Hensyn.
Fjeldbo
.Vogt dig, at ikke jeg siger det samme!
Stensgaard
.Du! Hvad Rett har du till at gjøre dig till Formynder
og Værge for Kammerherre Brattsbergs Familje?
og Værge for Kammerherre Brattsbergs Familje?
Fjeldbo
.
<...>
Jeg har en Vens Rett idetmindste.
Stensgaard
.Pytt; den Snakk fanger du ikke mig med. Du har
Egennyttens Rett, har du! Det tillfredsstiller din smaa-
lige Forfængelighed at gaa og være Pott og Pande her i
Huset; derfor skal jeg holdes borte.
Egennyttens Rett, har du! Det tillfredsstiller din smaa-
lige Forfængelighed at gaa og være Pott og Pande her i
Huset; derfor skal jeg holdes borte.
Fjeldbo
.Ja, det var det bedste, som kunde times dig. Du
staar her paa en hul Grund.
staar her paa en hul Grund.
Stensgaard
.Gjør jeg virkelig? Tusend Takk! Den Grund skal jeg
vide at bygge Støtter under.
vide at bygge Støtter under.
Fjeldbo
.Prøv; men jeg spaar dig, det ramler forinden.
Stensgaard
.Haa-haa! Du har Rævestreger bag Øret? Godt, at det
kom for Dagen. Jeg kjender dig nu; du er min Uven,
den eneste, jeg har her.
kom for Dagen. Jeg kjender dig nu; du er min Uven,
den eneste, jeg har her.
Faksimile
legg: 6, blad: [6]r
Fjeldbo
.Det er jeg ikke!
Stensgaard
.Det er du! Du har altid været det; lige fra Skoletiden.
Se dig omkring her, hvorledes alle anerkjender mig, uag-
tet jeg er fremmed for dem. Du derimod, du, som
kjender mig, du har aldrig anerkjendt mig. Det er
overhovedet det usle ved dig, at du aldrig kan aner-
kjende nogen; du har gaaet derinde i Kristiania og
drevet om i Thevandsselskaber og fyldt Tillværelsen
ud med at sige Smaavittigheder. Sligt hævner sig,
du! Sansen for det, som er mere værd i Livet, – for
det, som der er Løftelse og Flugt i, de˹n˺ sløves, og saa
staar man der og duer till ingenting.
Se dig omkring her, hvorledes alle anerkjender mig, uag-
tet jeg er fremmed for dem. Du derimod, du, som
kjender mig, du har aldrig anerkjendt mig. Det er
overhovedet det usle ved dig, at du aldrig kan aner-
kjende nogen; du har gaaet derinde i Kristiania og
drevet om i Thevandsselskaber og fyldt Tillværelsen
ud med at sige Smaavittigheder. Sligt hævner sig,
du! Sansen for det, som er mere værd i Livet, – for
det, som der er Løftelse og Flugt i, de˹n˺ sløves, og saa
staar man der og duer till ingenting.
Fjeldbo
.Duer jeg till ingenting!
Stensgaard
.Har du nogensinde duet till at anerkjende mig?
Fjeldbo
.
Hvad skulde jeg da anerkjende?
Stensgaard
.Min Vilje, om ikke andet. Den anerkjendes af alle
de andre; – af det menige Folk ved Festen igaar, af
Kammerherre Brattsberg og hans Familje –
de andre; – af det menige Folk ved Festen igaar, af
Kammerherre Brattsberg og hans Familje –
Fjeldbo
.Af Proprietær Monsen og hans ditto, af –; Død og Plage,
det er sandt, – herude staar en og venter paa dig –
det er sandt, – herude staar en og venter paa dig –
Stensgaard
.Hvem er det?
Faksimile
legg: 6, blad: [6]v
Fjeldbo
.
(gaar mod Baggrunden.)
En, som anerkjender dig. (aabner Døren og kalder.)
Aslaksen, kom ind!
Aslaksen, kom ind!
Stensgaard
.Aslaksen?
Aslaksen
(kommer.)
Naa, endelig da!
Fjeldbo
.Paa Gjensyn; jeg skal ikke forstyrre Vennerne.
(gaar ud i Haven.)
Stensgaard
.Men hvad i Pokkers Navn vil De her?
Aslaksen
.Jeg maa nødvendig tale med Dem. De lovte mig igaar
en Berettning om Foreningens Stiftelse og –
en Berettning om Foreningens Stiftelse og –
Stensgaard
.Den kan ikke komme –; det maa vi vente med till en
anden Gang.
anden Gang.
Aslaksen
.Umuligt, Herr Stensgaard; Avisen skal ud imorgen tidlig –
Stensgaard
.Sniksnakk! Det hele maa forandres. Sagen er traadt
ind i et nyt Stadium; her er kommet andre Momenter
till. Hvad jeg ytrede om Kammerherre Brattsberg,
maa aldeles omredigeres, før det kan bruges.
ind i et nyt Stadium; her er kommet andre Momenter
till. Hvad jeg ytrede om Kammerherre Brattsberg,
maa aldeles omredigeres, før det kan bruges.
Aslaksen
.Nej, det om Kammerherren, det er allerede trykkt.
Faksimile
legg: 7, blad: [1]r
7.
Stensgaard
.Naa, saa ud med det igjen!
Aslaksen
.Ud med det?
Stensgaard
.Ja, jeg vil ikke ha'e det paa den Maade. De ser
paa mig? Tror De ikke jeg forstaar at styre Foreningens
Anliggender, kanske?
paa mig? Tror De ikke jeg forstaar at styre Foreningens
Anliggender, kanske?
Aslaksen
.Jo, Gudbevares; men jeg maa bare sige Dem –
Stensgaard
.Ingen Indvendinger, Aslaksen; sligt taaler jeg minsæl
ikke!
ikke!
Aslaksen
.Herr Sagfører Stensgaard, ved De, at den Smule
tørre Brød, jeg har, den sætter De paa Spil? Ved De det?
tørre Brød, jeg har, den sætter De paa Spil? Ved De det?
Stensgaard
.Nej, det ved jeg slettikke.
Aslaksen
.Jo, saa er det. I Vinter, før De kom hertill, var mit
Blad i Oppkomst. Jeg redigerte det selv, skal jeg sige
Dem; og jeg redigerte det med Princip.
Blad i Oppkomst. Jeg redigerte det selv, skal jeg sige
Dem; og jeg redigerte det med Princip.
Stensgaard
.De?
Aslaksen
.Ja, jeg! Jeg sagde till mig selv: det er det store
Publikum, som skal bære et Blad; men det store Pub-
likum er det slette Publikum, – det ligger nu i de lo-
kale Forholde; og det slette Publikum vil have et
slett Blad. Se, saa redigerte jeg Bladet –
Publikum, som skal bære et Blad; men det store Pub-
likum er det slette Publikum, – det ligger nu i de lo-
kale Forholde; og det slette Publikum vil have et
slett Blad. Se, saa redigerte jeg Bladet –
Faksimile
legg: 7, blad: [1]v
Stensgaard
.Slett! Ja, det er ubestrideligt.
Aslaksen
.Ja, og det stod jeg mig paa. Men saa kom De og ind<...>
førte Ideer i Distriktet; og saa fik Bladet en Farve,
og derfor faldt alle Anders Lundestads Venner fra; de
som er tillbage, de betaler slett –
førte Ideer i Distriktet; og saa fik Bladet en Farve,
og derfor faldt alle Anders Lundestads Venner fra; de
som er tillbage, de betaler slett –
Stensgaard
.Ja, men Bladet blev godt.
Aslaksen
.Jeg kan ikke leve af et godt Blad. Nu skulde her
vækkes Røre; her skulde gjøres Ende paa, som De
lovte igaar; Stormændene skulde stilles i Gabestokken;
der skulde komme slige Ting ind, som alle maatte læse,
og saa svigter De –
vækkes Røre; her skulde gjøres Ende paa, som De
lovte igaar; Stormændene skulde stilles i Gabestokken;
der skulde komme slige Ting ind, som alle maatte læse,
og saa svigter De –
Stensgaard
.Hoho! De mener, jeg skulde tjene Dem og Skandalen<...>
Nej, mange Takk, min gode Mand!
Nej, mange Takk, min gode Mand!
Aslaksen
.Herr Sagfører Stensgaard, De maa ikke drive mig till
det yderste, for ellers gaar det galt.
det yderste, for ellers gaar det galt.
Stensgaard
.Hvad mener De med det?
Aslaksen
.Jeg mener, at jeg saa maa gjøre Bladet frugtbr indbringen-
de paa en anden Vis. Gud skal vide, jeg gjør det ikke med
Lyst. Før De kom, ernærte jeg mig redeligt med ulykkelige
Hændelser og Selvmord og slige uskyldige Ting, som tidt ikke
var passeret engang. Men nu har De faaet vendt opp og
ned paa det altsammen; nu maa her anden Kost till –
de paa en anden Vis. Gud skal vide, jeg gjør det ikke med
Lyst. Før De kom, ernærte jeg mig redeligt med ulykkelige
Hændelser og Selvmord og slige uskyldige Ting, som tidt ikke
var passeret engang. Men nu har De faaet vendt opp og
ned paa det altsammen; nu maa her anden Kost till –
Faksimile
legg: 7, blad: [2]r
Stensgaard
.Ja, det vil jeg bare sige Dem: gaar De paa egen Haand, gaar
De et Skridt udenfor mine Ordre og gjør Bevægelsen her
till et Middel for Deres smudsige Egennytte, saa gaar
jeg till Bogtrykker Alm og stifter et nyt Blad. Vi har
Penge, vi, ser De! Og saa skal Deres Avislapp være
ødelagt inden fjorten Dage.
De et Skridt udenfor mine Ordre og gjør Bevægelsen her
till et Middel for Deres smudsige Egennytte, saa gaar
jeg till Bogtrykker Alm og stifter et nyt Blad. Vi har
Penge, vi, ser De! Og saa skal Deres Avislapp være
ødelagt inden fjorten Dage.
Aslaksen
(bleg.)
Det gjør De ikke!
Stensgaard
.Jo, det gjør jeg; og jeg skal være Mand for at redigere Bla-
det, saa det faar det store Publikum for sig.
det, saa det faar det store Publikum for sig.
Aslaksen
.Saa gaar jeg i denne Stund till Kammerherre Brattsberg –
Stensgaard
.De? Hvad vil De der?
Aslaksen
.Hvad vil De her? Tror De ikke, jeg skjønner, hvorfor Kam-
merherren har bedt Dem? Det er fordi han er rædd for
Dem og for hvad De vil gjøre; og det drager De Nytte af.
Men er han rædd for hvad De vil gjøre, saa er han vel
ogsaa rædd for hvad jeg vil trykke; og det vil jeg dra-
ge Nytte af!
merherren har bedt Dem? Det er fordi han er rædd for
Dem og for hvad De vil gjøre; og det drager De Nytte af.
Men er han rædd for hvad De vil gjøre, saa er han vel
ogsaa rædd for hvad jeg vil trykke; og det vil jeg dra-
ge Nytte af!
Stensgaard
.Det skulde De vove? De! Slig en Stymper –!
Aslaksen
.Ja, det skal jeg vise Dem. Skal Deres Skaaltale
ud af Bladet, saa skal Kammerherren betale
mig for at ta'e den ud.
ud af Bladet, saa skal Kammerherren betale
mig for at ta'e den ud.
Faksimile
legg: 7, blad: [2]v
Stensgaard
.Vov det; vov det bare! De er drukken, Menneske –!
Aslaksen
.Ikke mere end till Maade. Men jeg blir som en Løve,
naar man vil tage den fattige Brødbid fra mig. De
kan ikke sætte Dem ind i, hvorledes jeg har det hjemme;
en sengeliggende Kone, et vanført Barn –
naar man vil tage den fattige Brødbid fra mig. De
kan ikke sætte Dem ind i, hvorledes jeg har det hjemme;
en sengeliggende Kone, et vanført Barn –
Stensgaard
.Pakk Dem! Vil De søle mig ned i Deres Gemenhed? Hvad
kommer Deres værkbruddne Koner og vanskabte Unger
mig ved? Vover De at stille Dem ivejen for mig, under-
staar De Dem bare at spærre en eneste Udsigt, saa skal
De komme till at ligge paa Fattigkassen før Aaret
er omme!
kommer Deres værkbruddne Koner og vanskabte Unger
mig ved? Vover De at stille Dem ivejen for mig, under-
staar De Dem bare at spærre en eneste Udsigt, saa skal
De komme till at ligge paa Fattigkassen før Aaret
er omme!
Aslaksen
.Jeg skal vente en Dag –
Stensgaard
.Naa; De begynder at faa Fornuftens Brug igjen.
Aslaksen
.Jeg skal i et Extranummer underrette Abonnenterne om at
Redaktøren, som Følge af en ved Festgildet paadragen Upasselighed –
Redaktøren, som Følge af en ved Festgildet paadragen Upasselighed –
Stensgaard
.Ja, ja; gjør det; senere kan det jo nok hænde, vi kommer
tillrette med hinanden.
tillrette med hinanden.
Aslaksen
.Gid det var saa vel. – Herr Overrettssagfører Stensgaard, –
husk paa: den Avis, den er mit eneste Lam.
(ud i Baggrunden.)
husk paa: den Avis, den er mit eneste Lam.
Gaardbruger Lundestad
(i den forreste Havedør.)
Faksimile
legg: 7, blad: [3]r
Naa, Herr Sagfører Stensgaard?
Stensgaard
.Naa, Herr Gaardbruger Lundestad?
Lundestad
.De gaar her saa alene? Dersom det var Dem belejligt,
vilde jeg nok gjerne tale lidt med Dem.
vilde jeg nok gjerne tale lidt med Dem.
Stensgaard
.Med Fornøjelse.
Lundestad
.Først maa jeg nu sige Dem det, at dersom De har hørt,
jeg skulde have sagt noget ufordelagtigt om Dem, saa
maa De ikke tro det.
jeg skulde have sagt noget ufordelagtigt om Dem, saa
maa De ikke tro det.
Stensgaard
.Om mig? Hvad skulde De have sagt?
Lundestad
.Ingenting; det forsikkrer jeg Dem. Men her findes saa
mange ørkesløse Mennesker, som bare gaar omkring og
syr Folk sammen.
mange ørkesløse Mennesker, som bare gaar omkring og
syr Folk sammen.
Stensgaard
.Ja, i det hele taget, – vi to er desværre kommet i en noget
skjæv Stilling till hinanden.
skjæv Stilling till hinanden.
Lundestad
.Det er en ganske naturlig Stilling, Herr Stensgaard.
Det er det gamles Stilling till det nye; det gaar al-
tid saa.
Det er det gamles Stilling till det nye; det gaar al-
tid saa.
Stensgaard
.Aa, bevares, Herr Lundestad, De er da ikke saa gammel.
Lundestad
.Aa jo, aa jo, jeg blir gammel nu. Jeg har nu siddet i Thinget
siden 1839. Nu synes jeg det kunde være paa Tiden
at faa Afløsning.
siden 1839. Nu synes jeg det kunde være paa Tiden
Faksimile
legg: 7, blad: [3]v
at faa Afløsning.
Stensgaard
.Afløsning?
Lundestad
.Tiderne skifter, ser De. Nye Oppgaver taer Væxt; og
till at bære dem frem, kræves der nye Kræfter.
till at bære dem frem, kræves der nye Kræfter.
Stensgaard
.Ærligt og opprigtigt, Herr Lundestad, – vil De altsaa virke-
lig vige for Monsen?
lig vige for Monsen?
Lundestad
.For Monsen? Nej, for Monsen vil jeg ikke vige.
Stensgaard
.Men saa forstaar jeg ikke –?
Lundestad
.Sætt nu, jeg veg for Monsen; tror De saa, han havde Udsigt
till at blive valgt?
till at blive valgt?
Stensgaard
.Ja, det er vanskeligt at sige. Valgmandsvalget skal jo rig-
tignok allerede foregaa iovermorgen, og Stemningen er
visstnok endnu ikke tillstrækkelig bearbejdet; men –
tignok allerede foregaa iovermorgen, og Stemningen er
visstnok endnu ikke tillstrækkelig bearbejdet; men –
Lundestad
.Jeg tror ikke det vilde lykkes. Mit og Kammerherrens
Parti vil ikke stemme paa ham. Ja, «mit Parti», det er
nu saadan en Talemaade; jeg mener Ejendomsmændene,
de gamle Slægter, som sidder fast paa sin Jord og hører
hjemme her. De vil ikke kjendes ved Monsen. Monsen
er en Indflytter; der er ingen, som ved noget saadan
rigtig tillbunds om Monsen og hans Sager. Og saa
har han nu maattet hugge meget ned omkring sig for at
vinde Plads; hugget ud baade Skoge og Familjer, kan en sige.
Parti vil ikke stemme paa ham. Ja, «mit Parti», det er
nu saadan en Talemaade; jeg mener Ejendomsmændene,
de gamle Slægter, som sidder fast paa sin Jord og hører
hjemme her. De vil ikke kjendes ved Monsen. Monsen
er en Indflytter; der er ingen, som ved noget saadan
rigtig tillbunds om Monsen og hans Sager. Og saa
har han nu maattet hugge meget ned omkring sig for at
vinde Plads; hugget ud baade Skoge og Familjer, kan en sige.
Faksimile
legg: 7, blad: [4]r
Stensgaard
.Ja, men hvis De altsaa mener, der ingen Udsigt er –
Lundestad
.Hm! Det er skjeldne Gaver, De har faaet idetheletaget,
Herr Stensgaard. Vorherre har udrustet Dem rigeligt.
Men der er en liden Ting, som han skulde givet Dem paa
Kjøbet.
Herr Stensgaard. Vorherre har udrustet Dem rigeligt.
Men der er en liden Ting, som han skulde givet Dem paa
Kjøbet.
Stensgaard
.Og hvad skulde det være?
Lundestad
.Sig mig, – hvorfor tænker De aldrig paa Dem selv? Hvor-
for har De slettingen Ærgjærrighed?
for har De slettingen Ærgjærrighed?
Stensgaard
.Ærgjærrighed? Jeg?
Lundestad
.Hvorfor gaar De her og spilder Deres Kræfter paa andre?
Kort og godt, – hvorfor vil De ikke selv ind i Thinget?
Kort og godt, – hvorfor vil De ikke selv ind i Thinget?
Stensgaard
.Jeg? Det er ikke Deres Alvor!
Lundestad
.De har jo skaffet Dem Stemmerett, hører jeg. Men nytter De
ikke Lejligheden nu, saa kommer der en anden ind, og
han blir kanske fast i Sadlen, og da er han ikke saa lett
at fordrive.
ikke Lejligheden nu, saa kommer der en anden ind, og
han blir kanske fast i Sadlen, og da er han ikke saa lett
at fordrive.
Stensgaard
.Men, for Guds Skyld, mener De, hvad De siger, Herr Lundestad?
Lundestad
.Det fører jo ikke till noget; naar De ikke vil, saa –
Stensgaard
.Vil? Vil? Jeg maa op{r}prigtig tillstaa Dem, jeg er ikke
saa aldeles blottet for Ærgjærrighed, som De tror. Men anta-
ger De virkelig at sligt kan ske?
Faksimile
legg: 7, blad: [4]v
saa aldeles blottet for Ærgjærrighed, som De tror. Men anta-
ger De virkelig at sligt kan ske?
Lundestad
.Ske kunde det nok. Jeg skulde gjøre mit bedste. Kam-
merherren vilde visst ogsaa gjøre sit; han kjender jo Deres
Talegaver. De unge har De for Dem og –
merherren vilde visst ogsaa gjøre sit; han kjender jo Deres
Talegaver. De unge har De for Dem og –
Stensgaard
.Herr Lundestad, De er, ved Gud, min sande Ven!
Lundestad
.Aa, det mener De nu ikke saa stort med. Var jeg Deres
Ven, saa tog De Byrden fra mig; De har unge Skuldre;
De kunde bære den saa lett.
Ven, saa tog De Byrden fra mig; De har unge Skuldre;
De kunde bære den saa lett.
Stensgaard
.Raad over mig i saa Henseende; jeg skal ikke svigte.
Lundestad
.Saa De er altsaa ikke uvillig –?
Stensgaard
.Her er min Haand!
Lundestad
.Takk! Tro mig, Herr Stensgaard, De kommer ikke till at
angre paa det. Men nu maa vi fare varsomt frem. Valg-
mænd maa vi begge to sørge for at blive, – jeg for at fore-
slaa Dem till min Efterfølger og examinere Dem lidt i For-
samlingen, og De for at gjøre Rede for Deres Meninger –
angre paa det. Men nu maa vi fare varsomt frem. Valg-
mænd maa vi begge to sørge for at blive, – jeg for at fore-
slaa Dem till min Efterfølger og examinere Dem lidt i For-
samlingen, og De for at gjøre Rede for Deres Meninger –
Stensgaard
.Aa, er vi først saa vidt, saa er vi ovenpaa. I Valgmandsfor-
samlingen er jo De almægtig.
samlingen er jo De almægtig.
Lundestad
.Der er Maade med Almægtigheden; – De maa naturligvis
bruge Deres Talegaver; De faar se at bortforklare det, som
kan være mest kantet og stødende –
bruge Deres Talegaver; De faar se at bortforklare det, som
Faksimile
legg: 7, blad: [5]r
kan være mest kantet og stødende –
Stensgaard
.De mener da vel ikke, at jeg skal bryde med mit Parti?
Lundestad
.Se nu bare sindigt paa Sagen. Hvad vil det sige, at her
er to Partier? Det vil sige, at her paa den ene Side findes
endel Mænd eller Slægter, som er i Besiddelse af de almin-
delige borgerlige Goder, – jeg mener Ejendom, Uafhængighed,
og Andel i Magten. Det er det Parti, jeg hører till. Og
paa den anden Side findes her mange yngre Medborgere,
som gjerne vil erhverve sig disse Samfundsgoder. Se, det
er Deres Parti. Men dette Parti kommer De jo ganske
naturligt og ligefrem till at træde ud af, naar De nu
faar Andel i Magten og derhos skaffer Dem en Stilling
her som rigtig fast Ejendomsmand; – ja, for det er nød-
vendigt, Herr Stensgaard!
er to Partier? Det vil sige, at her paa den ene Side findes
endel Mænd eller Slægter, som er i Besiddelse af de almin-
delige borgerlige Goder, – jeg mener Ejendom, Uafhængighed,
og Andel i Magten. Det er det Parti, jeg hører till. Og
paa den anden Side findes her mange yngre Medborgere,
som gjerne vil erhverve sig disse Samfundsgoder. Se, det
er Deres Parti. Men dette Parti kommer De jo ganske
naturligt og ligefrem till at træde ud af, naar De nu
faar Andel i Magten og derhos skaffer Dem en Stilling
her som rigtig fast Ejendomsmand; – ja, for det er nød-
vendigt, Herr Stensgaard!
Stensgaard
.Ja, det tror jeg ogsaa det er. Men Tiden er knapp; en saa-
dan Stilling erhverves ikke i en Haandevending.
dan Stilling erhverves ikke i en Haandevending.
Lundestad
.Aa nej, den gjør nok ikke det; men De kunde vel kanske og-
saa hjælpe Dem bare med Udsigten –
saa hjælpe Dem bare med Udsigten –
Stensgaard
.Udsigten?
Lundestad
.Skulde De have saa svært meget imod at tænke paa et
godt Gifte, Herr Stensgaard? Her er rige Arvinger i
Byggden. En Mand, som De, med Fremtiden for sig, –
en Mand, som kan gjøre Regning paa at komme ind i de
højeste Poster, – tro mig, Dem vil ingen vrage, naar
De spiller Deres Kort fint.
godt Gifte, Herr Stensgaard? Her er rige Arvinger i
Byggden. En Mand, som De, med Fremtiden for sig, –
en Mand, som kan gjøre Regning paa at komme ind i de
højeste Poster, – tro mig, Dem vil ingen vrage, naar
Faksimile
legg: 7, blad: [5]v
De spiller Deres Kort fint.
Stensgaard
.Saa hjælp mig med Spillet! For Guds Skyld –! De aabner
Vidder for mig; store Syner! Alt det, jeg har haabet og
higet efter; at gaa som en Frigjører fremst i Folket; alt
det fjerne, jeg har drømt om, det rykker mig nu saa le-
vende nær!
Vidder for mig; store Syner! Alt det, jeg har haabet og
higet efter; at gaa som en Frigjører fremst i Folket; alt
det fjerne, jeg har drømt om, det rykker mig nu saa le-
vende nær!
Lundestad
.Ja, vi skal være lysvaagne, Herr Stensgaard! Deres Ær-
gjærrighed er allerede paa Benene, ser jeg. Det er godt.
Resten vil gaa af sig selv. – Naa, Takk saalænge! Jeg skal
aldrig glemme Dem at De vilde tage Magtens Byrde fra
mine gamle Skuldre!
gjærrighed er allerede paa Benene, ser jeg. Det er godt.
Resten vil gaa af sig selv. – Naa, Takk saalænge! Jeg skal
aldrig glemme Dem at De vilde tage Magtens Byrde fra
mine gamle Skuldre!
(Gjæster og Husets Folk kommer efterhaanden ind fra
Haven. To Tjenestepiger bringer Lys og byder Forfrisk-
ninger om under det følgende.)
Haven. To Tjenestepiger bringer Lys og byder Forfrisk-
ninger om under det følgende.)
Selma
(gaar opp mod Pianoet tillvenstre i Baggrunden.)
Herr Stensgaard, De maa være med; vi skal lege Pantelege.
Stensgaard
.Med Fornøjelse; jeg er udmærket opplagt!
(gaar ligeledes mod Baggrunden, træffer Aftale med hende,
sætter Stole tillrette, o. s. v.)
Erik Brattsberg
(dæmpet.)
Hvad Pokker er det, Faer fortæller, Herr Hejre? Hvad er det
for en Tale, Sagfører Stensgaard skal have holdt heroppe igaar?
for en Tale, Sagfører Stensgaard skal have holdt heroppe igaar?
Daniel Hejre
.He-he; ved man ikke det?
Faksimile
legg: 7, blad: [6]r
Erik Brattsberg
.Nej; vi Byfolk var jo till Middag og Bal inde i Klubben.
Men Faer siger, at Herr Stensgaard har aldeles brudt med
Storlifolket, at han var saa forskrækkelig grov imod Monsen –
Men Faer siger, at Herr Stensgaard har aldeles brudt med
Storlifolket, at han var saa forskrækkelig grov imod Monsen –
Daniel Hejre
.Imod Monsen? Nej, der har De visst hørt Ffejl, højstærede –
Erik Brattsberg
.Ja, der stod rigtignok saa mange omkring, saa jeg fik ikke
rigtig Rede i det; men jeg hørte ganske bestemt at –
rigtig Rede i det; men jeg hørte ganske bestemt at –
Daniel Hejre
.Noksagt; vent till imorgen, da faar De Historien till
Frokost i Aslaksens Avis.
(gaar fra ham.)
Frokost i Aslaksens Avis.
Kammerherren
.Naa, min kjære Lundestad, holder De endnu fast paa de Griller –?
Lundestad
.Det er ingen Griller, Herr Kammerherre; naar en Mand staar
Fare for at fortrænges, saa bør han vige frivilligt.
Fare for at fortrænges, saa bør han vige frivilligt.
Kammerherren
.Talemaader! Hvem tænker vel paa at fortrænge Dem?
Lundestad
.Hm; jeg er en gammel Vejrprofet. Her er Omslag i Luften.
Naa, jeg har alt Stedfortræderen. Sagfører Stensgaard er villig –
Naa, jeg har alt Stedfortræderen. Sagfører Stensgaard er villig –
Kammerherren
.Sagfører Stensgaard?
Lundestad
.Ja, var ikke det Meningen? Jeg tog det for et Vink, da Kam-
merherren sagde at den Mand maatte en støtte, og at en
skulde slutte sig till ham.
merherren sagde at den Mand maatte en støtte, og at en
skulde slutte sig till ham.
Faksimile
legg: 7, blad: [6]v
Kammerherren
.Ja, jeg mente i hans Opptræden mod alt dette fordærvelige
Svindlervæsen, som drives paa Storli.
Svindlervæsen, som drives paa Storli.
Lundestad
.Men hvorledes kunde Kammerherren være saa sikker paa
at Stensgaard vilde bryde med de Folk?
at Stensgaard vilde bryde med de Folk?
Kammerherren
.Kjære, det viste sig jo igaaraftes.
Lundestad
.Igaaraftes?
Kammerherren
.Ja, da han talte om Monsens fordærvelige Indflydelse
i Sognet.
i Sognet.
Lundestad
(med aaben Mund.)
Om Monsens –?
Kammerherren
.Ja visst; paa Bordet –
Lundestad
.Oppe paa Bordet, ja?
Kammerherren
.Han var forskrækkelig grov; kaldte ham en Pengesækk,
og en Basilisk, eller en Lindorm, eller noget lignende.
Ha, ha, det var virkelig morsomt at høre paa.
og en Basilisk, eller en Lindorm, eller noget lignende.
Ha, ha, det var virkelig morsomt at høre paa.
Lundestad
.Var det morsomt at høre paa?
Kammerherren
.Ja, jeg nægter ikke, Lundestad, at jeg under de
Folk, hvad de faar af den Slags. Men nu maa vi
støtte ham; thi efter et sligt blodigt Angreb –
Folk, hvad de faar af den Slags. Men nu maa vi
støtte ham; thi efter et sligt blodigt Angreb –
Faksimile
legg: 8, blad: [1]r
8.
Lundestad
.Som det igaar, ja?
Kammerherren
.Ja, vel.
Lundestad
.Det paa Bordet?
Kammerherren
.Ja, det paa Bordet.
Lundestad
.Om Monsen?
Kammerherren
.Ja, om Monsen og hans Slæng. Nu vil de naturligvis
søge at hævne sig; og det kan man da ikke fortænke dem i –
søge at hævne sig; og det kan man da ikke fortænke dem i –
Lundestad
(afgjort.)
Sagfører Stensgaard maa støttes, – det er klart!
Thora
.Kjære Faer, du skal være med i Lunde Legen.
Kammerherren
.Aa Snakk, Barn –
Thora
.Jo visst; kom; Selma vil det endelig.
Kammerherren
.Ja, ja, saa faar jeg vel føje mig. (dæmpet idet
˹de˺
han
gaar.)
Det er dog sørgeligt med Lundestad; han begynder virkelig at
blive sløv; tænk, han har slettikke forstaaet, hvad Stensgaard –
Det er dog sørgeligt med Lundestad; han begynder virkelig at
blive sløv; tænk, han har slettikke forstaaet, hvad Stensgaard –
Thora
.O, kom, kom; nu skal vi lege!
(hun drager ham ham med ind i Kredsen, hvor Legen er i
fuld Gang mellem de unge.)
Faksimile
legg: 8, blad: [1]v
Erik Brattsberg
(raaber fra sin Plads.)
Herr Hejre, De er udnævnt till Pantdommer!
Daniel Hejre
.He-he; det er saamæn min første Udnævnelse i Verden.
Stensgaard
(ligeledes i Kredsen.)
Paa Grund af Deres Bekjendtskab med Justitsen, Herr Hejre!
Daniel Hejre
.Aa, mine elskelige unge Venner, det skulde være mig en
Fryd at dømme jer allesammen –; noksagt!
Fryd at dømme jer allesammen –; noksagt!
Stensgaard
(smutter hen till Lundestad, som staar i Forgrunden
tillvenstre).
De talte med Kammerherren. Hvad var det om? Var
det noget om mig?
det noget om mig?
Lundestad
.Desværre; det var om dette her igaaraftes –
Stensgaard
(vrider paa sig.)
Død og Plage!
Lundestad
.Han syntes, De havde været forskrækkelig grov, sa'e han.
Stensgaard
.Ja, tror De ikke det piner mig –
Lundestad
.De kunde nu bøde paa det.
Erik Brattsberg
(raaber ned.)
Herr Stensgaard, Raden er till Dem!
Faksimile
legg: 8, blad: [2]r
Stensgaard
.Jeg kommer! (hurtigt, till Lundestad.) Hvorledes bøde paa det?
Lundestad
.Finder De Lejlighed, saa gjør Kammerherren en Undskyldning.
Stensgaard
.Det skal jeg, ved Gud, gjøre!
Selma
.Skynd Dem; skynd Dem!
Stensgaard
.Jeg kommer, Frue! Her er jeg!
(Legen fortsættes under Latter og Lystighed. Nogle ældre
Herrer spiller Kort tillhøjre. Lundestad sætter sig till-
venstre; Daniel Hejre nær ved.)
Herrer spiller Kort tillhøjre. Lundestad sætter sig till-
venstre; Daniel Hejre nær ved.)
Daniel Hejre
.Den Hvalp siger, jeg har havt med Justitsen at gjøre!
Lundestad
.Han er noget uvorren i sin Mund, det kan ikke nægtes.
Daniel Hejre
.Derfor gaar ogsaa hele Familjen og loggrer for ham.
He-he; det er ynkeligt at se, hvor rædde de er.
He-he; det er ynkeligt at se, hvor rædde de er.
Lundestad
.Nej, der ser De galt, Herr Hejre; Kammerherren er ikke rædd.
Daniel Hejre
.Ikke det? Tror De jeg er blind, højstærede?
Lundestad
.Nej, men –; ja, De kan da vel tie? Godt; jeg skal sige
Dem, hvorledes det hænger sammen. Kammerherren
tror, det var Monsen, det gjaldt igaar.
Dem, hvorledes det hænger sammen. Kammerherren
tror, det var Monsen, det gjaldt igaar.
Daniel Hejre
.Monsen? Aa, Visvas!
Faksimile
legg: 8, blad: [2]v
Lundestad
.Minsæl, Herr Hejre! Ringdal eller Frøkenen har vel bildt ham
det ind –
det ind –
Daniel Hejre
.Og saa gaar han hen og beer ham till stor Middag! Nej,
det er, Gud døde mig, udmærket! Nej; ved De hvad, det kan
jeg ikke tie med.
det er, Gud døde mig, udmærket! Nej; ved De hvad, det kan
jeg ikke tie med.
Lundestad
.Hyss, hyss! Husk, hvad De lovte mig. Kammerherren er
jo Deres gamle Skolekammerat; og om han end har fa-
ret lidt haardt frem imod Dem –
jo Deres gamle Skolekammerat; og om han end har fa-
ret lidt haardt frem imod Dem –
Daniel Hejre
.He-he; jeg skal betale ham det med Renter –
Lundestad
.Vogt Dem vel; Kammerherren er mægtig. Leg ikke med Løver.
Daniel Hejre
.Brattsberg en Løve? Pytt; han er dum, Faer; det er jeg ikke.
Aa, hvilke dejlige Chikaner, hvilke Spydigheder, hvilke
Stikkpiller jeg skal lave ud af dette her, naar jeg engang
faar vor store Proces i Gang!
Aa, hvilke dejlige Chikaner, hvilke Spydigheder, hvilke
Stikkpiller jeg skal lave ud af dette her, naar jeg engang
faar vor store Proces i Gang!
Selma
(raaber fra Kredsen.)
Herr Dommer, hvad skal den gjøre, som ejer dette Pant?
Erik Brattsberg
(ubemærket, till Daniel Hejre.)
Det er Stensgaards! Find paa noget morsomt.
Daniel Hejre
.Det Pant? He-he, lad mig se; han kunde jo per Exempel, –
noksagt. Han skal holde en Tale!
noksagt. Han skal holde en Tale!
Faksimile
legg: 8, blad: [3]r
Selma
.Det er Herr Stensgaards Pant.
Erik Brattsberg
.Herr Stensgaard skal holde en Tale!
Stensgaard
.Aa nej; lad mig slippe; jeg kom slemt nok fra det igaar.
Kammerherren
.Fortrinligt, Herr Stensgaard; jeg forstaar mig ogsaa lidt paa Vel-
talenhed.
talenhed.
Lundestad
(till Daniel Hejre.)
Gudsdød; bare han nu ikke forplumrer sig.
Daniel Hejre
.Forplumrer sig? He-he, De er fin, De! Et velsignet Indfald!
(halvhøjt till Stensgaard.) Kom De galt fra det igaar,
saa kan De jo slaa Dem selv paa Munden idag.
(halvhøjt till Stensgaard.) Kom De galt fra det igaar,
saa kan De jo slaa Dem selv paa Munden idag.
Stensgaard
(faar en pludselig Idé.)
Lundestad, her er Lejligheden!
Lundestad
(undvigende.)
Spil Deres Kort fint.
(søger sin Hatt og lister sig efterhaanden mod Døren.)
Stensgaard
.Ja, jeg skal holde en Tale!
De unge Damer
.Bravo! Bravo!
Stensgaard
.Tag Deres Glasse, mine Damer og Herrer! Nu holder jeg
en Tale, der begynder i et Eventyr; thi jeg føler Even-
tyrets Strøm af Livsmod lufte igennem mig i denne Kreds.
en Tale, der begynder i et Eventyr; thi jeg føler Even-
Faksimile
legg: 8, blad: [3]v
tyrets Strøm af Livsmod lufte igennem mig i denne Kreds.
Erik Brattsberg
(till Damerne.)
Hør; hør!
(Kammerherren tager sit Glas fra Spillebordet tillhøjre
og bliver staaende der. Ringdal, Doktor Fjeldbo og et Par
andre Herrer kommer efter ind fra Haven.)
og bliver staaende der. Ringdal, Doktor Fjeldbo og et Par
andre Herrer kommer efter ind fra Haven.)
Stensgaard
.Det var i Vaardagene. Da kom der en ung Gjøg
flyvende ind i Lien. Gjøgen er en Lykkefugl; og der var
stort Fuglegilde nedenunder ham paa den flade Mark,
og baade vildt og tamt Kræ flokkedes der. Ud fra Høn-
segaardene tripped de; opp fra Gaasedammene ko{ <...> }m de
vaggende; ned fra Storlien strøg en tung Tiur i lav,
braskende Flugt, tog Fæste og bruste med Fjærene og krad-
sed med Vingerne og gjorde sig endnu bredere, end han var;
og alt imellem galte han: krak, krak, krak, hvilket vil
sige saa meget som: jeg er Kaxen fra Storlien, jeg!
flyvende ind i Lien. Gjøgen er en Lykkefugl; og der var
stort Fuglegilde nedenunder ham paa den flade Mark,
og baade vildt og tamt Kræ flokkedes der. Ud fra Høn-
segaardene tripped de; opp fra Gaasedammene ko{ <...> }m de
vaggende; ned fra Storlien strøg en tung Tiur i lav,
braskende Flugt, tog Fæste og bruste med Fjærene og krad-
sed med Vingerne og gjorde sig endnu bredere, end han var;
og alt imellem galte han: krak, krak, krak, hvilket vil
sige saa meget som: jeg er Kaxen fra Storlien, jeg!
Kammerherren
.Fortræffeligt! Hør!
Stensgaard
.Og saa var der en gammel Hakkespætt. Langsefter Træstam-
merne vimsed han rakt opp og ned, bored med sit spidse
Næbb, gramsed Orme i sig, og alt det, som sætter Galde, og
tillhøjre og tillvenstre hørte man: prik, prik, prik; – det
var Hakkespætten –
merne vimsed han rakt opp og ned, bored med sit spidse
Næbb, gramsed Orme i sig, og alt det, som sætter Galde, og
tillhøjre og tillvenstre hørte man: prik, prik, prik; – det
var Hakkespætten –
Erik Brattsberg
.Nej, om Forladelse, var ikke det en Stork eller en –?
Daniel Hejre
.Noksagt!
Faksimile
legg: 8, blad: [4]r
Stensgaard
.Det var den gamle Hakkespætt. Men saa kom der Liv
i Laget; thi de fandt en at kagle ondt om; og saa stim-
led de sammen og kagled i Kor, saa længe, till den
unge Gjøg begyndte at kagle med –
i Laget; thi de fandt en at kagle ondt om; og saa stim-
led de sammen og kagled i Kor, saa længe, till den
unge Gjøg begyndte at kagle med –
Fjeldbo
(ubemærket.)
For Guds Skyld, Menneske, ti stille!
Stensgaard
.Men den, det gjaldt, det var en Ørn, som sad i ensom
Ro paa et bratt Fjeld. Om ham var de alle enige. «Han
er en Skræmsel for Byggden» sa'e en hæs Ravn. Men Ørnen
skar ned i skraa Flugt, greb Gjøgen, og bar ham opp i
Højden. – Det var et Hjerterov! Og der oppe fra, der saa
Lykkefuglen vidt og dejligt ud over det lave; der var
Stillhed og Solskin; der lærte han at dømme Sværmen
fra Hønsegaardene og fra de uryddede Lier –
Ro paa et bratt Fjeld. Om ham var de alle enige. «Han
er en Skræmsel for Byggden» sa'e en hæs Ravn. Men Ørnen
skar ned i skraa Flugt, greb Gjøgen, og bar ham opp i
Højden. – Det var et Hjerterov! Og der oppe fra, der saa
Lykkefuglen vidt og dejligt ud over det lave; der var
Stillhed og Solskin; der lærte han at dømme Sværmen
fra Hønsegaardene og fra de uryddede Lier –
Fjeldbo
(højt.)
Punktum; Punktum! Musik!
Kammerherren
.Hyss; forstyrr ham ikke.
Stensgaard
.Herr Kammerherre Brattsberg, – her ender jeg mit E-
ventyr, og træder frem for Dem i de manges Nærværelse
og beder Dem om Tillgivelse for igaar.
ventyr, og træder frem for Dem i de manges Nærværelse
og beder Dem om Tillgivelse for igaar.
Kammerherren
(et halvt Skridt tillbage.)
Mig –?
Faksimile
legg: 8, blad: [4]v
Stensgaard
.Takk for den Maade, hvorpaa De har hævnet Dem over mi-
ne ubesindige Ytringer. I mig har De fra nu af en ru-
stet Stridsmand. Og dermed, mine Damer og Herrer,
en Skaal for Ørnen paa Fjeldtinden; en Skaal for ˹Herr˺ Kam-
merherre Brattsberg!
ne ubesindige Ytringer. I mig har De fra nu af en ru-
stet Stridsmand. Og dermed, mine Damer og Herrer,
en Skaal for Ørnen paa Fjeldtinden; en Skaal for ˹Herr˺ Kam-
merherre Brattsberg!
Kammerherren
(famler efter Bordet.)
Takk, Herr Overrettssagfører!
Gjæsterne
,
(de fleste i pinlig Forlegenhed.)
Herr Kammerherre! Herr Kammerherre Brattsberg!
Kammerherren
.Mine Damer! Mine Herrer! (sagte.) Thora!
Thora
.Faer!
Kammerherren
.Ah, Doktor, Doktor, hvad har De gjort!
Stensgaard
(med Glasset i Haanden, straalende fornøjet.)
Og nu paa Plads igjen! Hej, Fjeldbo, kom med, – i de unges
Forbund! Her har vi Legen gaaende!
Forbund! Her har vi Legen gaaende!
Daniel Hejre
(i Forgrunden tillvenstre.)
Ja minsæl har vi Legen gaaende!
(Lundestad forsvinder i Bagdøren.)
Faksimile
Tredje Akt.
(Elegant Forværelse med Indgang i Baggrunden. Tillven-
stre Dør till Kammerherrens Kontor; længere tillbage Dør
till Dagligstuen. Tillhøjre en Dør till Værksforvalterens
Kontorer; foran samme et Vindu.)
stre Dør till Kammerherrens Kontor; længere tillbage Dør
till Dagligstuen. Tillhøjre en Dør till Værksforvalterens
Kontorer; foran samme et Vindu.)
(Thora sidder grædende paa Sofaen tillvenstre. Kam-
merherren gaar heftigt opp og ned.)
merherren gaar heftigt opp og ned.)
Kammerherren
.Ja, nu har vi Efterspillet. Graad og Jammer –
Thora
.O, Gud give vi aldrig havde set det Menneske!
Kammerherren
.Hvilket Menneske?
Thora
.Den afskyelige Sagfører Stensgaard, naturligvis.
Kammerherren
.Du skulde heller sige: gid vi aldrig havde set den afskyelige
Doktor!
Doktor!
Thora
.Fjeldbo?
Kammerherren
.Ja, Fjeldbo; Fjeldbo, ja! Var det ikke ham, som løj mig fuld –<...>
Thora
.Nej, kjære velsignede Faer, det var mig.
Faksimile
legg: 8, blad: [5]v
Kammerherren
.Dig? Begge to altsaa! I Ledtog sammen; bag min Rygg! Det
er dejligt!
er dejligt!
Thora
.O, Faer, dersom du vidste –
Kammerherren
.Aa, jeg ved nok; mere end nok; meget mere!
(Doktor Fjeldbo kommer fra Baggrunden.)
Fjeldbo
.Godmorgen, Herr Kammerherre! Godmorgen, Frøken!
Kammerherren
(vedbliver at gaa opp og ned.)
Naa, er De der, – De, Ulykkesfugl –
Fjeldbo
.Ja, det var en højst ubehagelig Begivenhed.
Kammerherren
(ser ud af Vinduet.)
Finder De dog det?
Fjeldbo
.Jeg tror, De maa have bemærket hvorledes jeg hele Tiden
holdt Øje med Stensgaard. Ulykkeligvis, da jeg hørte
der skulde leges Pantelege, tænkte jeg der ingen Fare var –
holdt Øje med Stensgaard. Ulykkeligvis, da jeg hørte
der skulde leges Pantelege, tænkte jeg der ingen Fare var –
Kammerherren
(stamper i Gulvet.)
Stilles i Gabestokken af slig en Person! Vindmager! Og
hvad har ikke mine Gjæster maattet tro om mig? At jeg
var usel nok till at ville kjøbe denne Person, denne –
denne –, som Lundestad kalder ham!
hvad har ikke mine Gjæster maattet tro om mig? At jeg
var usel nok till at ville kjøbe denne Person, denne –
denne –, som Lundestad kalder ham!
Fjeldbo
.Ja, men –
Faksimile
legg: 8, blad: [6]r
Thora
(ubemærket af Faderen.)
Tal ikke!
Kammerherren
(efter et kort Opphold, vender sig mod Fjeldbo.)
Sig mig opprigtigt, Doktor, – er jeg virkelig dummere end
de fleste andre Mennesker?
de fleste andre Mennesker?
Fjeldbo
.Hvor kan De spørge saa, Herr Kammerherre?
Kammerherren
.Men hvorledes kunde det da gaa till, at jeg rimeligvis
var den eneste, som ikke forstod at den forbistrede Tale
var myntet paa mig?
var den eneste, som ikke forstod at den forbistrede Tale
var myntet paa mig?
Fjeldbo
.Skal jeg sige Dem det?
Kammerherren
.Ja visst skal De saa.
Fjeldbo
.Det er, fordi De selv ser Deres Stilling her i Byggden
med andre Øjne, end Befolkningen forresten.
med andre Øjne, end Befolkningen forresten.
Kammerherren
.Jeg ser min Stilling, som min salig Faer saa sin Stilling
her. Min salig Faer vilde man aldrig vovet at byde sligt.
her. Min salig Faer vilde man aldrig vovet at byde sligt.
Fjeldbo
.Deres salig Faer døde ogsaa omkring Aaret 1830.
Kammerherren
.Aa ja; her er kommet mangt og meget i Oppløsning
siden den Tid. Men Skylden er forresten min egen.
Jeg har blandet mig formeget med de Godtfolk. Der<...>
for maa jeg nu finde mig i at stilles sammen med Gaard<...>
bruger Lundestad!
siden den Tid. Men Skylden er forresten min egen.
Jeg har blandet mig formeget med de Godtfolk. Der<...>
for maa jeg nu finde mig i at stilles sammen med Gaard<...>
Faksimile
legg: 8, blad: [6]v
bruger Lundestad!
Fjeldbo
.Ja, rent ud sagt, det ser jeg ingen Forklejnelse i.
Kammerherren
.Aa, De forstaar mig meget godt. Jeg pukker naturligvis
ikke paa noget Slags Fornemhed, eller paa Titler eller sligt.
Men hvad jeg holder i Ære, og hvad jeg forlanger at an-
dre skal holde i Ære, det er den gjennem alle Slægter ned-
arvede Rettskaffenhed i vor Familje. Det er det, jeg me-
ner, at naar man, som Lundestad, griber ind i det
offentlige Liv, saa kan man ikke bevare sin Karakter og
sin Vandel saa aldeles plettfri. Derfor faar Lundestad ogsaa
finde sig i at man søler ham till. Men man skal lade
mig være i Ro; jeg staar udenfor Partierne.
ikke paa noget Slags Fornemhed, eller paa Titler eller sligt.
Men hvad jeg holder i Ære, og hvad jeg forlanger at an-
dre skal holde i Ære, det er den gjennem alle Slægter ned-
arvede Rettskaffenhed i vor Familje. Det er det, jeg me-
ner, at naar man, som Lundestad, griber ind i det
offentlige Liv, saa kan man ikke bevare sin Karakter og
sin Vandel saa aldeles plettfri. Derfor faar Lundestad ogsaa
finde sig i at man søler ham till. Men man skal lade
mig være i Ro; jeg staar udenfor Partierne.
Fjeldbo
.Ikke saa ganske, Herr Kammerherre. De glæded Dem
ialfald, saalænge De troede at Angrebet gjaldt Monsen.
ialfald, saalænge De troede at Angrebet gjaldt Monsen.
Kammerherren
.Nævn ikke det Menneske! Det er ham, som har slappet
den moralske Sans her i Egnen. Desværre har han da
ogsaa gjort min Herr Søn svimmel i Hodet.
den moralske Sans her i Egnen. Desværre har han da
ogsaa gjort min Herr Søn svimmel i Hodet.
Thora
.Erik?
Fjeldbo
.Deres Søn?
Kammerherren
.Ja; hvad skulde han ind i de Handelsforrettninger?
Det fører jo dog ikke till noget.
Det fører jo dog ikke till noget.
Fjeldbo
.Men, kjære Herr Kammerherre, han maa jo dog leve og –
Faksimile
legg: 9, blad: [1]r
9.
Kammerherren
.Aa, med Sparsomhed kunde han saamæn godt leve af
sin Mødrenearv.
sin Mødrenearv.
Fjeldbo
.Ja, kanske han kunde leve af den; men hvad skulde
han leve for?
han leve for?
Kammerherren
.For? Naa, behøvte han absolut noget at leve for, saa
er han jo juridisk Kandidat; han kunde jo leve
for sin Videnskab.
er han jo juridisk Kandidat; han kunde jo leve
for sin Videnskab.
Fjeldbo
.Nej, det kunde han ikke; thi det er hans Natur imod.
Han kunde heller ikke tænke paa at komme i Embede
for det første; Bestyrelsen af Deres Ejendomme har
De forbeholdt Dem selv; Deres Søn har ingen Børn at
oppdrage. Og naar han saa under slige Omstændighede{s}r
ser fristende Exempler for sig, – ser Folk, som fra in-
genting er ifærd med at skabe en halv Million –
Han kunde heller ikke tænke paa at komme i Embede
for det første; Bestyrelsen af Deres Ejendomme har
De forbeholdt Dem selv; Deres Søn har ingen Børn at
oppdrage. Og naar han saa under slige Omstændighede{s}r
ser fristende Exempler for sig, – ser Folk, som fra in-
genting er ifærd med at skabe en halv Million –
Kammerherren
.En halv Million? Aa, ved De hvad, lad os nu blive
ved de hundrede Tusend. Men hverken den halve Million
eller de hundrede Tusend skrabes sammen med saa alde-
les rene Hænder; – jeg mener ikke ligeoverfor Verden;
Gudbevares; Lovene kan man jo nok holde sig efterrettelig;
men ligeoverfor ens egen Bevidsthed. Sligt noget kan jo
naturligvis ikke min Søn bekvemme sig till. De kan
derfor være ganske rolig: Grosserer Brattsbergs Virksom-
hed kaster saamæn ikke noge ingen halv Million af sig.
ved de hundrede Tusend. Men hverken den halve Million
eller de hundrede Tusend skrabes sammen med saa alde-
les rene Hænder; – jeg mener ikke ligeoverfor Verden;
Gudbevares; Lovene kan man jo nok holde sig efterrettelig;
men ligeoverfor ens egen Bevidsthed. Sligt noget kan jo
naturligvis ikke min Søn bekvemme sig till. De kan
derfor være ganske rolig: Grosserer Brattsbergs Virksom-
hed kaster saamæn ikke noge ingen halv Million af sig.
(Selma, i Spadserdragt, kommer fra Baggrunden.)
Faksimile
legg: 9, blad: [1]v
Selma
.Godmorgen! Er ikke min Mand her?
Kammerherren
.Godmorgen, Barn! Søger du efter din Mand?
Selma
.Ja, han sagde, han skulde herud. Proprietær Monsen
kom till ham tidligt imorges, og saa –
kom till ham tidligt imorges, og saa –
Kammerherren
.Monsen? Kommer Monsen till jer?
Selma
.Engang imellem; det er mest i Forrettninger. Men,
kjære Thora, hvad er det? Har du grædt?
kjære Thora, hvad er det? Har du grædt?
Thora
.Aa, det er ingenting.
Selma
.Jo, det er! Hjemme var Erik forstemt, og her –;
jeg ser det paa jer allesammen; der er noget ivejen.
Hvad er det?
jeg ser det paa jer allesammen; der er noget ivejen.
Hvad er det?
Kammerherren
.Naa, naa; det er ialfald ikke noget for dig. Du er for
fin till at bære Byrder, min lille Selma. Gaa nu I to
ind i Dagligstuen saalænge. Har Erik sagt at han
kommer, saa kommer han vel ogsaa.
fin till at bære Byrder, min lille Selma. Gaa nu I to
ind i Dagligstuen saalænge. Har Erik sagt at han
kommer, saa kommer han vel ogsaa.
Selma
.Lad os gaa; – og vogt mig endelig for Trækkluften!
(slaar Armene om hende.) O, jeg kunde knuse dig, søde
Thora!
(begge Damerne gaar ind tillvenstre.)
(slaar Armene om hende.) O, jeg kunde knuse dig, søde
Thora!
Kammerherren
.De er altsaa kommet opp i det med hinanden, de to
Spekulanter. De burde gaa i Kompagni sammen. Mon-
sen & Brattsberg, – det vilde klinge smukt! (det banker
i Baggrunden.) Kom ind!
Faksimile
legg: 9, blad: [2]r
Spekulanter. De burde gaa i Kompagni sammen. Mon-
sen & Brattsberg, – det vilde klinge smukt! (det banker
i Baggrunden.) Kom ind!
(Sa{f}gfører Stensgaard træder ind af Døren.)
Kammerherren
(viger et Skridt tillbage.)
Hvad for noget!
Stensgaard
.Ja, her har De mig igjen, Herr Kammerherre!
Kammerherren
.Jeg ser det.
Fjeldbo
.Men er du gal, Menneske?
Stensgaard
.De trak Dem tidligt tillbage igaaraftes. Da Fjeldbo
havde opplyst mig om Sammenhængen, var De allerede –
havde opplyst mig om Sammenhængen, var De allerede –
Kammerherren
.Jeg beder Dem, – enhver Forklaring vil være overflødig –
Stensgaard
.Ganske visst; De maa heller ikke tro, det er derfor jeg kommer.
Kammerherren
.Ikke det, nu?
Stensgaard
.Jeg ved, jeg har æreskjændt Dem.
Kammerherren
.Det ved jeg ogsaa; og forinden {
<...>
}jeg laer Dem jage paa
Porten, vilde De kanske sige mig, hvorfor De kommer her.
Porten, vilde De kanske sige mig, hvorfor De kommer her.
Stensgaard
.Fordi jeg elsker Deres Datter, Herr Kammerherre!
Faksimile
legg: 9, blad: [2]r
Fjeldbo
.Hvad –!
Kammerherren
.Hvad siger han, Doktor?
Stensgaard
.Ja, De kan ikke sætte Dem ind i det, Herr Kammerherre.
De er en gammel Mand; De har ikke noget at kjæmpe for –
De er en gammel Mand; De har ikke noget at kjæmpe for –
Kammerherren
.Og De understaar Dem –!
Stensgaard
.Jeg kommer for at bede om Deres Datters Haand, Herr Kammer-
herre.
herre.
Kammerherren
.De –, De –? Vil De ikke tage Plads?
Stensgaard
.Takk; jeg staar.
Kammerherren
.Hvad siger De till dette her, Doktor?
Stensgaard
.Aa, Fjeldbo siger alt godt; han er min Ven; den eneste
virkelige Ven, jeg har.
virkelige Ven, jeg har.
Fjeldbo
.Nej, nej, Menneske; aldrig i Evighed, dersom du –
Kammerherren
.Var det derfor Herr Værkslægen fik ham indført i vort Hus?
Stensgaard
.De kjender mig kun af min Opptræden iforgaars og igaar.
Og det er ikke nok. Jeg er heller ikke idag den samme, som
før. Samværet med Dem og Deres er faldet som en Vaar-
regn over mig. I en eneste Natt er der slaaet Spirer ud!
De maa ikke støde mig tillbage i det uhyggelige igjen.
Jeg har aldrig siddet inde med det dejlige i Livet, før nu;
det har været som Fugle paa Taget for mig –
Og det er ikke nok. Jeg er heller ikke idag den samme, som
før. Samværet med Dem og Deres er faldet som en Vaar-
regn over mig. I en eneste Natt er der slaaet Spirer ud!
Faksimile
legg: 9, blad: [3]r
De maa ikke støde mig tillbage i det uhyggelige igjen.
Jeg har aldrig siddet inde med det dejlige i Livet, før nu;
det har været som Fugle paa Taget for mig –
Kammerherren
.Men min Datter –?
Stensgaard
.Aa, hende skal jeg vinde.
Kammerherren
.Saa? Hm!
Stensgaard
.Ja, fordi jeg vil det. Husk paa, hvad De fortalte mig
igaar. De var ogsaa misfornøjet med Deres Søns Gifter-
maal; – se, det har vendt sig till det gode. De skal skri-
ve Lærepengene bag Øret, som Fjeldbo sagde –
igaar. De var ogsaa misfornøjet med Deres Søns Gifter-
maal; – se, det har vendt sig till det gode. De skal skri-
ve Lærepengene bag Øret, som Fjeldbo sagde –
Kammerherren
.Naa, det var saadan ment?
Fjeldbo
.Paa ingen Maade! Kjære Herr Kammerherre, lad
mig faa tale alene med ham –
mig faa tale alene med ham –
Stensgaard
.Sniksnakk; jeg har ikke noget at tale med dig om. Hør nu,
Herr Kammerherre! Vær nu snild og fornuftig. En Famil-
je, som Deres, trænger till nye Forbindelser, ellers fordummes Slægten –
Herr Kammerherre! Vær nu snild og fornuftig. En Famil-
je, som Deres, trænger till nye Forbindelser, ellers fordummes Slægten –
Kammerherren
.Nej, nu blier det for galt!
Stensgaard
.Hys, hys; ikke hidsig! Lad alle disse kjedelige fornemme
Griller fare; – for Fanden, det er jo dog ikke andet end Narre-
streger igrunden. De skal se, hvor glad De vil blive i
mig, naar De bare lærer mig at kjende. Jo; jo; De skal
blive glad i mig, – baade De og Deres Datter! Hende
skal jeg tvinge –
Griller fare; – for Fanden, det er jo dog ikke andet end Narre-
streger igrunden. De skal se, hvor glad De vil blive i
mig, naar De bare lærer mig at kjende. Jo; jo; De skal
Faksimile
legg: 9, blad: [3]v
blive glad i mig, – baade De og Deres Datter! Hende
skal jeg tvinge –
Kammerherren
.Hvad tror De, Herr Doktor?
Fjeldbo
.Jeg tror, det er Galskab!
Stensgaard
.Ja, for dig vilde det være Galskab; men jeg, ser du, jeg
har en Gjerning at gjøre her paa Guds dejlige Jord; –
jeg laer mig ikke skræmme af Vrøvl og Fordomme!
har en Gjerning at gjøre her paa Guds dejlige Jord; –
jeg laer mig ikke skræmme af Vrøvl og Fordomme!
Kammerherren
.Herr Sagfører; der er Døren.
Stensgaard
.De viser mig –?
Kammerherren
.Døren.
Stensgaard
.Gjør det ikke!
Kammerherren
.Ud med Dem! De er en Lykkejæger og en – en; er det
dog ikke forbandet! De er –
dog ikke forbandet! De er –
Stensgaard
.Hvad er jeg?
Kammerherren
.De er det andet; det, som ligger mig paa Tungen, er De!
Stensgaard
.Stænger De min Livsvej, saa vogt Dem!
Kammerherren
.Hvorfor?
Faksimile
legg: 9, blad: [4]r
Stensgaard
.Jo, for saa vil jeg forfølge Dem, skrive imod Dem i Bla-
dene, bagtale Dem, undergrave Deres Ære, om jeg kan
komme till. De skal skrige under Svøbeslagene. De
skal tro at skimte Aander i Skyen, som slaar ned imod
Dem. De skal krøge Dem sammen i Skrækk, holde
Deres Arme krumt over Hodet for at bøde af, – krybe,
lede efter Ly for mig –
dene, bagtale Dem, undergrave Deres Ære, om jeg kan
komme till. De skal skrige under Svøbeslagene. De
skal tro at skimte Aander i Skyen, som slaar ned imod
Dem. De skal krøge Dem sammen i Skrækk, holde
Deres Arme krumt over Hodet for at bøde af, – krybe,
lede efter Ly for mig –
Kammerherren
.Kryb selv i Ly – i Daarekisten; der hører De hjemme!
Stensgaard
.Haha; det er et Godtkjøbsraad; men De skjønner ikke
bedre, Herr Brattsberg! Jeg vil sige Dem det; Vorherres
Vrede er i mig. Det er hans Vilje, De staar imod. Han
har tænkt det lyseste med mig. Skygg ikke! – Naa,
jeg ser nok at jeg kommer ingen Vej med Dem idag;
men det gjør ingenting. Jeg forlanger ikke andet end at
De skal tale till Deres Datter. Forbered hende; giv hende
dog Lejlighed till at vælge! Tænk Dem om, og se Dem
omkring her. Hvor kan De vente at finde en Svigersøn
mellem disse Dosmere og Landevejstravere? Fjeldbo si-
ger, hun er dyb, stille og trofast. Ja, nu ved De altsammen.
Farvel, Herr Kammerherre; – De kan faa mig som De vil,
till Ven eller Uven. Farvel!
(ud i Baggrunden.)
bedre, Herr Brattsberg! Jeg vil sige Dem det; Vorherres
Vrede er i mig. Det er hans Vilje, De staar imod. Han
har tænkt det lyseste med mig. Skygg ikke! – Naa,
jeg ser nok at jeg kommer ingen Vej med Dem idag;
men det gjør ingenting. Jeg forlanger ikke andet end at
De skal tale till Deres Datter. Forbered hende; giv hende
dog Lejlighed till at vælge! Tænk Dem om, og se Dem
omkring her. Hvor kan De vente at finde en Svigersøn
mellem disse Dosmere og Landevejstravere? Fjeldbo si-
ger, hun er dyb, stille og trofast. Ja, nu ved De altsammen.
Farvel, Herr Kammerherre; – De kan faa mig som De vil,
till Ven eller Uven. Farvel!
Kammerherren
.Saa vidt er det altsaa kommet! Sligt vover man at byde
mig i mit eget Hus!
mig i mit eget Hus!
Fjeldbo
.Stensgaard vover det; ingen anden.
Faksimile
legg: 9, blad: [4]v
Kammerherren
.Han idag, andre imorgen.
Fjeldbo
.Lad {
<...>
}dem komme; jeg skal tage Stødet af; jeg skal gaa
gjennem Ild og Vand for Dem –!
gjennem Ild og Vand for Dem –!
Kammerherren
.Ja, De, som er Skyld i det hele! – Hm; den Stensgaard,
det er dog den mest uforskammede Slyngel, jeg har kjendt!
Og dog, alligevel, – hvad Pokker er det? Han har noget ved
sig, som jeg synes om.
det er dog den mest uforskammede Slyngel, jeg har kjendt!
Og dog, alligevel, – hvad Pokker er det? Han har noget ved
sig, som jeg synes om.
Fjeldbo
.Der er Muligheder i ham –
Kammerherren
.Der er Aabenhjertighed i ham, Herr Værkslæge! Han
gaar ikke og spiller bag ens Rygg, som saamange andre;
han – han –!
gaar ikke og spiller bag ens Rygg, som saamange andre;
han – han –!
Fjeldbo
.Det er ikke værd at strides om. Blot fast, Herr Kam-
merherre; nej, og atter nej till Stensgaard –
merherre; nej, og atter nej till Stensgaard –
Kammerherren
.Aa, behold Deres Raad for Dem selv! De kan stole paa at
hverken han eller nogen anden –
hverken han eller nogen anden –
Værksforvalter Ringdal
(fra Døren tillhøjre.)
Med Tilladelse, Herr Kammerherre; et Ord – (hvisker.)
Kammerherren
.Hvad for noget? Inde hos Dem?
Ringdal
.Han kom ind Bagdøren og beer indstændigt at
faa Dem i Tale.
faa Dem i Tale.
Faksimile
legg: 9, blad: [5]r
Kammerherren
.Hm. – Aa, Doktor, gaa et Øjeblik ind till Damerne;
der er en, som –; men sig ingenting till Selma om Herr
Stensgaard og hans Besøg. Hun skal holdes uden-
for alt dette Væsen. Hvad min Datter angaar, skulde
det ogsaa være mig kjært om De kunde holde ren Mund;
men – –. Aa, jeg gider ikke –! Naa, vær saa god at gaa
ind˹.˺ ! (Fjeldbo gaar ind i Dagligstuen. Ringdal
er imidlertid gaaet ind i sit Kontor igjen. En kort
Stund efter kommer Proprietær Monsen ud derfra.)
der er en, som –; men sig ingenting till Selma om Herr
Stensgaard og hans Besøg. Hun skal holdes uden-
for alt dette Væsen. Hvad min Datter angaar, skulde
det ogsaa være mig kjært om De kunde holde ren Mund;
men – –. Aa, jeg gider ikke –! Naa, vær saa god at gaa
ind˹.˺ ! (Fjeldbo gaar ind i Dagligstuen. Ringdal
er imidlertid gaaet ind i sit Kontor igjen. En kort
Stund efter kommer Proprietær Monsen ud derfra.)
Monsen
(i Døren.)
Jeg beer Herr Kammerherren saa meget om Forladelse –
Kammerherren
.Naa, kom ind; kom ind!
Monsen
.Jeg haaber da, det staar vel till med Familjen?
Kammerherren
.Takk. Er det noget, De ønsker?
Monsen
.Kan ikke sige det. Jeg er, Gud ske Lov, den Mand, som
omtrent har alt det, han kan ønske sig.
omtrent har alt det, han kan ønske sig.
Kammerherren
.Se, se; det er saamæn meget sagt.
Monsen
.Men jeg har ogsaa arbejdet, Herr Kammerherre. Ja, jeg
ved, De har ikke noget godt Øje till min Virksomhed.
ved, De har ikke noget godt Øje till min Virksomhed.
Kammerherren
.Det har visst heller ingen Indflydelse paa Deres Virk-
somhed, hvad Øje jeg har till den.
somhed, hvad Øje jeg har till den.
Faksimile
legg: 9, blad: [5]v
Monsen
.Ja, hvem ved? Jeg tænker ialfald nu saa smaat paa at
trække mig ud af Forrettningerne.
trække mig ud af Forrettningerne.
Kammerherren
.Gjør De virkelig det?
Monsen
.Jeg har havt Lykken med mig, skal jeg sige Dem. Jeg er
nu kommen saa langt, som jeg bryder mig om at komme;
og derfor mener jeg det kunde være paa Tiden lidt efter lidt
at vikkle af og –
nu kommen saa langt, som jeg bryder mig om at komme;
og derfor mener jeg det kunde være paa Tiden lidt efter lidt
at vikkle af og –
Kammerherren
.Naa, det gratulerer jeg baade Dem og mange andre till.
Monsen
.Og hvis jeg saa med det samme kunde vise Kammer-
herren en Tjeneste –
herren en Tjeneste –
Kammerherren
.Mig?
Monsen
.Da Langerudskogene for fem Aar siden kom till Auk-
tion, saa gjorde De Bud –
tion, saa gjorde De Bud –
Kammerherren
.Ja, men efter Auktionen gjorde De Overbud og fik Till-
slaget.
slaget.
Monsen
.De kan nu faa dem med Sagbrug og alle Herrligheder –
Kammerherren
.Efter den syndige Udhuggst, som der er drevet –?
Monsen
.Aa, de har betydelig Værdi endnu; og med Deres Drifts-
maade vil de om nogle Aar –
maade vil de om nogle Aar –
Faksimile
legg: 9, blad: [6]r
Kammerherren
.Takker; jeg kan desværre ikke indlade mig paa den Sag.
Monsen
.Men her var meget at tjene, Herr Kammerherre. Og hvad
mig angaar –; jeg skal sige Dem, jeg har en stor Spekula-
tion fore; der staar meget paa Spil; jeg mener, der er
meget at vinde; en hundrede Tusend eller saa.
mig angaar –; jeg skal sige Dem, jeg har en stor Spekula-
tion fore; der staar meget paa Spil; jeg mener, der er
meget at vinde; en hundrede Tusend eller saa.
Kammerherren
.Hundrede Tusend? Det er i Sandhed ingen ringe Sum.
Monsen
.Hahaha! Rett vakkert at tage med og lægge till det øvrige.
Men skal en slaa saa store Slag, saa trænger en till Hjæl-
petropper, som det heder. Kontanter er her ikke mange
af; de Navne, som duer noget, er svært brugte –
Men skal en slaa saa store Slag, saa trænger en till Hjæl-
petropper, som det heder. Kontanter er her ikke mange
af; de Navne, som duer noget, er svært brugte –
Kammerherren
.Ja, det har visse Folk sørget for.
Monsen
.Den ene Haand vasker den anden. Naa, Herr Kammer-
herre, slutter vi saa ikke en Handel? De kan faa Skogene
for Spottpris –
herre, slutter vi saa ikke en Handel? De kan faa Skogene
for Spottpris –
Kammerherren
.Jeg vil ikke have dem for nogen Pris, Herr Monsen.
Monsen
.Men et godt Tillbud er dog et andet værd. Herr Kammerher-
re, vil De hjælpe mig?
re, vil De hjælpe mig?
Kammerherren
.Hvad mener De?
Monsen
.Jeg stiller naturligvis Sikkerhed. Jeg har jo Ejendom-
me nok. Her skal De se. Disse Papirer –; maa
jeg faa Lov till at sætte Dem ind i min Status?
me nok. Her skal De se. Disse Papirer –; maa
Faksimile
legg: 9, blad: [6]v
jeg faa Lov till at sætte Dem ind i min Status?
Kammerherren
(viser Papirerne tillbage.)
Er det Pengehjælp, som De –?
Monsen
.Ikke rede Penge; langtfra. Men Kammerherrens Støtte –.
Mod Vederlag naturligvis; – og mod Sikkerhed, og –
Mod Vederlag naturligvis; – og mod Sikkerhed, og –
Kammerherren
.Og med en slig Anmodning kommer De till mig?
Monsen
.Ja, netopp till Dem. Jeg ved, De har saa mangen Gang
glemt Deres Nag, naar det rigtig har knebet for en.
glemt Deres Nag, naar det rigtig har knebet for en.
Kammerherren
.Naa, jeg maa paa en viss Maade takke Dem for Deres gode
Mening, – især i en Tid, som denne; men alligevel –
Mening, – især i en Tid, som denne; men alligevel –
Monsen
.Herr Kammerherre, vil De ikke sige mig, hvad det er,
De har imod mig?
De har imod mig?
Kammerherren
.Aa, hvad kan det nytte?
Monsen
.Det kan nytte till at rette paa Forholdet. Jeg ved ikke
jeg har lagt to Pinde i Kors for Dem.
jeg har lagt to Pinde i Kors for Dem.
Kammerherren
.Ikke det? Da skal jeg dog nævne Dem et Tillfælde, hvor
De har staaet mig ivejen. Jeg stiftede Værkets Laanekasse
till Gavn for mine undergivne og andre. Men saa begyndte
De at drive Bankforrettninger; Folk gaar till Dem
med sine Spareskillinger –
De har staaet mig ivejen. Jeg stiftede Værkets Laanekasse
till Gavn for mine undergivne og andre. Men saa begyndte
De at drive Bankforrettninger; Folk gaar till Dem
med sine Spareskillinger –
Faksimile
legg: 10, blad: [1]r
10.
Monsen
.Begribeligt, Herr Kammerherre; thi jeg gier en højere
Indlaansrente.
Indlaansrente.
Kammerherren
.Ja, men De taer ogsaa en højere Udlaansrente.
Monsen
.Men saa gjør jeg ikke saamange Vanskeligheder med Kaution og sligt.
Kammerherren
.Desværre; derfor ser man ogsaa at her sluttes Handler
paa ti–tyve tusend Species, uden at hverken Kjøber eller
Sælger ejer to danske Skilling. Se, dette, Herr Monsen,
det har jeg imod Dem. Og desuden noget, som ligger
nærmere endda. Tror De, det var med min gode Vilje at
min Søn kastede sig ind i alle disse vilde Foretagender?
paa ti–tyve tusend Species, uden at hverken Kjøber eller
Sælger ejer to danske Skilling. Se, dette, Herr Monsen,
det har jeg imod Dem. Og desuden noget, som ligger
nærmere endda. Tror De, det var med min gode Vilje at
min Søn kastede sig ind i alle disse vilde Foretagender?
Monsen
.Men det kan da ikke jeg for!
Kammerherren
.Det var Deres Exempel, der smittede ham, ligesom de andre.
Hvorfor blev De ikke ved Deres Læst –?
Hvorfor blev De ikke ved Deres Læst –?
Monsen
.Tømmerfløder, ligesom min Fader?
Kammerherren
.Det var kanske en Skam at staa i min Tjeneste? Deres
Fader ernærte sig redeligt og var agtet i sin Stand.
Fader ernærte sig redeligt og var agtet i sin Stand.
Monsen
.Ja, indtill han havde arbejdet sig helseløs og tillslut
gik i Fossen med Tømmerflaaden. Kjender De noget
till Livet i den Stand, Herr Kammerherre? Har De
en eneste Gang prøvet, hvad de Folk maa døje, som
slider for Dem inde i Skogtrakterne og nedover langs
Elvedragene, mens De sidder i Deres lune Stue og taer
Frugterne? Kan De fortænke et sligt Menneske i at han
vil arbejde sig ivejret? Jeg havde nu faaet lidt bedre
Lærdom, end min Fader; havde vel kanske lidt bedre
Evner ogsaa –
gik i Fossen med Tømmerflaaden. Kjender De noget
till Livet i den Stand, Herr Kammerherre? Har De
en eneste Gang prøvet, hvad de Folk maa døje, som
slider for Dem inde i Skogtrakterne og nedover langs
Faksimile
legg: 10, blad: [1]v
Elvedragene, mens De sidder i Deres lune Stue og taer
Frugterne? Kan De fortænke et sligt Menneske i at han
vil arbejde sig ivejret? Jeg havde nu faaet lidt bedre
Lærdom, end min Fader; havde vel kanske lidt bedre
Evner ogsaa –
Kammerherren
.Lad gaa. Men ved hvilke Midler er De kommen ivejret?
De begyndte med Brændevinshandel. Saa kjøbte De usikkre
Gjældsfordringer; inddrev dem ubønhørligt; – saa gik De
videre og videre. Hvor mange har De ikke ruineret for
at komme frem!
De begyndte med Brændevinshandel. Saa kjøbte De usikkre
Gjældsfordringer; inddrev dem ubønhørligt; – saa gik De
videre og videre. Hvor mange har De ikke ruineret for
at komme frem!
Monsen
.Det er Handelens Gang; det gaar opp for en og ned for
en anden.
en anden.
Kammerherren
.Men Maaden og Midlerne? Her er agtværdige Familjer,
som tynger paa Fattigkassen for Deres Skyld.
som tynger paa Fattigkassen for Deres Skyld.
Monsen
.Daniel Hejre er heller ikke langt fra Fattigkassen.
Kammerherren
.Jeg forstaar Dem. Men min Færd kan jeg forsvare for
Gud og Mennesker! Da Landet, efter Adskillelsen fra
Danmark, var i Nød, hjalp min salig Fader over Evne<...>
Derved kom en Del af vore Ejendomme till Familjen
Hejre. Hvad førte det till? Der sad levende Væsner
paa disse Ejendomme; og de led under Daniel Hejres
ukloge Styrelse. Han hugg Skogene ud till Skade, ja,
jeg kan gjerne sige, till Ulykke for Distriktet. Var
det ikke min ligefremme Pligt at hindre saadant, naar
jeg kunde? Og jeg kunde det; jeg havde Loven for mig;
jeg var i min gode Rett da jeg tog mine Ejendomme
igjen paa Odel.
Gud og Mennesker! Da Landet, efter Adskillelsen fra
Danmark, var i Nød, hjalp min salig Fader over Evne<...>
Derved kom en Del af vore Ejendomme till Familjen
Hejre. Hvad førte det till? Der sad levende Væsner
paa disse Ejendomme; og de led under Daniel Hejres
ukloge Styrelse. Han hugg Skogene ud till Skade, ja,
jeg kan gjerne sige, till Ulykke for Distriktet. Var
det ikke min ligefremme Pligt at hindre saadant, naar
jeg kunde? Og jeg kunde det; jeg havde Loven for mig;
Faksimile
legg: 10, blad: [2]r
jeg var i min gode Rett da jeg tog mine Ejendomme
igjen paa Odel.
Monsen
.Jeg har heller ikke forgaaet mig mod Loven.
Kammerherren
.Men mod Deres egen Bevidsthed, mod Deres Samvittighed,
som De dog forhaabentlig har noget af. Og hvorledes har
De ikke nedbrudt al god Orden her? Hvorledes har
De ikke svækket den Agtelse, som Rigdommen skulde
give? Man spørger ikke længere om hvorledes en For-
mue er erhvervet, eller hvorlænge den har været i en
Familjes Besiddelse; man spørger blot: hvormeget er
den eller den værd? Og derefter dømmes han. Under
alt dette lider ogsaa jeg; vi to er blevet som et Slags Kam-
merater; man nævner os sammen, fordi vi er de to stør-
ste Ejendomsbesiddere her. Det taaler jeg ikke! Jeg
vil sige Dem engang for alle: det er derfor jeg har i-
mod Dem.
som De dog forhaabentlig har noget af. Og hvorledes har
De ikke nedbrudt al god Orden her? Hvorledes har
De ikke svækket den Agtelse, som Rigdommen skulde
give? Man spørger ikke længere om hvorledes en For-
mue er erhvervet, eller hvorlænge den har været i en
Familjes Besiddelse; man spørger blot: hvormeget er
den eller den værd? Og derefter dømmes han. Under
alt dette lider ogsaa jeg; vi to er blevet som et Slags Kam-
merater; man nævner os sammen, fordi vi er de to stør-
ste Ejendomsbesiddere her. Det taaler jeg ikke! Jeg
vil sige Dem engang for alle: det er derfor jeg har i-
mod Dem.
Monsen
.Det skal faa en Ende, Herr Kammerherre; jeg skal
slutte min Virksomhed, vige for Dem paa alle Kanter;
men jeg beer Dem, jeg bønfalder Dem, bare hjælp mig!
slutte min Virksomhed, vige for Dem paa alle Kanter;
men jeg beer Dem, jeg bønfalder Dem, bare hjælp mig!
Kammerherren
.Jeg gjør det ikke.
Monsen
.Jeg er villig till at betale hvad det saa skal være –
Kammerherren
.Betale! Og det vover De at –
Monsen
.Om ikke for min Skyld, saa for Deres Søns!
Faksimile
legg: 10, blad: [2]v
Kammerherren
.Min Søns?
Monsen
.Ja, han er med i det; jeg tænker, der kan komme en tyve
Tusend Daler paa hans Part.
Tusend Daler paa hans Part.
Kammerherren
.Som han vinder?
Monsen
.Ja!
Kammerherren
.Men, du gode Gud, hvem taber saa de Penge?
Monsen
.Hvorledes –?
Kammerherren
.Naar min Søn vinder dem, saa maa der jo være en, der taber dem!
Monsen
.En fordelagtig Handel; jeg har ikke Lov at sige mere. Men
jeg trænger till et agtet Navn; blot Deres Navns Underskrift –
jeg trænger till et agtet Navn; blot Deres Navns Underskrift –
Kammerherren
.Underskrift! Paa Dokumenter –?
Monsen
.Bare for 10–15,000 Daler.
Kammerherren
.Og De har et eneste Øjeblik kunnet tro at –? Mit Navn!
I slig en Affære! Mit Navn? Som Kautionist altsaa?
I slig en Affære! Mit Navn? Som Kautionist altsaa?
Monsen
.Kun for en Forms Skyld –
Kammerherren
.Svindleri! Mit Navn! Ikke for nogen Pris. Jeg har al-
drig skrevet mit Navn under fremmede Papirer.
drig skrevet mit Navn under fremmede Papirer.
Faksimile
legg: 10, blad: [3]r
Monsen
.Aldrig? Det er nu Overdrivelse, Herr Kammerherre!
Kammerherren
.Bogstaveligt; som jeg siger Dem.
Monsen
.Nej; det er ikke bogstaveligt. Det har jeg selv set.
Kammerherren
.Hvad har De set?
Monsen
.Kammerherrens Navn, – paa en Vexel idetmindste.
Kammerherren
.Usandt, siger jeg Dem! De har aldrig set det!
Monsen
.Jeg har! Under en Vexel paa 2000 Daler. Tænk Dem dog om!
Kammerherren
.Hverken paa to Tusend eller paa ti Tusend! Paa min Ære og
mit højeste Ord, aldrig!
mit højeste Ord, aldrig!
Monsen
.Saa er det falskt.
Kammerherren
.Falskt?
Monsen
.Ja, falskt; efterskrevet; – thi jeg har set det.
Kammerherren
.Falskt? Falskt! Hvor har De set det? Hos hvem?
Monsen
.Det siger jeg ikke.
Kammerherren
.Haha; vi skal nok faa det for en Dag!
Faksimile
legg: 10, blad: [3]v
Monsen
.Hør mig –!
Kammerherren
.Ti! Saa vidt har man bragt det! Falsk! Blandet mig ind
i Smudsighederne! Ja, saa er det intet Under, at jeg stilles
sammen med de andre. Men nu skal jeg spille med dem!
i Smudsighederne! Ja, saa er det intet Under, at jeg stilles
sammen med de andre. Men nu skal jeg spille med dem!
Monsen
.Herr Kammerherre, – for Deres egen og manges Skyld –
Kammerherren
.Bliv mig fra Livet! Gaa Deres Vej! Det er Dem, som er
Opphavsmanden –! Jo, det er! Ve den, fra hvem Forargel-
sen kommer. Det er et syndigt Levnet som føres i De-
res Hus. Og hvad er det for Omgang, De søger? Personer
inde fra Kristiania og andetsteds, som kun gaar ud paa
at æde og drikke godt, og som ikke regner det saa nøje
med i hvis Selskab det sker. Ti! Jeg har selv set Deres
noble Julegjæster fare langs Landevejen, som en Flok
hylende Ulve. Og der er det, som værre er. De har
havt Skandaler med Deres egne Tjenestepiger. Deres
Kone gik fra Forstanden over Deres Udskejelser og
Deres raa Behandling.
Opphavsmanden –! Jo, det er! Ve den, fra hvem Forargel-
sen kommer. Det er et syndigt Levnet som føres i De-
res Hus. Og hvad er det for Omgang, De søger? Personer
inde fra Kristiania og andetsteds, som kun gaar ud paa
at æde og drikke godt, og som ikke regner det saa nøje
med i hvis Selskab det sker. Ti! Jeg har selv set Deres
noble Julegjæster fare langs Landevejen, som en Flok
hylende Ulve. Og der er det, som værre er. De har
havt Skandaler med Deres egne Tjenestepiger. Deres
Kone gik fra Forstanden over Deres Udskejelser og
Deres raa Behandling.
Monsen
.Nej; det gaar for vidt! De skal komme till at angre de Ord!
Kammerherren
.Aa, Pokker i Vold med Deres Trusler. Hvad vil De kunne
gjøre mig? Mig? De har spurgt, hvad jeg havde imod Dem.
De har nu faat Besked. Nu ved De, hvorfor jeg har
holdt Dem ude fra det gode Selskab.
gjøre mig? Mig? De har spurgt, hvad jeg havde imod Dem.
De har nu faat Besked. Nu ved De, hvorfor jeg har
holdt Dem ude fra det gode Selskab.
Monsen
.Ja, men nu skal jeg drage det gode Selskab ned –
Faksimile
legg: 10, blad: [4]r
Kammerherren
.Den Vej der!
Monsen
.Jeg ved Vejen, Herr Kammerherre!
(ud i Baggrunden.)
Kammerherren
(gaar hen, aabner Døren tillhøjre og raaber:)
Ringdal; Ringdal; – kom ind!
Ringdal
.Herr Kammerherre?
Kammerherren
(kalder ind i Dagligstuen.)
Herr Doktor; aa, vær saa god –! Nu, Ringdal, nu gaar ˹mine˺
Spaadomme i Oppfyldelse.
Spaadomme i Oppfyldelse.
Fjeldbo
.Hvad er till Tjeneste, Herr Kammerherre?
Ringdal
.Har Kammerherren spaaet?
Kammerherren
.Hvad siger De nu, Doktor? De har altid ment, at jeg
overdrev, naar jeg paastod, at Monsen fordærvede Be-
folkningen her.
overdrev, naar jeg paastod, at Monsen fordærvede Be-
folkningen her.
Fjeldbo
.Nu ja; og hvad saa?
Kammerherren
.Man gjør vakkre Fremskridt, kan jeg fortælle Dem.
Hvad synes De? Her er falske Papirer i Omløb.
Hvad synes De? Her er falske Papirer i Omløb.
Ringdal
.Falske Papirer?
Faksimile
legg: 10, blad: [4]v
Kammerherren
.Falske Papirer, ja! Og med hvis Navn, tror De? Med mit!
Fjeldbo
.Men for Guds Skyld, hvem har gjort det?
Kammerherren
.Hvor kan jeg vide? Kjender jeg alle Kjeltringer? Men de
skal for en Dag. – Doktor, gjør mig en Tjeneste. Papirerne
maa være anbragte enten i Sparebanken eller i Værkets
Laanekasse. Kjør opp till Lundestad; han er den af
Bankbestyrerne, som har bedst Rede paa alting. Faa
at vide om der er noget sligt Papir –
skal for en Dag. – Doktor, gjør mig en Tjeneste. Papirerne
maa være anbragte enten i Sparebanken eller i Værkets
Laanekasse. Kjør opp till Lundestad; han er den af
Bankbestyrerne, som har bedst Rede paa alting. Faa
at vide om der er noget sligt Papir –
Fjeldbo
.Strax; strax!
Ringdal
.Lundestad er her paa Værket idag; han har Møde i Sko-
lekommissionen.
lekommissionen.
Kammerherren
.Saameget destobedre. Søg ham; faa ham med heropp.
Fjeldbo
.Uoppholdelig; det skal snart være besørget.
(ud i Baggrunden.)
Kammerherren
.Og De, Ringdal, maa forhøre Dem i Laanekassen. Saa-
snart vi har Rede paa Sagen, saa Anmeldelse till
Fogden. Ingen Barmhjertighed med de Bedragere!
snart vi har Rede paa Sagen, saa Anmeldelse till
Fogden. Ingen Barmhjertighed med de Bedragere!
Ringdal
.Godt, Herr Kammerherre. Gud bevares vel; sligt noget
havde jeg da ikke troet.
(gaar ind till Højre.)
havde jeg da ikke troet.
(Kammerherren gaar et Par Gange opp og ned ad
Gulvet, derpaa vil han gaa ind i sit Kontor. I det sam-
me kommer Erik Brattsberg fra Baggrunden.)
Faksimile
legg: 10, blad: [5]r
Gulvet, derpaa vil han gaa ind i sit Kontor. I det sam-
me kommer Erik Brattsberg fra Baggrunden.)
Erik Brattsberg
.Kjære Faer –!
Kammerherren
.Naa, er du der?
Erik Brattsberg
.Jeg maa nødvendigt tale med dig.
Kammerherren
.Hm; jeg er sandelig lidet opplagt till at tale med nogen.
Hvad vil du?
Hvad vil du?
Erik Brattsberg
.Du ved, Faer, at jeg aldrig før har blandet dig ind i mi-
ne Forrettninger.
ne Forrettninger.
Kammerherren
.Nej, det skulde jeg ogsaa meget havt mig frabedt.
Erik Brattsberg
.Men idag er jeg nødt till –
Kammerherren
.Hvad er du nødt till?
Erik Brattsberg
.Faer, du maa hjælpe mig!
Kammerherren
.Penge! Ja, du kan lide paa at –!
Erik Brattsberg
.Blot for en eneste Gang! Jeg sværger dig till, at jeg aldrig of-
tere –; jeg skal sige dig, jeg staar i visse Forbindelser med
Monsen paa Storli –
tere –; jeg skal sige dig, jeg staar i visse Forbindelser med
Monsen paa Storli –
Kammerherren
.Det ved jeg. I har jo en smuk Spekulation fore.
Faksimile
legg: 10, blad: [5]v
Erik Brattsberg
.En Spekulation? Vi? Nej. Hvem har sagt det?
Kammerherren
.Det har Monsen selv.
Erik Brattsberg
.Har Monsen været her?
Kammerherren
.Ja, nu fornylig; og jeg har vist ham Døren.
Erik Brattsberg
.Faer, hvis du ikke hjælper mig, saa er jeg ødelagt.
Kammerherren
.Du?
Erik Brattsberg
.Ja; Monsen har forstrakkt mig med Penge. De er faldet
mig forfærdelig dyre; og nu er de desuden forfaldne –
mig forfærdelig dyre; og nu er de desuden forfaldne –
Kammerherren
.Der har vi det! Hvad har jeg sagt –?
Erik Brattsberg
.Ja, ja; det er for sent at tale om –
Kammerherren
.Ødelagt ! Efter to Aars Forløb! Ja, hvor kunde du vente
dig andet? Hvad vilde du iblandt disse Taskenspillere,
som gaar her og blænder Folks Syn med Formuer, der
aldrig har været till? Det var jo dog ikke Selskab for
dig; – mellem de Karle maa man fare med Kneb, ellers
kommer man tillkort; det ser du nu.
dig andet? Hvad vilde du iblandt disse Taskenspillere,
som gaar her og blænder Folks Syn med Formuer, der
aldrig har været till? Det var jo dog ikke Selskab for
dig; – mellem de Karle maa man fare med Kneb, ellers
kommer man tillkort; det ser du nu.
Erik Brattsberg
.Faer, vil du frelse mig eller ikke?
Kammerherren
.Nej; for sidste Gang, nej; jeg vil ikke.
Faksimile
legg: 10, blad: [6]r
Erik Brattsberg
.Min Ære staar paa Spil –
Kammerherren
.Aa, bare ingen højttravende Talemaader! Det er slett-
ingen Æressag at være heldig Forrettningsmand her;
tvertimod, havde jeg nær sagt. Gaa hjem og gjør Rede
for dig; giv enhver sit, og lad det faa en Ende jo før jo heller.
ingen Æressag at være heldig Forrettningsmand her;
tvertimod, havde jeg nær sagt. Gaa hjem og gjør Rede
for dig; giv enhver sit, og lad det faa en Ende jo før jo heller.
Erik Brattsberg
.O, du ved ikke –!
(Selma og Thora kommer fra Dagligstuen.)
Selma
.Er det Erik, som taler? – Gud, hvad er der paafærde?
Kammerherren
.Ingenting. Ind med jer igjen.
Selma
.Nej, jeg gaar ikke. Jeg vil vide det. Erik, hvad er det dog?
Erik Brattsberg
.Det er det, at jeg er ødelagt.
Thora
.Ødelagt!
Kammerherren
.Se saa!
Selma
.Hvad er ødelagt?
Erik Brattsberg
.Alting.
Selma
.Mener du dine Penge?
Erik Brattsberg
.Penge, Hus, Arv, – alting!
Faksimile
legg: 10, blad: [6]v
Selma
.Ja, det er alting for dig.
Erik Brattsberg
.Selma, kom lad os gaa. Nu er du det eneste, jeg har igjen.
Vi faar bære Ulykken sammen.
Vi faar bære Ulykken sammen.
Selma
.Ulykken? Bære den sammen? (med et Skrig.) Er jeg nu god nok!
Kammerherren
.I Guds Navn –!
Erik Brattsberg
.Hvad mener du?
Thora
.O, men saa fatt dig!
Selma
.Nej! Jeg vil ikke! Jeg kan ikke tie og hykkle og lyve
længer! Nu skal I vide det. Ingenting vil jeg bære!
længer! Nu skal I vide det. Ingenting vil jeg bære!
Erik Brattsberg
.Selma!
Kammerherren
.Barn, hvad siger du?
Selma
.O, hvorledes I har mishandlet mig! Skjændigt, allesammen!
Altid skulde jeg tage; aldrig fik jeg give. Jeg har været
den fattige iblandt jer. Aldrig kom I og kræved noget
Offer af mig; intet har jeg været god nok till at bære.
Jeg hader jer! Jeg afskyr jer!
Altid skulde jeg tage; aldrig fik jeg give. Jeg har været
den fattige iblandt jer. Aldrig kom I og kræved noget
Offer af mig; intet har jeg været god nok till at bære.
Jeg hader jer! Jeg afskyr jer!
Erik Brattsberg
.Hvad er dog dette!
Kammerherren
.Hun er syg; hun er fra sig selv!
Faksimile
legg: 11, blad: [1]r
11.
Selma
.Hvorledes har jeg ikke tørstet efter en Draabe af eders
Sorger! Men bad jeg, saa havde I ikke andet end en fin Spøg
at vise mig bort med. I klædte mig paa som en Dukke;
I legte med mig, som man leger med et Barn. O, jeg havde
dog en Jubel till at bære det tunge; jeg havde Alvor og
Længsel mod alt det, som stormer og løfter og højner. Nu
er jeg god nok; nu, da Erik intet andet har. Men jeg vil
ikke være den, man griber till sidst. Nu vil jeg intet
have af dine Sorger. Jeg vil fra dig! Før skal jeg spil-
le og synge paa Gaden –! Lad mig være; lad mig være!
(hun iler ud i Baggrunden.)
Sorger! Men bad jeg, saa havde I ikke andet end en fin Spøg
at vise mig bort med. I klædte mig paa som en Dukke;
I legte med mig, som man leger med et Barn. O, jeg havde
dog en Jubel till at bære det tunge; jeg havde Alvor og
Længsel mod alt det, som stormer og løfter og højner. Nu
er jeg god nok; nu, da Erik intet andet har. Men jeg vil
ikke være den, man griber till sidst. Nu vil jeg intet
have af dine Sorger. Jeg vil fra dig! Før skal jeg spil-
le og synge paa Gaden –! Lad mig være; lad mig være!
Kammerherren
.Thora; var der Mening i alt dette, eller –?
Thora
.O ja; nu ser jeg det først; der var Mening i det.
(ud i Baggrunden.)
Erik Brattsberg
.Nej! Alt andet; men ikke hende! Selma!
(bort gjennem Baggrundsdøren.)
Ringdal
(kommer fra Højre.)
Herr Kammerherre –
Kammerherren
.Hvad vil De?
Ringdal
.Jeg kommer fra Laanekassen –
Kammerherren
.Fra Laanekassen? Naa ja, Vexelen –
Faksimile
legg: 11, blad: [1]v
Ringdal
.Alt er i Orden; der har aldrig været nogen Vexel
med Deres Navn paa.
med Deres Navn paa.
(Doktor Fjeldbo og Gaardbruger Lundestad kommer
fra Baggrunden.)
fra Baggrunden.)
Fjeldbo
.Blind Allarm, Herr Kammerherre!
Kammerherren
.Ja saa? Ikke i Sparebanken heller?
Lundestad
.Slettikke. I alle de Aar, jeg har styret Banken, har
jeg ikke set Deres Navn engang; – ja, det vil da natur-
ligvis sige: undtagen paa Deres Søns Vexel.
jeg ikke set Deres Navn engang; – ja, det vil da natur-
ligvis sige: undtagen paa Deres Søns Vexel.
Kammerherren
.Min Søns Vexel?
Lundestad
.Ja, paa den Vexel, tidligt ivaares, som De accepterte
for ham.
for ham.
Kammerherren
.Min Søn? Min Søn! Hvad understaar De Dem –!
Lundestad
.Men, Gudbevares, tænk Dem dog om; Deres Søns Vexel
paa 2000 Daler –
paa 2000 Daler –
Kammerherren
(famler efter en Stol.)
O, du forbarmende –!
Fjeldbo
.I Jesu Navn!
Ringdal
.Det er da ikke muligt –!
Faksimile
legg: 11, blad: [2]r
Kammerherren
(er sunken ned i Stolen.)
Rolig; rolig! Min Søns Vexel? Accepteret af mig? Paa
2000 Daler?
2000 Daler?
Fjeldbo
.
(till Lundestad.)
Og den Vexel, den er i Sparebanken?
Lundestad
.Ikke nu længer; i forrige Uge blev den indfriet af Monsen –
Kammerherren
.Af Monsen!
Ringdal
.Monsen er kanske endnu paa Værket; jeg vil strax –
Kammerherren
.Bliv her!
Daniel Hejre
(kommer fra Baggrunden.)
Godmorgen, mine Herrer! Godmorgen, højstærede; ærbødigst
Takk for den behagelige Aften igaar. Nu skal De høre Historier –
Takk for den behagelige Aften igaar. Nu skal De høre Historier –
Ringdal
.Undskyld; vi har travlt –
Daniel Hejre
.Der er andre, som ogsaa har travlt; Proprietariussen paa
Storli, for Exempel –
Storli, for Exempel –
Kammerherren
.Monsen?
Daniel Hejre
.He-he; det er en udmærket Historie! Valgkabalerne er i fuld
Gang. Ved du, hvad man har isinde? Man vil bestikke
dig, højstærede!
Gang. Ved du, hvad man har isinde? Man vil bestikke
dig, højstærede!
Faksimile
legg: 11, blad: [2]v
Lundestad
.Bestikke, siger De?
Kammerherren
.Man dømmer fra Æblet till Stammen.
Daniel Hejre
.Ja, det er, Gud døde mig, det groveste, jeg har hørt. Jeg
kommer ind till Madam Rundholmen for at faa mig en
bitter Snaps. Der sidder Proprietær Monsen og Sagfører
Stensgaard og drikker Portvin; noget Skidt; tvi for Fanden,
jeg vilde ikke tage det i min Mund; naa ja, de bød mig
da heller ikke noget, det var Synd at sige. Men saa siger
Monsen, hvad vædder De, siger han, at Kammerherre Bratts-
berg skal slutte sig till vort Parti ved Valgmandsvalget i-
morgen? Saa, siger jeg, hvorledes skulde det gaa till? Aa,
siger han, ved Hjælp af denne Vexel –
kommer ind till Madam Rundholmen for at faa mig en
bitter Snaps. Der sidder Proprietær Monsen og Sagfører
Stensgaard og drikker Portvin; noget Skidt; tvi for Fanden,
jeg vilde ikke tage det i min Mund; naa ja, de bød mig
da heller ikke noget, det var Synd at sige. Men saa siger
Monsen, hvad vædder De, siger han, at Kammerherre Bratts-
berg skal slutte sig till vort Parti ved Valgmandsvalget i-
morgen? Saa, siger jeg, hvorledes skulde det gaa till? Aa,
siger han, ved Hjælp af denne Vexel –
Fjeldbo
og Ringdal
.Vexel?
Lundestad
.Ved Valgmandsvalget?
Kammerherren
.Naa! Og hvad saa?
Daniel Hejre
.Ja, jeg ved ikke mere. Det var en Vexel, hørte jeg, –
paa 2000 Daler. Saa højt taxerer man fornemme
Folk. Aa, det er skammeligt, er det!
paa 2000 Daler. Saa højt taxerer man fornemme
Folk. Aa, det er skammeligt, er det!
Kammerherren
.En Vexel paa 2000 Daler?
Ringdal
.Og den har Monsen?
Faksimile
legg: 11, blad: [3]r
Daniel Hejre
.Nej, han overdrog den till Sagfører Stensgaard.
Lundestad
.Ja saa.
Fjeldbo
.Till Stensgaard?
Kammerherren
.Er du viss paa det?
Daniel Hejre
.Ja Gu' er jeg viss paa det. De kan bruge den, som De
bedst ved og vil, sa'e han. Men jeg begriber ikke –
bedst ved og vil, sa'e han. Men jeg begriber ikke –
Lundestad
.Hør her, Herr Hejre; – og De ogsaa, Ringdal –
(alle tre taler dæmpet sammen mod Baggrunden.)
Fjeldbo
.Herr Kammerherre!
Kammerherren
.Ja.
Fjeldbo
.Deres Søns Vexel er naturligvis ægte –
Kammerherren
.Man skulde jo tro det.
Fjeldbo
.Naturligvis. Men hvis nu den falske Vexel kommer for Dagen –?
Kammerherren
.Jeg vil ingen Anmeldelse gjøre hos Fogden.
Fjeldbo
.Selvfølgelig; – men De maa gjøre mere.
Fjeldbo
.Jo, jo, for Guds Skyld; De baade kan og maa. De maa
frelse den ulykkelige –
frelse den ulykkelige –
Kammerherren
.Og paa hvilken Maade?
Fjeldbo
.Simpelt hen; vedkjend Dem Underskriften.
Kammerherren
.De mener, Herr Værkslæge, at man i vor Familje
kan begaa noget af hvert?
kan begaa noget af hvert?
Fjeldbo
.Jeg mener det bedste, Herr Kammerherre.
Kammerherren
.Og De har et eneste Øjeblik kunnet tro mig istand till
en Løgn? Till at spille under Dække med Falsknere?
en Løgn? Till at spille under Dække med Falsknere?
Fjeldbo
.Og ved De, hvad det ellers drager efter sig?
Kammerherren
.Det blier en Sag mellem Forbryderen og Straffeloven.
(han gaar ind till Venstre.)
Faksimile
Fjerde Akt.
(En Gjæstestue hos Madam Rundholmen. Indgangs-
dør i Baggrunden; mindre Døre paa begge Sider.
Tillhøjre et Vindu; foran samme et Bord med Skri-
vesager; et andet Bord, noget tillbage, midt i Stuen.)
dør i Baggrunden; mindre Døre paa begge Sider.
Tillhøjre et Vindu; foran samme et Bord med Skri-
vesager; et andet Bord, noget tillbage, midt i Stuen.)
Madam Rundholmen
(højrøstet indenfor tillvenstre.)
Ja, det gier jeg en god Dag! Du kan sige, der er kommet
her for at stemme og ikke for at drikke. Vil de ikke
vente, kan de gjøre hvad de vil.
her for at stemme og ikke for at drikke. Vil de ikke
vente, kan de gjøre hvad de vil.
Sagfører Stensgaard
(kommer fra Baggrunden.)
Godmorgen! Hm; hm! Madam Rundholmen! (gaar
till Døren tillvenstre og banker paa.) Godmorgen, Ma-
dam Rundholmen!
till Døren tillvenstre og banker paa.) Godmorgen, Ma-
dam Rundholmen!
Madam Rundholmen
(indenfor.)
Uf, hvem er det?
Stensgaard
.Det er mig, – Stensgaard. Maa jeg komme ind?
Madam Rundholmen
.Nej Gud maa De ikke, nej! Jeg har ikke faaet Klæ-
derne paa.
derne paa.
Faksimile
legg: 11, blad: [4]v
Stensgaard
.Hvad for noget? Er De saa sent oppe idag?
Madam Rundholmen
.Aa, jeg har saamæn været oppe før Fanden fik Sko paa;
men en maa da se ud som et Menneske, ved jeg. (med
et Kastetørklæde over Hovedet, kiger ud.) Naa, hvad
er det saa? Nej, De maa rigtig ikke se paa mig, Herr
Stensgaard. – Uf, der er nogen igjen!
(smækker Døren i.)
men en maa da se ud som et Menneske, ved jeg. (med
et Kastetørklæde over Hovedet, kiger ud.) Naa, hvad
er det saa? Nej, De maa rigtig ikke se paa mig, Herr
Stensgaard. – Uf, der er nogen igjen!
Bogtrykker Aslaksen
(med en Pakke Aviser, fra Baggrunden.)
Godmorgen, Herr Stensgaard!
Stensgaard
.Naa, staar det der?
Aslaksen
.Ja, det staar der. Se her: «Ejdsvoldsdagens Højtidelig-
holdelse», – «fra vor specielle Korrespondent». Her, paa den
anden Side, kommer Foreningens Stiftelse; Deres Tale
staar deroppe; jeg har satt alle Grovhederne med spærret.
holdelse», – «fra vor specielle Korrespondent». Her, paa den
anden Side, kommer Foreningens Stiftelse; Deres Tale
staar deroppe; jeg har satt alle Grovhederne med spærret.
Stensgaard
.Jeg synes altsammen er spærret.
Aslaksen
.Aa ja, det blir omtrent altsammen.
Stensgaard
.Og Extranummeret er naturligvis blevet uddelt igaar?
Aslaksen
.Forstaar sig; hele Sognet over; baade till Abonnen-
terne og till de andre. Vil De se?
(rækker ham et Exemplar.)
terne og till de andre. Vil De se?
Faksimile
legg: 11, blad: [5]r
Stensgaard
(løber Bladet igjennem.)
– – «Hædersmanden Anders Lundestad agter at frasige
sig Storthingshvervet» – «lang og tro Tjeneste» – «som Digteren
siger: nu hvil dig, Borger, det er fortjent!» Hm; – «den
paa Frihedsdagen stiftede Forening: de unges Forbund» –
«Sagfører Stensgaard, Foreningens ledende Tanke» – «tidsmæs-
sige Reformer, lettet Adgang till Laan» – Naaja, det er rett
velskrevet. Er Valgforrettningen begyndt?
sig Storthingshvervet» – «lang og tro Tjeneste» – «som Digteren
siger: nu hvil dig, Borger, det er fortjent!» Hm; – «den
paa Frihedsdagen stiftede Forening: de unges Forbund» –
«Sagfører Stensgaard, Foreningens ledende Tanke» – «tidsmæs-
sige Reformer, lettet Adgang till Laan» – Naaja, det er rett
velskrevet. Er Valgforrettningen begyndt?
Aslaksen
.Den er i fuld Gang. Hele vor Forening er mødt frem;
baade de stemmeberettigede og de andre.
baade de stemmeberettigede og de andre.
Stensgaard
.Aa, Fanden i Vold med de andre, – ja, mellem os sagt da.
Naa, gaa nu ud og snakk med dem, De holder for tvivl-
somme –
Naa, gaa nu ud og snakk med dem, De holder for tvivl-
somme –
Aslaksen
.Ja vel; ja vel!
Stensgaard
.De kan sige dem det, at jeg og Lundestad er saa omtrent
enige –
enige –
Aslaksen
.Stol De paa mig; jeg kjender de lokale Forholde.
Stensgaard
.Og saa en Ting till. Vær nu snild, Aslaksen; drikk nu
ikke idag –
ikke idag –
Aslaksen
.Aa, hvad er det –!
Stensgaard
.Siden skal vi ha'e os en lystig Aften; men husk paa,
hvad det gjælder for Dem selv ogsaa; Deres Avis –; ja, kjære,
lad mig nu se, De holder Dem –
Faksimile
legg: 11, blad: [5]v
hvad det gjælder for Dem selv ogsaa; Deres Avis –; ja, kjære,
lad mig nu se, De holder Dem –
Aslaksen
.Aa, jeg vil sgu' ikke høre mere; jeg tænker enhver kan
passe sig selv.
(gaar ud till Højre.)
passe sig selv.
Madam Rundholmen
(pyntet, fra Venstre.)
Se saa, Herr Stensgaard; her har De mig. Var det saa noget vigtigt –?
Stensgaard
.Nej, ikke andet, end at De maa være saa god at sige mig
till, naar Proprietær Monsen kommer.
till, naar Proprietær Monsen kommer.
Madam Rundholmen
.Han kommer saamæn ikke her idag.
Stensgaard
.Kommer han ikke?
Madam Rundholmen
.Nej, han kjørte forbi imorges Klokken fire; han ligger
nu altid i Landevejen. Og saa kom han her indom og tog
mig paa Sengen, som de siger. Han vilde laane Penge, skal
De vide.
nu altid i Landevejen. Og saa kom han her indom og tog
mig paa Sengen, som de siger. Han vilde laane Penge, skal
De vide.
Stensgaard
.Vilde Monsen?
Madam Rundholmen
.Ja. Det er en svær Mand till at bruge Penge. Gid det nu
bare maa gaa godt med ham. Og det vil jeg da ønske Dem
ogsaa; ja, for der er nogen, <...> som siger at De skal vælges paa
Thinget.
bare maa gaa godt med ham. Og det vil jeg da ønske Dem
ogsaa; ja, for der er nogen, <...> som siger at De skal vælges paa
Thinget.
Stensgaard
.Jeg? Snakk. Hvem siger det?
Faksimile
legg: 11, blad: [6]r
Madam Rundholmen
.Aa, det var nogen af Anders Lundestads Folk.
Daniel Hejre
(fra Baggrunden.)
Se, se! Godmorgen! Jeg forstyrrer da vel ikke?
Madam Rundholmen
.Nej, bevares vel!
Daniel Hejre
.Gudsdød, hvor straalende! Det er da vel aldrig for mig De
har pyntet Dem?
har pyntet Dem?
Madam Rundholmen
.Jo visst er det saa. Det er
f
jo for Ungkarlene en pynter sig, ved jeg.
Daniel Hejre
.For Frierne, Madam Rundholmen; for Frierne! Desværre,
mine mange Processer opptager al min Tid –
mine mange Processer opptager al min Tid –
Madam Rundholmen
.Aa, Pokker; till at gifte sig har en altid Tid.
Daniel Hejre
.Nej Gud har en ikke, nej! At gifte sig, det er netopp noget,
som kræver sin Mand, det. Naa, hvad skal en sige? Kan
De ikke faa mig, saa kan De vel faa en anden. Ja, for
gifte Dem skulde De.
som kræver sin Mand, det. Naa, hvad skal en sige? Kan
De ikke faa mig, saa kan De vel faa en anden. Ja, for
gifte Dem skulde De.
Madam Rundholmen
.Ja, ved De hvad; jeg tænker stundom paa det.
Daniel Hejre
.Begribeligt; naar man engang har prøvet Ægtestandens
Lyksalighed –; salig Rundholmen var jo et Pragtexemplar –
Lyksalighed –; salig Rundholmen var jo et Pragtexemplar –
Madam Rundholmen
.Aa, det vil jeg ikke sige; grov var han, og drak gjor-
de han ogsaa; men en Mand er nu en Mand alligevel.
de han ogsaa; men en Mand er nu en Mand alligevel.
Faksimile
legg: 11, blad: [6]v
Daniel Hejre
.Det er et {
S
}sandt Ord, Madam Rundholmen; en Mand er en
Mand, og en Enke er en Enke –
Mand, og en Enke er en Enke –
Madam Rundholmen
.Og Forrettninger er Forrettninger. Aa, det er færdig at løbe
rundt for mig naar jeg tænker paa alt det, jeg har at staa i.
Kjøbe vil de allesammen; men naar Betalingsdagen kommer,
saa maa en bruge baade Stævning og Exekution og Plynder.
Jeg mener snart, jeg faar lægge mig till en fast Prokurator.
rundt for mig naar jeg tænker paa alt det, jeg har at staa i.
Kjøbe vil de allesammen; men naar Betalingsdagen kommer,
saa maa en bruge baade Stævning og Exekution og Plynder.
Jeg mener snart, jeg faar lægge mig till en fast Prokurator.
Daniel Hejre
.Ja, men hør, Madam Rundholmen, – saa skulde De min-
sæl lægge Dem till Sagfører Stensgaard; han er løs og ledig –
sæl lægge Dem till Sagfører Stensgaard; han er løs og ledig –
Madam Rundholmen
.Uf, De er saa fæl i Deres Mund; jeg vil rigtig ikke høre
mere paa Dem.
(ud till Højre.)
mere paa Dem.
Daniel Hejre
.Et solid Fruentimmer, De! Ferm og fejende; ingen Børn
till Dato; Penge paa Rente. Dannelse har hun ogsaa;
en meget udbredt Læsning, Faer!
till Dato; Penge paa Rente. Dannelse har hun ogsaa;
en meget udbredt Læsning, Faer!
Stensgaard
.Udbredt Læsning; ja saa?
Daniel Hejre
.He-he; det skulde jeg mene; hun har staaet to Aar i Bog-
trykker Alms Lejebibliothek. Naa, men idag har De vel
ganske andre Ting i Hodet, kan jeg tænke.
trykker Alms Lejebibliothek. Naa, men idag har De vel
ganske andre Ting i Hodet, kan jeg tænke.
Stensgaard
.Slettikke; jeg afgiver neppe min Stemme engang. Men
hvem skal nu De stemme paa, Herr Hejre?
hvem skal nu De stemme paa, Herr Hejre?
Faksimile
legg: 12, blad: [1]r
12.
Daniel Hejre
.Jeg er ikke stemmeberettiget, højstærede! Her var jo kun
et matrikuleret Hundehus tillkjøbs, og det fik De.
et matrikuleret Hundehus tillkjøbs, og det fik De.
Stensgaard
.Skulde De blive husvild, saa skal jeg afstaa det.
Daniel Hejre
.He-he; De er spøgefuld; – ak ja, den kjære Ungdom, den har
et velsignet Humør. Men nu vil jeg saamæn ud og se
paa Menageriet. Hele Deres Forening skal være mødt frem,
hører jeg. (ser Doktor Fjeldbo, som kommer fra Bag-
grunden.) Der har vi Doktoren ogsaa! Ja, det er vel
paa Videnskabens Vegne, De indfinder Dem?
et velsignet Humør. Men nu vil jeg saamæn ud og se
paa Menageriet. Hele Deres Forening skal være mødt frem,
hører jeg. (ser Doktor Fjeldbo, som kommer fra Bag-
grunden.) Der har vi Doktoren ogsaa! Ja, det er vel
paa Videnskabens Vegne, De indfinder Dem?
Fjeldbo
.Paa Videnskabens?
Daniel Hejre
.Ja, i Anledning af Epidemien; her er jo udbrudt en
ondartet rabies agitatoria. Vorherre være med jer, mi-
ne kjære unge Venner!
(ud till Højre.)
ondartet rabies agitatoria. Vorherre være med jer, mi-
ne kjære unge Venner!
Stensgaard
.Hør; sig mig i en Fart, har du set Kammerherren idag?
Fjeldbo
.Ja.
Stensgaard
.Og hvad sagde han?
Fjeldbo
.Hvad han sagde?
Stensgaard
.Ja visst; jeg har skrevet ham till.
Faksimile
legg: 12, blad: [1]v
Fjeldbo
.Har du det? Hvad har du skrevet?
Stensgaard
.At jeg holder fast ved Haabet om hans Datter; at jeg vil tale
med ham om den Sag, og at jeg derfor kommer till ham imorgen.
med ham om den Sag, og at jeg derfor kommer till ham imorgen.
Fjeldbo
.Du skulde ialfald oppsætte Besøget. Det er Kammerher-
rens Fødselsdag imorgen; der kommer en hel Del Mennesker –
rens Fødselsdag imorgen; der kommer en hel Del Mennesker –
Stensgaard
.Just derfor; jo flere jo bedre. Jeg har store Kort paa Haanden,
skal du vide.
skal du vide.
Fjeldbo
.Og de Kort har du kanske ladet dig forlyde med?
Stensgaard
.Hvorledes?
Fjeldbo
.Jeg mener, du har kanske prydet din Elskovserklæring
med saadanne nogle smaa Trusler eller sligt?
med saadanne nogle smaa Trusler eller sligt?
Stensgaard
.Fjeldbo, du har set Brevet!
Fjeldbo
.Nej, jeg forsikkrer dig –
Stensgaard
.Naa ja, ligefrem, – jeg har truet ham.
Fjeldbo
.Ja, saa har jeg paa en Maade et Svar till dig.
Stensgaard
.Et Svar? Frem med det, Menneske!
Fjeldbo
.
(viser ham et forseglet Papir.)
Faksimile
legg: 12, blad: [2]r
Se her. Kammerherrens Stemmeseddel.
Stensgaard
.Og hvem stemmer han paa?
Fjeldbo
.Han stemmer ialfald ikke paa dig.
Stensgaard
.Paa hvem da? Paa hvem, spørger jeg?
Fjeldbo
.Paa Amtmanden og Provsten.
Stensgaard
.Hvad for noget? Ikke paa Lundestad engang?
Fjeldbo
.Nej. Og ved du hvorfor? Fordi Lundestad vil oppstil-
le dig som sin Eftermand.
le dig som sin Eftermand.
Stensgaard
.Saa vidt vover han at drive det!
Fjeldbo
.Ja, han gjør. Og han tillføjede: træffer De Stensgaard,
saa fortæll ham, hvorledes jeg stemmer; han skal vide
paa hvad Fod han har mig.
saa fortæll ham, hvorledes jeg stemmer; han skal vide
paa hvad Fod han har mig.
Stensgaard
.Godt; han skal faa det, som han vil.
Fjeldbo
.Betænk dig; det er farligt at rive et gammelt Taarn, –
en kan selv gaa i Løbet.
en kan selv gaa i Løbet.
Stensgaard
.Aa, jeg er bleven klog paa et Par Dage.
Fjeldbo
.Saa? Du er dog ikke bleven klogere, end at du fremdeles
laer gamle Lundestad trække om med dig.
laer gamle Lundestad trække om med dig.
Faksimile
legg: 12, blad: [2]v
Stensgaard
.Du tror ikke jeg har gjennemskuet Lundestad? Du tror
ikke jeg skjønner, at han vendte sig till mig, fordi han mente
jeg havde vundet Kammerherren, og fordi han vilde split-
te vor Forening og holde Monsen ude?
ikke jeg skjønner, at han vendte sig till mig, fordi han mente
jeg havde vundet Kammerherren, og fordi han vilde split-
te vor Forening og holde Monsen ude?
Fjeldbo
.Men nu, da han ved at du ikke har vundet Kammerherren –
Stensgaard
.Han er gaaet for vidt till at kunne træde tillbage; og jeg
har nyttet Tiden, sendt Blade ud; de fleste af hans Till-
hængere møder ikke frem; alle mine er her –
har nyttet Tiden, sendt Blade ud; de fleste af hans Till-
hængere møder ikke frem; alle mine er her –
Fjeldbo
.Der er et stort Spring fra Valgmand till Storthingsmand –
Stensgaard
.Lundestad ved meget godt, at svigter han mig i Valg-
mandsforsamlingen, saa er jeg Mand for at agitere ham
ud af Kommunalstyrelsen.
mandsforsamlingen, saa er jeg Mand for at agitere ham
ud af Kommunalstyrelsen.
Fjeldbo
.Ikke saa ilde beregnet. Men for at alt dette skal lykkes, føler du
selv at du maa være groet fast her med solidere Rødder, end nu.
selv at du maa være groet fast her med solidere Rødder, end nu.
Stensgaard
.Ja, disse Mennesker kræver jo altid materiel Betryggelse,
Lighed i Interesser –
Lighed i Interesser –
Fjeldbo
.Rigtig; og derfor skal Frøken Brattsberg offres.
Stensgaard
.Offres? Da var jeg en Skurk, simpelt hen. Men jeg føler
det saa godt, det skal blive till hendes Lykke. Hvad nu?
Fjeldbo, hvad er det dog? Ogsaa du har noget bag Øret –
det saa godt, det skal blive till hendes Lykke. Hvad nu?
Fjeldbo, hvad er det dog? Ogsaa du har noget bag Øret –
Faksimile
legg: 12, blad: [5]r
Lundestad
.Den er sgu' ikke meget god.
Stensgaard
.De ser det altsaa?
Lundestad
.Hvilket?
Stensgaard
.At den er falsk.
Lundestad
.Falsk? Falske Vexler er gjerne de sikkreste; dem ind-
frier man først.
frier man først.
Stensgaard
.Men hvad mener De? Er den ikke falsk?
Lundestad
.Det er nok ikke saa vel.
Stensgaard
.Hvorledes?
Lundestad
.Jeg er rædd, her er formange af den Slags, Herr Stensgaard.
Stensgaard
.Hvad? Det er da vel aldrig muligt at –?
Lundestad
.Triller Grosserer Brattsberg af Snoren, saa triller vel
ogsaa de, som nærmest er.
ogsaa de, som nærmest er.
Stensgaard
(griber ham i Armen.)
Hvem mener De med nærmest?
Lundestad
.Er der nogen nærmere, end Fader og Søn?
Faksimile
legg: 12, blad: [5]v
Stensgaard
.Men du gode Gud –!
Lundestad
.Det kommer ikke fra mig! Husk paa, det var Daniel
Hejre, som snakked om Bankerott og Ruin og –
Hejre, som snakked om Bankerott og Ruin og –
Stensgaard
.Dette her er som et Lynslag over mig.
Lundestad
.Aa, der er saa mangen en holden Mand, som ryger
af Pinden. En er for god af sig; gaar hen og kautionerer;
Kontanter er ikke altid at faa fatt i; og kommer Ejen-
dommene till Auktion, saa sælges de for en Slikk –
af Pinden. En er for god af sig; gaar hen og kautionerer;
Kontanter er ikke altid at faa fatt i; og kommer Ejen-
dommene till Auktion, saa sælges de for en Slikk –
Stensgaard
.Og alt dette, det rammer naturligvis, – det rammer
Bønrnene ogsaa!
Bønrnene ogsaa!
Lundestad
.Ja, Frøkenen gjør det mig rigtig ondt for. Mødrenearv
har hun ikke stort af; og Gud ved om det er sikkret,
det lille hun har.
har hun ikke stort af; og Gud ved om det er sikkret,
det lille hun har.
Stensgaard
.O, nu forstaar jeg Fjeldbos Raad; han er dog den gam-
le trofaste!
le trofaste!
Lundestad
.Hvad har Doktor Fjeldbo sagt?
Stensgaard
.Han er for trofast till at sige noget; men jeg forstaar
ham alligevel. Og jeg forstaar ogsaa Dem nu, Herr
Lundestad.
ham alligevel. Og jeg forstaar ogsaa Dem nu, Herr
Lundestad.
Lundestad
.Har De ikke forstaaet mig før nu?
Faksimile
legg: 12, blad: [6]r
Stensgaard
.Ikke tillbunds; jeg glemte Historien om Rotterne og
det brændende Hus.
det brændende Hus.
Lundestad
.Det var ikke vidre vakkert sagt. Men hvad fejler
Dem? De ser saa ilde ud. Gudsdød, jeg har da vel al-
drig gjort en Ulykke?
Dem? De ser saa ilde ud. Gudsdød, jeg har da vel al-
drig gjort en Ulykke?
Stensgaard
.Hvad Slags Ulykke?
Lundestad
.Jo, jo; jeg ser det. Aa, jeg gamle Fæ! Kjære Herr Stens-
gaard, naar De virkelig elsker Pigen, hvad gjør det saa,
om hun er rig eller fattig?
gaard, naar De virkelig elsker Pigen, hvad gjør det saa,
om hun er rig eller fattig?
Stensgaard
.Hvad det gjør? Nej, ganske visst –
Lundestad
.Herregud, et lykkeligt Ægteskab grundes da ikke paa
Penge, ved jeg.
Penge, ved jeg.
Stensgaard
.Naturligvis.
Lundestad
.Og med Stræbsomhed og Flid kan De nok engang kom-
me paafode. Lad ikke trange Kaar skræmme Dem. Jeg
ved, hvad Kjærlighed er; jeg læste meget om det Kapitel
i min Un d gdom. Lykke i Huset; en trofast Kvinde –; kjæ-
re, kjære, far saaledes frem, at De ikke skal leve i An-
ger bagefter.
me paafode. Lad ikke trange Kaar skræmme Dem. Jeg
ved, hvad Kjærlighed er; jeg læste meget om det Kapitel
i min Un d gdom. Lykke i Huset; en trofast Kvinde –; kjæ-
re, kjære, far saaledes frem, at De ikke skal leve i An-
ger bagefter.
Stensgaard
.Men hvorledes skal det saa gaa med Dem?
Faksimile
legg: 12, blad: [6]v
Lundestad
.Det faar gaa, som det kan. Tror De, jeg vil kræve et
sligt Hjertets Offer af Dem?
sligt Hjertets Offer af Dem?
Stensgaard
.Men jeg skal bringe Offeret. Ja, jeg skal vise Dem, jeg
har Kraft till det. Derude staar et Folk i Længsel; de
begjærer mig ligesom i en ordløs Klage. O, hvor skulde
jeg her turde vægre mig!
har Kraft till det. Derude staar et Folk i Længsel; de
begjærer mig ligesom i en ordløs Klage. O, hvor skulde
jeg her turde vægre mig!
Lundestad
Ja, men Ejendomsmanden –?
Stensgaard
.Jeg skal vide at fyldestgjøre mine Medborgeres Krav i saa
Henseende, Herr Lundestad! Jeg ser Vejen, en ny Vej; og den
slaar jeg ind paa. Jeg gjør Afkald paa den Lykke at arbejde
i Forsagelse for hende, jeg elsker. Jeg siger till mit Folk: her
er jeg, – tag mig!
Henseende, Herr Lundestad! Jeg ser Vejen, en ny Vej; og den
slaar jeg ind paa. Jeg gjør Afkald paa den Lykke at arbejde
i Forsagelse for hende, jeg elsker. Jeg siger till mit Folk: her
er jeg, – tag mig!
Lundestad
(ser i stille Beundring paa ham og trykker hans Haand.)
Sandelig, De har faaet store Gaver, Herr Stensgaard!
(ud till Højre.)
(Stensgaard gaar et Par Gange opp og ned ad Gulvet;
snart standser han ved Vinduet, snart river han sig i
Haaret. Lidt efter kommer Bastian Monsen fra Bag-
grunden.)
snart standser han ved Vinduet, snart river han sig i
Haaret. Lidt efter kommer Bastian Monsen fra Bag-
grunden.)
Bastian
.Her ser du mig, du!
Stensgaard
.Hvor kommer du fra?
Bastian
.Fra Nationen.
Faksimile
legg: 13, blad: [1]r
13.
Stensgaard
.Nationen? Hvad vil det sige?
Bastian
.Ved du ikke, hvad Nationen vil sige? Det vil sige
Folket; det menige Folk; de, som ingenting har og ingen-
ting er; de, som ligger bundne –
Folket; det menige Folk; de, som ingenting har og ingen-
ting er; de, som ligger bundne –
Stensgaard
.Hvad Fanden er det for Abekattstreger?
Bastian
.Hvilket?
Stensgaard
.Jeg har mærket i den sidste Tid, du gaar og efterligner
mig; ligetill min Paaklædning og min Haandskrift saa
skaber du den efter. Du skal holde opp med det.
mig; ligetill min Paaklædning og min Haandskrift saa
skaber du den efter. Du skal holde opp med det.
Bastian
.Hvad nu? Hører ikke vi to till samme Parti?
Stensgaard
.Ja, men jeg taaler ikke sligt; – du gjør dig selv latterlig –
Bastian
.Gjør jeg mig latterlig ved at ligne dig?
Stensgaard
.Ja, ved at abe efter. Vær nu snild, Monsen, og lad sligt
fare; det er saa ækkelt at se paa. Men hør, ˹sig mig˺ en Ting, –
naar kommer din Fader tillbage?
fare; det er saa ækkelt at se paa. Men hør, ˹sig mig˺ en Ting, –
naar kommer din Fader tillbage?
Bastian
.Det ved jeg ikke noget om. Han er rejst indover till Kristi-
ania, tror jeg; kanske kommer han ikke tillbage paa de
første otte Dage.
ania, tror jeg; kanske kommer han ikke tillbage paa de
første otte Dage.
Stensgaard
.Ikke det? Det vilde være slemt. Men han har jo en stor
Forrettning igang, siges der?
Faksimile
legg: 13, blad: [1]v
Forrettning igang, siges der?
Bastian
.Jeg har ogsaa en Forrettning. Hør du, Stensgaard, du maa
gjøre mig en Villighed.
gjøre mig en Villighed.
Stensgaard
.Gjerne; hvad skulde det være?
Bastian
.Jeg kjender mig saa stærk. Det kan jeg takke dig for;
du har vækket mig. Jeg maa gjøre noget, du; – jeg vil
gifte mig.
du har vækket mig. Jeg maa gjøre noget, du; – jeg vil
gifte mig.
Stensgaard
.Gifte dig? Med hvem?
Bastian
.Hyss! Her i Huset.
Stensgaard
.
{
<...>
}Madam Rundholmen?
Bastian
.Hyss! Ja, hende er det. Lægg et godt Ord ind for mig, du!
Jeg maa ind i noget sligtnoget. Hun sidder i en stor
Rørelse; staar sig godt med Kammerherrens siden den
Tid hendes Søster tjente som Husholderske der. Faar
jeg hende, saa faar jeg kanske Kommunalarbejderne med.
Ja, i det hele taget, – jeg elsker hende, Død og Pine!
Jeg maa ind i noget sligtnoget. Hun sidder i en stor
Rørelse; staar sig godt med Kammerherrens siden den
Tid hendes Søster tjente som Husholderske der. Faar
jeg hende, saa faar jeg kanske Kommunalarbejderne med.
Ja, i det hele taget, – jeg elsker hende, Død og Pine!
Stensgaard
.Aa, elske, elske! Lad det væmmelige Hykkleri fare.
Bastian
.Hykkleri!
Stensgaard
.Ja; du lyver for dig selv ialfald. Her snakker du i et
Aandedrag om Vejarbejder og Kjærlighed. Kald dog
enhver Ting med sit rette Navn. Der er noget smudsigt
i dette her; jeg vil ikke have noget med det at bestille –
Aandedrag om Vejarbejder og Kjærlighed. Kald dog
Faksimile
legg: 13, blad: [2]r
enhver Ting med sit rette Navn. Der er noget smudsigt
i dette her; jeg vil ikke have noget med det at bestille –
Bastian
.Men saa hør da –!
Stensgaard
.Lad mig være udenfor, siger jeg! (till Doktor Fjeldbo, som
kommer fra Højre.) Naa, hvorledes gaar Valget?
kommer fra Højre.) Naa, hvorledes gaar Valget?
Fjeldbo
.For dig gaar det visst udmærket. Jeg talte nu med Lundestad;
han sagde, du faar saagodtsom alle Stemmer.
han sagde, du faar saagodtsom alle Stemmer.
Stensgaard
.Nej, gjør jeg det!
Fjeldbo
.Men hvad Pokker nytter det? Naar du ikke er Ejendoms-
mand, saa –
mand, saa –
Stensgaard
.
(stamper.)
Er det dog ikke forbandet!
Fjeldbo
.Naa, man kan jo ikke skjøtte to Ting paa engang. Vil
man vinde paa en Kant, faar man finde sig i at tabe
paa en anden. Farvel!
(ud i Baggrunden.)
man vinde paa en Kant, faar man finde sig i at tabe
paa en anden. Farvel!
Bastian
.Hvad mente han med at vinde og tabe?
Stensgaard
.Det skal jeg sige dig siden. Men hør, kjære Monsen, – for
at komme tillbage till det, vi talte om; jeg lovte at lægge
et godt Ord ind for dig –
at komme tillbage till det, vi talte om; jeg lovte at lægge
et godt Ord ind for dig –
Faksimile
legg: 13, blad: [2]v
Bastian
.Lovte du? Jeg syntes du sagde tvertimod –?
Stensgaard
.Sniksnakk; du lod mig jo ikke komme tillorde. Jeg
vilde sagt at der er noget smudsigt i dette her, at blan-
de sin Kjærlighed sammen med Vejarbejder og sligt;
det er en Synd imod det bedste man har i sit Bryst; –
og derfor, kjære Ven, naar du altsaa virkelig elsker Pigen –
vilde sagt at der er noget smudsigt i dette her, at blan-
de sin Kjærlighed sammen med Vejarbejder og sligt;
det er en Synd imod det bedste man har i sit Bryst; –
og derfor, kjære Ven, naar du altsaa virkelig elsker Pigen –
Bastian
.Enken.
Stensgaard
.Aa, ja-ja; det er jo det samme. Jeg mener, naar man
virkelig elsker en Kvinde, saa er dette noget, som i og for
sig bør være afgjørende –
virkelig elsker en Kvinde, saa er dette noget, som i og for
sig bør være afgjørende –
Bastian
.Ja, det synes jeg ogsaa. Og saa vil du altsaa tale for mig?
Stensgaard
.Ja, det vil jeg med stor Glæde. Men det er paa en Betingelse.
Bastian
.Naa?
Stensgaard
.Lige for Lige, kjære Bastian; – du skal tale for mig igjen.
Bastian
.Jeg? Hos {
<...>
}hvem?
Stensgaard
.Har du virkelig ikke mærket noget? Det ligger dog saa nær.
Bastian
.Det er da vel aldrig –?
Stensgaard
.Ragna, din Søster, du! Jo, hende er det. O, du ved ikke
hvor det har grebet mig at se hende gaa der i stille fordrings-
løs Huslighed –
Faksimile
legg: 13, blad: [3]r
hvor det har grebet mig at se hende gaa der i stille fordrings-
løs Huslighed –
Bastian
.Nej, skulde det være muligt?
Stensgaard
.Men at ikke du, med dit skarpe Blik, har kunnet mærke det?
Bastian
.Jo, før syntes jeg nok –; men nu snakkes der saa me-
get om at du er begyndt at vanke hos Kammerherrens –
get om at du er begyndt at vanke hos Kammerherrens –
Stensgaard
.Aa hvad, Kammerherrens! Ja, Monsen, jeg vil opprigtigt
sige d{ er }ig, der var et Øje f blik, da jeg ligesom stod uviss; men,
Gudskelov, det drev forbi; nu er jeg klar over mig selv og
over den Vej, jeg har at gaa.
sige d{ er }ig, der var et Øje f blik, da jeg ligesom stod uviss; men,
Gudskelov, det drev forbi; nu er jeg klar over mig selv og
over den Vej, jeg har at gaa.
Bastian
.Her er min Haand. Jeg skal snakke, kan du tro. Og hvad
Ragna angaar, – hun tør ikke andet, end det, som jeg og Faer vil.
Ragna angaar, – hun tør ikke andet, end det, som jeg og Faer vil.
Stensgaard
.Ja, men din Faer, – det var netopp det jeg vilde sige –
Bastian
.Hyss; Død og Plage, der hører jeg Madam Rundholmen.
<...>al nu for mig, – hvis hun ikke har altfor travlt; for da er
hun saa striks paa det. Ja, kjære, gjør nu dit bedste;
Resten skal jeg selv besørge. Har du ikke set Bogtrykker
Aslaksen her?
<...>al nu for mig, – hvis hun ikke har altfor travlt; for da er
hun saa striks paa det. Ja, kjære, gjør nu dit bedste;
Resten skal jeg selv besørge. Har du ikke set Bogtrykker
Aslaksen her?
Stensgaard
.Han er visst ved Valgforrettningen.
(Bastian gaar ud i Baggrunden; i det samme kommer
Madam Rundholmen fra Højre.)
Madam Rundholmen fra Højre.)
Faksimile
legg: 13, blad: [3]v
Madam Rundholmen
.Nu gaar det rigtig som det var smurt, Herr Stensgaard;
alle saa stemmer de paa Dem.
alle saa stemmer de paa Dem.
Stensgaard
.Det er dog besynderligt.
Madam Rundholmen
.Ja; Gud ved, hvad Monsen paa Storli vil sige.
Stensgaard
.Hør; et Ord, Madam Rundholmen!
Madam Rundholmen
.Naa, hvad er det?
Stensgaard
.Vil De høre paa mig?
Madam Rundholmen
.Jøsses, det vil jeg saa gjerne.
Stensgaard
.Nu vel. De talte
<...>
nylig om Deres enlige Stand –
Madam Rundholmen
.Aa, det var jo den fæle gamle Hejre –
Stensgaard
.De klaged over, hvor svært det er at sidde som Enke –
Madam Rundholmen
.Ja, Gud, De skulde bare prøve det, Herr Stensgaard!
Stensgaard
.Men hvis der nu kom en rask ung Mand –
Madam Rundholmen
.En rask ung Mand?
Stensgaard
.En, som længe havde gaaet i Stillhed og holdt af Dem –
Faksimile
legg: 13, blad: [4]r
Madam Rundholmen
.Nej, ved De hvad, nu vil jeg ikke høre mere paa Dem.
Stensgaard
.De maa! En ung Mand, som ogsaa finder det svært at staa alene –
Madam Rundholmen
.Ja, hvad saa? Jeg forstaar Dem slettikke.
Stensgaard
.Naar De nu kunde skabe to Menneskers Lykke, Madam Rund-
holmen, – baade Deres egen og –
holmen, – baade Deres egen og –
Madam Rundholmen
.Og en rask ung Mands?
Stensgaard
.Ja vel; svar mig paa det –
Madam
Stensgaard
Rundholmen
.Aa nej, Stensgaard, det er da vel aldrig Deres Alvor?
Stensgaard
.Hvor kan De tro, jeg vil narre Dem? Skulde De saa ikke være
villig –?
villig –?
Madam Rundholmen
.Jo, det ved Vorherre jeg er! Kjære, søde –
Stensgaard
.
(et Skridt tillbage.)
Hvad?
Madam Rundholmen
.Uf, der er nogen!
(Frøken Monsen kommer ilsomt og urolig fra Baggrunden.)
Ragna
.Med Tilladelse, er ikke Faer her?
Madam Rundholmen
.Deres Faer? Jo; nej; – jeg ved ikke; – undskyld –
Faksimile
legg: 13, blad: [4]v
Ragna
.Hvor er han?
Madam Rundholmen
.Deres Faer? Naa; nej, han er kjørt forbi –
Stensgaard
.Indover till Kristiania.
Ragna
.Nej, det er umuligt –
Madam Rundholmen
.Ja, forbi er han kjørt, det ved jeg. Aa, men Frøken Monsen,
De kan ikke tro hvor glad jeg er! Vent nu lidt mens jeg
løber ned i Kjælderen og henter en Flaske af den ægte.
(ud till Venstre.)
De kan ikke tro hvor glad jeg er! Vent nu lidt mens jeg
løber ned i Kjælderen og henter en Flaske af den ægte.
Stensgaard
.Sig mig, Frøken, – er det virkelig Deres Fader, De søger?
Ragna
.Ja, det hører De jo.
Stensgaard
.Og De har ikke vidst, at han er rejst hjemmefra?
Ragna
.O, hvad ved jeg? Man siger mig ingenting. Men till Kri-
stiania? Det er umuligt; de maatte have mødt ham. Farvel!
stiania? Det er umuligt; de maatte have mødt ham. Farvel!
Stensgaard
.
(træder ivejen.)
Ragna! Hør! Hvorfor er De saa forandret imod mig?
Ragna
.Jeg? Slipp mig frem! Lad mig gaa!
Stensgaard
.Nej, De faar ikke gaa! Jeg holder det for en Forsynets
Styrelse at De kom i dette Øjeblik. O, ikke denne Skyhed;
før var De anderledes.
Styrelse at De kom i dette Øjeblik. O, ikke denne Skyhed;
Faksimile
legg: 13, blad: [4]r
før var De anderledes.
Ragna
.Ja, det er, Gud være lovet, forbi!
Stensgaard
.Men hvorfor –?
Ragna
.Jeg har lært Dem bedre at kjend{
<...>
}e; – godt, at jeg lærte det itide.
Stensgaard
.Ah, saa? Man har løjet paa mig? Ja, jeg har maaske
ogsaa selv Skyld; jeg har været som vævet ind i en For-
vildelse. Det er over nu! O, naar jeg ser Dem, blir jeg
et bedre Menneske. Det er Dem, jeg holder sandt og in-
derligt af; det er Dem, jeg elsker, Ragna, – Dem, og in-
gen anden!
ogsaa selv Skyld; jeg har været som vævet ind i en For-
vildelse. Det er over nu! O, naar jeg ser Dem, blir jeg
et bedre Menneske. Det er Dem, jeg holder sandt og in-
derligt af; det er Dem, jeg elsker, Ragna, – Dem, og in-
gen anden!
Ragna
.Slipp mig forbi! Jeg er rædd for Dem –
Stensgaard
.O, men imorgen, Ragna, – maa jeg da komme og tale med Dem<...>
Ragna
.Ja, ja, for Guds Skyld, blot ikke idag.
Stensgaard
.Blot ikke idag? Hurra! Jeg er ovenpaa; jeg er lykkelig!
Madam Rundholmen
(med Vin og Kager fra Venstre.)
Se, nu skal vi saamæn drikke et Glas paa Held og Velgaaende.
Stensgaard
.Paa Lykke i Kjærlighed! Kjærlighedens og Lykkens Skaal!
Hurra for den Dag imorgen!
(han drikker.)
Hurra for den Dag imorgen!
Faksimile
legg: 13, blad: [5]v
Kandidat Helle
(fra Højre, till Ragna.)
Har De fundet ham?
Ragna
.Nej, han er her ikke. Kom, kom!
Madam Rundholmen
.Men, Gudbevares, hvad er det?
Kandidat Helle
.Ingenting; der er blot kommet fremmede till Storli og –
Ragna
.Takk for al Deres Venlighed, Madam Rundholmen –
Madam Rundholmen
.Aa; har De nu faaet fremmede paa Nakken igjen?
Ragna
.Ja, ja; undskyld; jeg maa hjem. Farvel!
Stensgaard
.Farvel, – till imorgen!
(Kandidat Helle og Frøken Monsen bort i Baggrunden.)
Daniel Hejre
(fra Højre.)
Ha, ha; nu gaar det som Kjæpper i Hjul! Stensgaard,
Stensgaard, Stensgaard, kagler de; de vælger ham allesammen.
Nu skulde De ogsaa vælge ham, Madam Rundholmen!
Stensgaard, Stensgaard, kagler de; de vælger ham allesammen.
Nu skulde De ogsaa vælge ham, Madam Rundholmen!
Madam Rundholmen
.Hi; De siger noget. Men stemmer de allesammen paa ham?
Daniel Hejre
.Jo, de gjør saamæn; Herr Stensgaard nyder Folkets Tillid, som
det heder. Gamle Lundestad gaar omkring med et Ansigt,
som en <...> sødsyltet Agurk. <...> Aa, det er en in-
derlig Fryd at se paa.
det heder. Gamle Lundestad gaar omkring med et Ansigt,
som en <...> sødsyltet Agurk. <...> Aa, det er en in-
derlig Fryd at se paa.
Faksimile
legg: 13, blad: [6]r
Madam Rundholmen
.De skal ikke ha'e valgt ham for ingenting. Kan jeg ikke
stemme saa kan jeg traktere.
(ud till Venstre.)
stemme saa kan jeg traktere.
Daniel Hejre
.De er nok rigtig en Enkernes Jens, De, Herr Stensgaard!
Ja, ved De hvad, – hende skulde De bide Dem fast i, saa
var De velberget, Faer!
Ja, ved De hvad, – hende skulde De bide Dem fast i, saa
var De velberget, Faer!
Stensgaard
.I Madam Rundholmen?
Daniel Hejre
.Ja, netopp; det er et Fruentimmer, som er solid i alle
Rettninger; hun blir første Høne i Kurven, saasnart
Pindeværket paa Storli er ramlet overende.
Rettninger; hun blir første Høne i Kurven, saasnart
Pindeværket paa Storli er ramlet overende.
Stensgaard
.Der er da ikke noget galt fatt paa Storli?
Daniel Hejre
.Ikke det? De har en svag Hukommelse, højstærede. Taler
man ikke om Ruin og Bankerott og –?
man ikke om Ruin og Bankerott og –?
Stensgaard
.Ja, ja, og hvad saa?
Daniel Hejre
.Hvad saa? Ja, sig De mig det. Her har været Bud ude
efter Monsen; der er kommet to Herrer till Storli –
efter Monsen; der er kommet to Herrer till Storli –
Stensgaard
.Et Par Gjæster; {–}ja, det ved jeg –
Daniel Hejre
.Ubudne Gjæster, min kjære unge Ven; man hvisker om
Politi og om glubske Kreditorer; – der er galt fatt i Papirerne,
maa De vide! Ja, a propos, – hvad var det for et Papir, De
fik af Monsen igaar?
Politi og om glubske Kreditorer; – der er galt fatt i Papirerne,
maa De vide! Ja, a propos, – hvad var det for et Papir, De
Faksimile
legg: 13, blad: [6]v
fik af Monsen igaar?
Stensgaard
.Aa, det var et Papir. Galt fatt i Papirerne, siger De? Hør;
De kjender jo Kammerherre Brattsbergs Underskrift?
De kjender jo Kammerherre Brattsbergs Underskrift?
Daniel Hejre
.He-he; det skulde jeg mene.
Stensgaard
(tager Vexlen frem.)
Naa, saa se paa dette her.
Daniel Hejre
.Herhid; – jeg er rigtignok noget nærsynt, men – (efterat have
set.) Det der, højstærede? Det har aldrig været Kammer-
herrens Haand.
set.) Det der, højstærede? Det har aldrig været Kammer-
herrens Haand.
Stensgaard
.Aldrig? Altsaa dog –!
Daniel Hejre
.Og den er udstedt af Proprietær Monsen?
Stensgaard
.Nej, af Grosserer Brattsberg.
Daniel Hejre
.Passiar! Lad mig se. (Ser og giver den tillbage.) Den kan De
bruge till at tænde Deres Cigar med.
bruge till at tænde Deres Cigar med.
Stensgaard
.Hvad for noget? Ogsaa Udstederens Navn –?
Daniel Hejre
.Forfalsket, unge Mand; forfalsket, saa sandt, som jeg heder Daniel.
Man behøver jo bare at se paa den med Mistroens skjærpede
Blik –
Man behøver jo bare at se paa den med Mistroens skjærpede
Blik –
Stensgaard
.Men hvorledes var det da muligt –? Monsen maa ikke have vidst –
Faksimile
legg: 14, blad: [1]r
14.
Daniel Hejre
.Monsen? Nej, den Karl ved nok hverken Besked om sine
egne eller andres Papirer. Men det er godt, det faar en En-
de, Herr Stensgaard! Det er en Tillfredsstillelse for den
moralske Følelse. Ah, jeg har tidt følt mig opptændt af
en ædel Harme, om jeg selv tør sige det, ved at maatte gaa
her og være Vidne till –; noksagt. Men det morsomste ved
det, er det, at naar nu Monsen dratter, saa trækker han først
og fremst Grosserer Brattsberg med sig; Grossereren træk-
ker Kammerherren –
egne eller andres Papirer. Men det er godt, det faar en En-
de, Herr Stensgaard! Det er en Tillfredsstillelse for den
moralske Følelse. Ah, jeg har tidt følt mig opptændt af
en ædel Harme, om jeg selv tør sige det, ved at maatte gaa
her og være Vidne till –; noksagt. Men det morsomste ved
det, er det, at naar nu Monsen dratter, saa trækker han først
og fremst Grosserer Brattsberg med sig; Grossereren træk-
ker Kammerherren –
Stensgaard
.Ja, det sagde Lundestad ogsaa.
Daniel Hejre
.Men der er naturligvis Methode i Bankerotten. Pass
paa; jeg er en gammel Spaamand: Monsen kommer
˹i˺ {f}paa Tugthuset, Grossereren kommer i Akkord og Kam-
merherren kommer under Administration; det vil sige,
hans Kreditorer forærer ham et Par tusend Daler aarlig
i livsvarig Pension. Det er saadan det gaar, Herr Stens-
gaard! Jeg kjender det; jeg kjender det. Hvad siger ikke
Klassikeren? Fiat justitia, pereat mundus; det vil sige:
Fy, hvilken Justits i denne bedærvede Verden, Faer!
paa; jeg er en gammel Spaamand: Monsen kommer
˹i˺ {f}paa Tugthuset, Grossereren kommer i Akkord og Kam-
merherren kommer under Administration; det vil sige,
hans Kreditorer forærer ham et Par tusend Daler aarlig
i livsvarig Pension. Det er saadan det gaar, Herr Stens-
gaard! Jeg kjender det; jeg kjender det. Hvad siger ikke
Klassikeren? Fiat justitia, pereat mundus; det vil sige:
Fy, hvilken Justits i denne bedærvede Verden, Faer!
Stensgaard
(opp og ned ad Gulvet.)
Baade den ene og den anden! Begge Veje stængte!
Daniel Hejre
.Hvad Pokker –?
Stensgaard
.Og det netopp nu! Nu, – nu!
Faksimile
legg: 14, blad: [1]v
Bogtrykker Aslaksen
(kommer fra Højre.)
Tillykke; tillykke, Herr Valgmand!
Stensgaard
.Valgt?
Aslaksen
.Med 117 Stemmer, – og Lundestad med 53. De andre
er spredt i Vind og Vejr.
er spredt i Vind og Vejr.
Daniel Hejre
.Altsaa Deres første Skr{d}idt paa Ærens Bane, Herr Stensgaard!
Aslaksen
.Og det skal ogsaa koste en Bolle Punsch –
Daniel Hejre
.Ja, det er jo det første Skridt, som koster, siger man.
Aslaksen
.
( <...> ind till Venstre, raabende.)
Punsch paa Bordet, Madam Rundholmen! Den nye
Valgmand trakterer!
Valgmand trakterer!
(Gaardbruger Lundestad og flere Vælgere kommer efter-
haanden ind fra Højre.)
haanden ind fra Højre.)
Daniel Hejre
.
(deltagende till Lundestad.)
53! Det er den graahærdede Borgers Løn!
Lundestad
(hvisker till Stensgaard.)
Staar De nu rigtig fast i det, som –?
Stensgaard
.Hvad nytter det at staa fast, hvor alting ramler?
Lundestad
.Mener De, Spillet skulde være tabt?
Faksimile
legg: 14, blad: [2]r
Aslaksen
(tillbage fra Venstre.)
Madam Rundholmen koster Punschen selv; – hun er
nærmest till det, siger hun.
nærmest till det, siger hun.
Stensgaard
(slagen af en Tanke.)
Madam Rundholmen! Nærmest till –!
Lundestad
.Hvilket?
Stensgaard
.Spillet er ikke tabt, Herr Lundestad!
(sætter sig og skriver ved Bordet tillhøjre.)
Lundestad
(dæmpet.)
Hør, Aslaksen; kan jeg faa noget ind i Avisen till iovermorgen?
Aslaksen
.Jagud kan De det. Er det grovt?
Lundestad
.Nej visst er det ikke grovt.
Aslaksen
.Ja, det er det samme; jeg taer det alligevel.
Lundestad
.Det er mit politiske Testament; jeg skriver det ikveld.
(gaar oppover Gulvet.)
En Tjenestepige
(fra Venstre.)
Her er Punsch fra Madamen.
Aslaksen
.Hurra; nu kommer der Liv i de lokale Forholde!
(han sætter Bollen paa det midterste Bord, skjænker for
Faksimile
legg: 14, blad: [2]v
de øvrige og drikker flittigt under det følgende. Bastian Monsen
er imidlertid kommen ind fra Højre.)
Bastian
(sagte.)
Ja, De husker vel paa mit Brev?
Aslaksen
.Vær rolig; (banker sig paa Brystlommen.) jeg har det her.
Bastian
.Og saa besørger De det saa fort De kan; – naa De ser
hun har Stunder, forstaar De.
hun har Stunder, forstaar De.
Aslaksen
.Forstaar; forstaar! (raaber.) Kom nu, her er Glassene fyldte!
Bastian
.De skal Fanden ikke gjøre det for ingenting.
Aslaksen
.Godt; godt. (till Pigen.) En Citron, Karen; – vær som en Vind!
(Bastian fjerner sig.)
Stensgaard
.Hør et Ord, Aslaksen; kommer De her forbi imorgen Aften?
Aslaksen
.Imorgen Aften? Ja, det kan jeg gjerne.
Stensgaard
.Vel; saa gaa
<...>
r De indom og gier Madam Rundholmen dette Brev.
Aslaksen
.Fra Dem?
Stensgaard
.Ja. Putt det i Lommen. Se saa. Imorgen Aften altsaa.
Aslaksen
.Akkurat; vær De rolig.
(Pigen bringer det forlangte. Stensgaard gaar henimod Vinduet.)
Faksimile
legg: 14, blad: [3]r
Bastian
.Naa, du, – har Du saa talt till Madam Rundholmen?
Stensgaard
.Talt? Aa ja; jeg har talt lidt –
Bastian
.Og hvad tror du?
Stensgaard
.Ja, – jo; vi blev afbrudt; jeg kan ikke sige dig noget bestemt.
Bastian
.Jeg frister det alligevel; hun klager svært over Enke-
standen. Om en Times Tid vil jeg ha'e det afgjort.
standen. Om en Times Tid vil jeg ha'e det afgjort.
Stensgaard
.Om en Times Tid?
Bastian
.
(ser Madam Rundholmen, som træder ind fra Venstre.)
Hyss; lad ingen mærke noget!
(gaar {
he
}oppover Gulvet.)
Stensgaard
.
(hen till Aslaksen, sagte:)
Giv mig Brevet igjen.
Aslaksen
.Vil De ha'e det igjen?
Stensgaard
.Ja, hurtig; jeg skal selv besørge det.
Aslaksen
Værsaagod; her er det.
(Stensgaard stikker Brevet i Lommen og blander sig mellem
de øvrige.)
de øvrige.)
Madam Rundholmen
(till Bastian.)
Faksimile
legg: 14, blad: [3]v
Hvad siger saa De till Valget, Monsen?
Bastian
.Alt godt; jeg og Stensgaard er fine Venner, skal jeg
fortælle Dem. Det skulde ikke undre mig, om han kommer
paa Thinget.
fortælle Dem. Det skulde ikke undre mig, om han kommer
paa Thinget.
Madam Rundholmen
.Men det vilde nok ikke Deres Faer se blidt till.
Bastian
.Aa, Faer har saa mange Jern i Ilden. Desuden, skik-
ker de Stensgaard, saa blir Æren lige fuldt i Familjen,
tænker jeg.
ker de Stensgaard, saa blir Æren lige fuldt i Familjen,
tænker jeg.
Madam Rundholmen
.Hvorledes det?
Bastian
.Han gaar paa Frierfødder –
Madam Rundholmen
.Gudbevares; har han sagt noget?
Bastian
.Ja; og jeg har lovet at tale for ham; det skal gaa; jeg
tror visst, Ragna har et godt Øje till ham.
tror visst, Ragna har et godt Øje till ham.
Madam Rundholmen
.Ragna!
Lundestad
(kommer nærmere.)
Naa; hvad snakker De saa ivrigt om, Madam Rundholmen?
Madam Rundholmen
.Tænk, han siger at Stensgaard gaar paa Frierfødder –
Lundestad
.Ja vel; men Kammerherren er ikke lett at bøje –
Faksimile
legg: 14, blad: [4]r
Bastian
.Kammerherren?
Lundestad
.Han holder hende sagtens for god till en simpel Sagfører –
Madam Rundholmen
.Hvem; hvem?
Lundestad
.Frøkenen; Datteren, naturligvis.
Bastian
.Han frier da vel aldrig till Frøken Brattsberg, ved jeg?
Lundestad
.Minsæl gjør han saa.
Madam Rundholmen
.Og det bander De paa?
Bastian
.Og till mig har han sagt –! Hør; lad mig tale med Dem!
(Lundestad og Bastian mod Baggrunden.)
Madam Rundholmen
(nærmer sig till Stensgaard.)
De maa være paa Deres Post, Stensgaard!
Stensgaard
.Mod hvem?
Madam Rundholmen
.Mod slette Mennesker; her er Folk, som gaar og lægger
ondt for Dem.
ondt for Dem.
Stensgaard
.Lad dem det, – naar de bare ikke lægger ondt for mig hos en.
Madam Rundholmen
.Hvem er den ene?
Faksimile
legg: 14, blad: [4]v
Stensgaard
.
(stikker Brevet hemmeligt till hende.)
Se der; læs det naar De blir ensom.
Madam Rundholmen
.Ak, det vidste jeg nok!
(ind till Venstre.)
Værksforvalter Ringdal
,
(fra Højre.)
Naa, jeg hører, De er gaaet af med Sejren, Herr Sagfører.
Stensgaard
.Ja, jeg er, Herr Forvalter; og det tilltrods for Deres højvel-
baarne Herr Principals Bestræbelser.
baarne Herr Principals Bestræbelser.
Ringdal
.Hvad har han bestræbt sig for?
Stensgaard
.For at stemme mig ud.
Ringdal
.Han gjør Brug af sin Valgfrihed, som enhver anden.
Stensgaard
.Det er kun Skade at han nok ikke oftere kommer till
at gjøre Brug af den.
at gjøre Brug af den.
Ringdal
.Hvad skal det sige?
Stensgaard
.Jeg mener, eftersom det er saa og saa fatt i Papirerne –
Ringdal
.I Papirerne! Hvilke Papirer? Hvad har De taget Dem for?
Stensgaard
.Aa, De behøver ikke at spille, som om De ingenting
forstod. Er her ikke et Uvejr ivente? Fallit i stor Maalestokk?
forstod. Er her ikke et Uvejr ivente? Fallit i stor Maalestokk?
Faksimile
legg: 14, blad: [5]r
1.
Ringdal
.Jo, det hører jeg fra alle Kanter.
Stensgaard
.Og er kanske ikke baade Kammerherren og Grossereren
med i det?
med i det?
Ringdal
.Med Tilladelse, er De gal?
Stensgaard
.Ja, det er jo naturligt at De søger at skjule det.
Ringdal
.Hvad skulde det nytte? Kan sligt skjules?
Stensgaard
.Er det da ikke sandt?
Ringdal
.Ikke en Stavelse, hvad Kammerherren angaar. Men
hvor har De kunnet tro saadant noget? Hvem har bildt
Dem det ind?
hvor har De kunnet tro saadant noget? Hvem har bildt
Dem det ind?
Stensgaard
.Det siger jeg ikke for Øjeblikket.
Ringdal
.Ligemeget. Men hvem der end har gjort det, saa ligger
der en Hensigt under.
der en Hensigt under.
Stensgaard
.En Hensigt –!
Ringdal
.Ja, tænk Dem om; er her ingen, som kunde se sin
Fordel i at holde Dem borte fra Kammerherren –?
Fordel i at holde Dem borte fra Kammerherren –?
Stensgaard
.Min Salighed; jo, jo; det er her!
Faksimile
legg: 14, blad: [5]v
2
Ringdal
.Kammerherren har meget tillovers for Dem igrunden –
Stensgaard
.Har han?
Ringdal
.Ja, og det vil man forspilde; – man bygger paa at De
ikke kjender Forholdene her, at De er oppbrusende og god-
troende, at –
ikke kjender Forholdene her, at De er oppbrusende og god-
troende, at –
Stensgaard
.O, de Øgler! Og Madam Rundholmen, som har mit Brev!
Ringdal
.Hvilket Brev?
Stensgaard
.Aa, ingenting. Men det er ikke for sent endnu! Kjære Herr
Ringdal, træffer De Kammerherren iaften?
Ringdal, træffer De Kammerherren iaften?
Ringdal
.Det gjør jeg sikkert.
Stensgaard
.Saa sig ham, det var Vaas med de Trusler, han ved nok;
sig ham, jeg kommer selv og forklarer alting imorgen.
sig ham, jeg kommer selv og forklarer alting imorgen.
Ringdal
.Kommer De?
Stensgaard
.Ja, for at bevise ham –; ah, bevise! Se her, Herr Ring-
dal; giv Kammerherren denne Vexel fra mig.
dal; giv Kammerherren denne Vexel fra mig.
Ringdal
.Vexelen –!
Stensgaard
.Ja, ja; det er noget, som De ikke forstaar; men giv
ham den blot –
ham den blot –
Faksimile
legg: 14, blad: [6]r
<...>2.
Ringdal
.I Sandhed, Herr Stensgaard –
Stensgaard
.Og saa kan De bare tillføje de simple Ord fra mig:
det er saaledes jeg hander mod de Folk, der vil stemme
mig ud ved Valgmandsvalget.
det er saaledes jeg hander mod de Folk, der vil stemme
mig ud ved Valgmandsvalget.
Ringdal
.Det kan De lide paa.
(ud i Baggrunden.)
Stensgaard
.Hør, Herr Hejre, – hvorledes kunde De fare i mig med
den Historie om Kammerherren?
den Historie om Kammerherren?
Daniel Hejre
.Hvorledes jeg kunde fare i Dem –?
Stensgaard
.Ja visst; det var jo den sorteste Løgn –
Daniel Hejre
.Ej; se-se; det glæder mig inderligt! Tænk Dem, Herr Lun-
destad, det er Løgn, det med Kammerherren.
destad, det er Løgn, det med Kammerherren.
Lundestad
.Hyss; fejl Spor; det er nok nærmere.
Stensgaard
.Hvorledes nærmere?
Lundestad
.Jeg ved ingenting; men Folk snakker om Madam
Rundholmen –
Rundholmen –
Stensgaard
.Hvad!
Daniel Hejre
.Ja, har jeg ikke spaaet det! Disse Forbindelser med
Proprietariussen paa Storli –
Faksimile
legg: 14, blad: [6]v
Proprietariussen paa Storli –
Lundestad
.Han kjørte afgaarde imo{
<...>
}rges før det blev lyst –
Daniel Hejre
.Og Familjen er ude og leder efter ham –
Lundestad
.Og Sønnen har travlt med at faa Søsteren vel forsørget –
Stensgaard
.Forsørget! «Imorgen,» sagde hun; og hendes Uro for Faderen –!
Daniel Hejre
.He-he; De skal se, han er gaaet hen og hængt sig, Faer!
Aslaksen
.Er der nogen, som har hængt sig?
Lundestad
.Herr Hejre siger at Monsen paa Storli –
Proprietær Monsen
.
(fra Baggrunden.)
Champagne paa Bordet!
Aslaksen
og flere
.Monsen!
Monsen
.Ja, Monsen, ja! Champagnemonsen! Pengemonsen! Vin,
i Fandens Skind og Ben!
i Fandens Skind og Ben!
Daniel Hejre
.Men, højstærede –!
Stensgaard
.De! Hvor kommer De fra?
Monsen
.Fra Forrettninger! Tjent hundrede Tusend! Hej; imor-
gen gjør jeg dundrende Middag paa Storli.Alle er ind-
budne. Champagne, siger jeg! Tillykke, Stensgaard,
De er jo bleven Valgmand.
gen gjør jeg dundrende Middag paa Storli.Alle er ind-
Faksimile
legg: 15, blad: [1]r
15.
a
budne. Champagne, siger jeg! Tillykke, Stensgaard,
De er jo bleven Valgmand.
Stensgaard
.Ja, jeg skal forklare Dem –
Monsen
.Pyt; hvad rager det mig? Vin! Hvor er Madam
Rundholmen?
(vil ind till Venstre.)
Rundholmen?
Tjenestepigen
(som nylig er traadt ud.)
Der faar ingen komme ind; Madamen sidder og læser
et Brev –
et Brev –
Bastian
.Aa, Død og Pine!
(ud i Baggrunden.)
Stensgaard
.Læser hun et Brev?
Tjenestepigen
.Ja, og saa er hun rent som forstyrret.
Stensgaard
.Farvel, Herr Monsen; imorgen Middag paa Storli –
Monsen
.Farvel; imorgen!
Stensgaard
.
(dæmpet.)
Herr Hejre, vil De gjøre mig en Tjeneste?
Daniel Hejre
.Aa, saamæn, saamæn.
Stensgaard
.Saa mal mig en liden Smule sort for Madam Rund-
holmen; tal lidt tvetydigt om mig; – De gjør sligt saa
udmærket.
Faksimile
legg: 15, blad: [1]v
holmen; tal lidt tvetydigt om mig; – De gjør sligt saa
udmærket.
Daniel Hejre
.Hvad Pokker er det for noget?
Stensgaard
.Jeg har mine Grunde; det er en Spøg, skal jeg sige Dem, –
et Væddemaal med – med en, som De har et Horn i Siden till.
et Væddemaal med – med en, som De har et Horn i Siden till.
Daniel Hejre
.Aha, jeg forstaar –; noksagt!
Stensgaard
.Altsaa, fordærv ingenting; gjør hende bare en Smule
tvivlsom i sin Dom om mig; saadan lidt uviss, indtill
vidre, skjønner De.
tvivlsom i sin Dom om mig; saadan lidt uviss, indtill
vidre, skjønner De.
Daniel Hejre
.Vær trygg; det skal være mig en inderlig Fornøjelse –
Stensgaard
.Takk; Takk, saalænge! (over mod Bordet.) Herr Lundestad,
vi to tales ved imorgen Formiddag hos Kammerherrens.
vi to tales ved imorgen Formiddag hos Kammerherrens.
Lundestad
.Har De Haab?
Stensgaard
.Et tredobbelt!
Lundestad
.Tredobbelt? Men jeg begriber ikke –
Stensgaard
.Behøves heller ikke; fra nu af skal jeg hjælpe mig selv.
(ud i Baggrunden.)
Monsen
(ved Punschbollen.)
Et fuldt Glas till, Aslaksen! Hvor er Bastian?
Faksimile
legg: 15, blad: [2]r
b
Aslaksen
.Han foer paa Døren. Men jeg har et Brev at besør-
ge for ham.
ge for ham.
Monsen
.Har De det?
Aslaksen
.Till Madam Rundholmen.
Monsen
.Naa, endelig!
Aslaksen
.Men ikke før imorgen Aften, sa'e han; hverken før
eller senere; akkurat paa Slaget! Skaal!
eller senere; akkurat paa Slaget! Skaal!
Daniel Hejre
(till Lundestad.)
Hvad Pokker er der for Maskepi mellem denne Herr Sten<...>
gaard og Madam Rundholmen, De?
gaard og Madam Rundholmen, De?
Lundestad
(sagtere.)
Han frier till hende.
Daniel Hejre
.Tænkte jeg det ikke? Men han bad, jeg skulde sværte ham
lidt, gjøre ham mistænkt –; noksagt –
lidt, gjøre ham mistænkt –; noksagt –
Lundestad
.Og De lovte det?
Daniel Hejre
.Ja, naturligvis.
Lundestad
.Han skal ha'e sagt om Dem det, at hvad De lover i
Øst, det holder De i Vest.
Øst, det holder De i Vest.
Faksimile
legg: 15, blad: [2]v
Daniel Hejre
.He-he; den kjære Sjæl, – da skal han sandelig ha'e for-
regnet sig dennegang.
regnet sig dennegang.
Madam Rundholmen
(med et aabent Brev, i Døren tillvenstre.)
Hvor er Sagfører Stensgaard?
Daniel Hejre
.Han kyssed Deres Tjenestepige og gik, Madam
Rundholmen!
Rundholmen!
Faksimile
c
Femte Akt.
(Stort Modtagelsesværelse hos Kammerherrens. Ind-
gang i Baggrunden; Døre till Højre og Venstre.)
gang i Baggrunden; Døre till Højre og Venstre.)
(Værksforvalter Ringdal staar ved et Bord og bla-
der i nogle Papirer. Det banker.)
der i nogle Papirer. Det banker.)
Ringdal
.Kom ind!
Doktor Fjeldbo
(fra Baggrunden.)
Godmorgen!
Ringdal
.Godmorgen, Herr Doktor!
Fjeldbo
.Naa, alting staar vel till?
Ringdal
.Jo, Takk; her staar det nok saa vel; men –
Fjeldbo
.Men?
Ringdal
.Ja, De har da sagtens hørt den store Nyhed?
Fjeldbo
.Nej. Hvad er det for noget?
Faksimile
legg: 15, blad: [3]v
Ringdal
.Hvad? Har De ikke hørt det, som er hændt paa Storli?
Fjeldbo
.Nej!
Ringdal
.Monsen er rømt inatt.
Fjeldbo
.Rømt? Monsen?
Ringdal
.Rømt.
Fjeldbo
.Men du gode Gud –?
Ringdal
.Her gik allerede underlige Rygter igaar; men saa
kom Monsen tillbage; han maa have vidst at forstille sig –
kom Monsen tillbage; han maa have vidst at forstille sig –
Fjeldbo
.Men Grunden? Grunden?
Ringdal
.Umaadelige Tab paa Trælast; siges der; et Par Huse i
Kristiania skal være standset og saa –
Kristiania skal være standset og saa –
Fjeldbo
.Og saa er han rømt!
Ringdal
.Indover till Sverig, rimeligvis. Imorge
<...>
s kom Øvrig-
heden till Storli; der skrives opp og forsegles –
heden till Storli; der skrives opp og forsegles –
Fjeldbo
.Og den ulykkelige Familje –?
Ringdal
.Sønnen har nok altid holdt sig udenfor; ialfald lader han
nu som ingenting, hører jeg.
nu som ingenting, hører jeg.
Faksimile
legg: 15, blad: [4]r
d
Fjeldbo
.Ja, men Datteren da?
Ringdal
.Hys; Datteren er her.
Fjeldbo
.Her?
Ringdal
.Huslæreren bragte hende og de smaa herover imorges;
Frøkenen har taget sig af dem i al Stillhed.
Frøkenen har taget sig af dem i al Stillhed.
Fjeldbo
.Og hvorledes bærer hun dette?
Ringdal
.Aa, jeg tænker, nok saa taaleligt. De kan vide, efter
den Behandling, hun har lidt hjemme –; og desuden
kan jeg fortælle Dem at hun –. Hys; der er Kammer-
herren.
den Behandling, hun har lidt hjemme –; og desuden
kan jeg fortælle Dem at hun –. Hys; der er Kammer-
herren.
Kammerherren
(fra Venstre.)
Se, er De der, kjære Doktor?
Fjeldbo
.Ja, jeg er temmelig tidligt ude. Maa jeg nu ønske Dem
till Lykke med Fødselsdagen, Herr Kammerherre!
till Lykke med Fødselsdagen, Herr Kammerherre!
Kammerherren
.Aa, Gud bedre os for hvad Lykke den bringer; men De
skal have Takk; jeg ved, De mener det ve d l.
skal have Takk; jeg ved, De mener det ve d l.
Fjeldbo
.Og tør jeg saa spørge Dem, Herr Kammerherre –
Kammerherren
.Først et Ord; De skal herefter lade den Titel fare.
Faksimile
legg: 15, blad: [4]v
Fjeldbo
.Hvad skal det sige?
Kammerherren
.Jeg er Jernværksejer, slett og rett.
Fjeldbo
.Aa, men hvad er dog dette for Urimeligheder?
Kammerherren
.Jeg har frasagt mig Titel og Bestilling. Min underdanig-
ste Skrivelse afgaar endnu idag.
ste Skrivelse afgaar endnu idag.
Fjeldbo
.Det skulde De dog sove paa.
Kammerherren
.Naar min Konge viste mig den Naade at opptage mig
i sin nærmeste Omgivelse, saa skete det paa Grund af
en Anseelse, som min Familje gjennem lange Slægter
havde vidst at bevare.
i sin nærmeste Omgivelse, saa skete det paa Grund af
en Anseelse, som min Familje gjennem lange Slægter
havde vidst at bevare.
Fjeldbo
.Ja, hvad saa vidre?
Kammerherren
.Min Familje er beskæmmet, ligesaa fuldt, som Proprie-
tær Monsens. Ja, De har da vel hørt om Monsen?
tær Monsens. Ja, De har da vel hørt om Monsen?
Fjeldbo
.Jo, jeg har.
Kammerherren
(till Ringdal.)
Ved man intet nærmere?
Ringdal
.Intet andet, end at han trækker en hel Del af de {g}yn-
gre Gaardbrugere med.
gre Gaardbrugere med.
Faksimile
legg: 15, blad: [5]r
e
Kammerherren
.Og min Søn?
Ringdal
.Deres Søn har skikket mig et Oppgjør. Han kan svare
enhver sit; men der blir ingenting tillovers.
enhver sit; men der blir ingenting tillovers.
Kammerherren
.Hm. Ja, vil De saa faa min Ansøgning renskrevet.
Ringdal
.Det skal ske.
(ud gjennem den forreste Dør tillhøjre.)
Fjeldbo
.Men har De betænkt Dem? Det hele kan jo ordnes i
al Stillhed.
al Stillhed.
Kammerherren
.Saa? Kan jeg gjøre mig selv uvidende om hvad der er sket?
Fjeldbo
.Aa, hvad er der igrunden sket? Han har jo skrevet Dem till, till-
staaet sin Ubesindighed, trygglet om Tillgivelse; dette er jo den
eneste Gang, han har gjort sig skyldig i sligt; hvad er det saa,
spørger jeg?
staaet sin Ubesindighed, trygglet om Tillgivelse; dette er jo den
eneste Gang, han har gjort sig skyldig i sligt; hvad er det saa,
spørger jeg?
Kammerherren
.Vilde De handle, som min Søn har handlet?
Fjeldbo
.Han vil ikke gjentage det; det er Hovedsagen.
Kammerherren
.Og hvoraf ved De at han ikke vil gjentage det?
Fjeldbo
.Om ikke af andet, saa ved jeg det af det Opptrin, De selv har
fortalt mig; det med Deres Svigerdatter. Hvad der end kom-
mer ud af det forresten, saa vil det ryste ham till Alvor.
fortalt mig; det med Deres Svigerdatter. Hvad der end kom-
mer ud af det forresten, saa vil det ryste ham till Alvor.
Faksimile
legg: 15, blad: [5]v
Kammerherren
(oppover Gulvet.)
Min stakkels Selma! Vor jævne Fred og Lykke forspildt!
Fjeldbo
.Der er noget, som staar højere. Den Lykke har været et Skin.
Ja, jeg vil sige Dem det: De har i det, som i saa meget an-
det, bygget paa en hul Grund; De har været forblindet og
hovmodig, Herr Kammerherre!
Ja, jeg vil sige Dem det: De har i det, som i saa meget an-
det, bygget paa en hul Grund; De har været forblindet og
hovmodig, Herr Kammerherre!
Kammerherren
(standser.)
Jeg?
Fjeldbo
.Ja, De! De har pukket paa Deres Familjes Hæderlighed;
men naar er denne Hæderlighed bleven satt paa Prøve? Ved
De, om den vilde staaet i Fristelsen?
men naar er denne Hæderlighed bleven satt paa Prøve? Ved
De, om den vilde staaet i Fristelsen?
Kammerherren
.De kan spare Dem enhver Præken, Herr Doktor; disse
sidste Dages Begivenheder er ikke gaaet sporløst hen o-
ver mig.
sidste Dages Begivenheder er ikke gaaet sporløst hen o-
ver mig.
Fjeldbo
.Det tror jeg ogsaa; men lad det saa vise sig i en mildere
Dom og i en klarere Erkjendelse. De bebrejder Deres
Søn; men hvad har De gjort for Deres Søn? De har sør-
get for at uddanne hans Evner, men ikke for at grundlægge
en Karakter i ham. De har holdt Foredrag over h{ <...> }vad han
skyldte sin hæderlige Familje; men De har ikke ledet og
bøjet og formet ham saaledes, at det blev ham en ubevidst
Nødvendighed at handle hæderligt.
Dom og i en klarere Erkjendelse. De bebrejder Deres
Søn; men hvad har De gjort for Deres Søn? De har sør-
get for at uddanne hans Evner, men ikke for at grundlægge
en Karakter i ham. De har holdt Foredrag over h{ <...> }vad han
skyldte sin hæderlige Familje; men De har ikke ledet og
bøjet og formet ham saaledes, at det blev ham en ubevidst
Nødvendighed at handle hæderligt.
Kammerherren
.Tror De det?
Faksimile
legg: 15, blad: [6]r
f.
Fjeldbo
.Jeg baade tror det og jeg ved det. Men det er jo saa al-
mindeligt her; man sætter Oppgaven i at lære, istedetfor i
at være. Vi ser ogsaa hvad det leder till; vi ser det i de
Hundreder af begavede Mennesker, der gaar halvfærdige
omkring og er et i Følelser og Stemninger og noget gan-
ske andet i Værk og Handlesætt. Se nu blot till Stensgaard –
mindeligt her; man sætter Oppgaven i at lære, istedetfor i
at være. Vi ser ogsaa hvad det leder till; vi ser det i de
Hundreder af begavede Mennesker, der gaar halvfærdige
omkring og er et i Følelser og Stemninger og noget gan-
ske andet i Værk og Handlesætt. Se nu blot till Stensgaard –
Kammerherren
.Stensgaard, ja! Hvad siger De om Stensgaard?
Fjeldbo
.Stykkværk. Jeg har kjendt ham fra Barnsben af. Hans
Faer ˹var˺ et vissent Drog, en Pjalt, et ingenting; han drev en li-
den Høkernæring og Pantelaanerforrettninger ved Siden
af; eller, rettere sagt, det var Konen, som drev det. Hun var
et grovslaaet Fruentimmer, det mest ukvindelige, jeg har
kjendt. Manden fik hun gjort umyndig; ikke en Hjerte-
tanke var der i hende. Og i dette Hjem voxte Stensgaard
opp. Og saa gik han i Latinskole tillige. «Han skal
studere», sagde Moderen; «der skal blie en dygtig Inkas-
sator af ham». Stygghed i Hjemmet; Løftelse i Skolen;
Aanden, Karakteren, Viljen, Evnerne, – altsammen hver sin Vej.
Hvad kunde det føre till, andet, end till Splittelse i Per-
sonligheden?
Faer ˹var˺ et vissent Drog, en Pjalt, et ingenting; han drev en li-
den Høkernæring og Pantelaanerforrettninger ved Siden
af; eller, rettere sagt, det var Konen, som drev det. Hun var
et grovslaaet Fruentimmer, det mest ukvindelige, jeg har
kjendt. Manden fik hun gjort umyndig; ikke en Hjerte-
tanke var der i hende. Og i dette Hjem voxte Stensgaard
opp. Og saa gik han i Latinskole tillige. «Han skal
studere», sagde Moderen; «der skal blie en dygtig Inkas-
sator af ham». Stygghed i Hjemmet; Løftelse i Skolen;
Aanden, Karakteren, Viljen, Evnerne, – altsammen hver sin Vej.
Hvad kunde det føre till, andet, end till Splittelse i Per-
sonligheden?
Kammerherren
.Jeg ved ikke hvad det kunde føre till. Men jeg gad vide,
hvad der er godt nok for Dem. Af Stensgaard kan man
ingenting vente; af min Søn heller ikke; men af Dem,
naturligvis; af Dem –!
hvad der er godt nok for Dem. Af Stensgaard kan man
ingenting vente; af min Søn heller ikke; men af Dem,
naturligvis; af Dem –!
Fjeldbo
.Ja, af mig; netopp af mig. Aa, De maa ikke smile;
jeg hovmoder mig ikke; men jeg har faat det, som grun-
der Ligevægten, og som gjør sikker. Jeg er voxet opp under
Ro og Harmoni, i en jævn Middelstandsfamilje. Min
Moder er en Kvinde, helt og holdent; hjemme hos os har
der aldrig været Ønsker udover Evnerne; intet Krav
er forlist paa Forholdenes Skjær; intet Dødsfald har gre-
bet forstyrrende ind og efterladt Tomhed og Savn i Kredsen.
Der var der Kjærlighed till Skjønhed; men den laa inder-
ligt i Livsbetragtningen, ikke jævnsides langs med den; der
var der hverken Forstandens eller Stemningens Udskejelser –
Faksimile
legg: 15, blad: [6]v
1
jeg hovmoder mig ikke; men jeg har faat det, som grun-
der Ligevægten, og som gjør sikker. Jeg er voxet opp under
Ro og Harmoni, i en jævn Middelstandsfamilje. Min
Moder er en Kvinde, helt og holdent; hjemme hos os har
der aldrig været Ønsker udover Evnerne; intet Krav
er forlist paa Forholdenes Skjær; intet Dødsfald har gre-
bet forstyrrende ind og efterladt Tomhed og Savn i Kredsen.
Der var der Kjærlighed till Skjønhed; men den laa inder-
ligt i Livsbetragtningen, ikke jævnsides langs med den; der
var der hverken Forstandens eller Stemningens Udskejelser –
Kammerherren
.Se, se; det er derfor De er bleven saa overmaade komplet?
Fjeldbo
.Langtfra at jeg det tror. Jeg siger kun at Livsvilkaarene
har stillet sig saa uendelig gunstigt for mig; og jeg føler
det som et Ansvar.
har stillet sig saa uendelig gunstigt for mig; og jeg føler
det som et Ansvar.
Kammerherren
.Lad saa være; men naar Stensgaard intet saadant An-
svar har, da er det desto smukkere at han alligevel –
svar har, da er det desto smukkere at han alligevel –
Fjeldbo
.Hvilket? Hvad?
Kammerherren
.De dømmer ham falskt, min gode Doktor! Se her. Hvad
siger De till dette?
siger De till dette?
Fjeldbo
.Deres Søns Vexel!
Kammerherren
.Ja, den har han sendt mig tillbage.
Fjeldbo
.Frivilligt?
Faksimile
legg: 16, blad: [1]r
16.
2
Kammerherren
.Frivilligt og uden Betingelser. Det er smukt; det er no-
belt; – og derfor staar ogsaa fra idag af mit Hus aa-
bent for ham.
belt; – og derfor staar ogsaa fra idag af mit Hus aa-
bent for ham.
Fjeldbo
.Betænk Dem! For Deres egen, for Deres Datters Skyld –
Kammerherren
.Aa, lad mig være! Han har meget forud for Dem; han er
ligefrem idetmindste; men De, De gaar skjult tillværks.
ligefrem idetmindste; men De, De gaar skjult tillværks.
Fjeldbo
.Jeg?
Kammerherren
.Ja, De! De er bleven den styrende her i Huset; De gaar
ud og ind; jeg tager Dem paa Raad i alting, – og saa al-
ligevel –
ud og ind; jeg tager Dem paa Raad i alting, – og saa al-
ligevel –
Fjeldbo
.Ja, ja; alligevel –?
Kammerherren
.Alligevel saa er der noget bagved med Dem; noget forban-
det; noget – noget fornemt, som jeg ikke udstaar!
det; noget – noget fornemt, som jeg ikke udstaar!
Fjeldbo
.Men saa forklar Dem dog!
Kammerherren
.Jeg? Nej, De skulde forklare Dem, skulde De! Men nu
kan De have det saa godt.
kan De have det saa godt.
Fjeldbo
.Herr Kammerherre, vi to forstaar ikke hinanden. Jeg
har ingen Vexel at sende tillbage; men det kunde dog
hænde at jeg bragte et større Offer endda.
har ingen Vexel at sende tillbage; men det kunde dog
hænde at jeg bragte et større Offer endda.
Faksimile
legg: 16, blad: [1]v
Kammerherren
.Saa? Hvorved?
Fjeldbo
.Ved at tie.
Kammerherren
.Ved at tie? Skal jeg sige Dem, hvad jeg kunde have Lyst
till? At blive grov, bande, gaa ind i de unges Forbund!
De er en højfornem Stivnakke, Herr Værkslæge; – og det
passer ikke i vort fri Samfund. Se Stensgaard; han er ikke
noget saadant; og derfor skal han faa komme her i Huset;
han skal –; han skal –! Aa, jeg gider min Sæl og Salighed
ikke –! Nu kan De have det saa godt; som man reder, saa
ligger man.
till? At blive grov, bande, gaa ind i de unges Forbund!
De er en højfornem Stivnakke, Herr Værkslæge; – og det
passer ikke i vort fri Samfund. Se Stensgaard; han er ikke
noget saadant; og derfor skal han faa komme her i Huset;
han skal –; han skal –! Aa, jeg gider min Sæl og Salighed
ikke –! Nu kan De have det saa godt; som man reder, saa
ligger man.
Gaardbruger Lundestad
(fra Baggrunden.)
Till Lykke med Dagen, Herr Kammerherre! Og maa jeg
saa ønske Dem Hæder og alt godt –
saa ønske Dem Hæder og alt godt –
Kammerherren
.Aa, Pokker i Vold, – havde jeg nær sagt. Det er Lapperi alt-
sammen, min kjære Lundestad. Der er ingenting, som hol-
der Prøve tillbunds i denne Verden.
sammen, min kjære Lundestad. Der er ingenting, som hol-
der Prøve tillbunds i denne Verden.
Lundestad
.Saa siger Proprietær Monsens Kreditorer ogsaa.
Kammerherren
.Ja, dette med Monsen! Kom det ikke over Dem, som et Lynslag?
Lundestad
.Aa, De har nu spaaet det saa længe, De, Herr Kammerherre.
Kammerherren
.Hm, hm; – ja visst har jeg saa; det er ikke længere siden,
end i Forgaars; han kom her for at prelle mig –
end i Forgaars; han kom her for at prelle mig –
Faksimile
legg: 16, blad: [2]r
3
Fjeldbo
.Kanske for at frelses.
Lundestad
.Ugjørligt; han var kommen for dybt i det; – og det, som
sker, det er nu altid det bedste.
sker, det er nu altid det bedste.
Kammerherren
.Velbekomme! Finder De det ogsaa bedst, at De blev slaaet
ved Valget igaar?
ved Valget igaar?
Lundestad
.Jeg blev da ikke slaaet; det gik jo altsammen efter min egen
Vilje. S{e}tensgaard skal en ikke stanges med; han har det,
som vi andre maa bide os i Fingrene efter.
Vilje. S{e}tensgaard skal en ikke stanges med; han har det,
som vi andre maa bide os i Fingrene efter.
Kammerherren
.Ja, det Udtrykk forstaar jeg ikke ganske –?
Lundestad
.Han har Evne till at rive Mængden med sig. Og da han
nu er saa heldig, at han hverken hindres af Karakter eller
af Overbevisning eller af borgerlig Stilling, saa har han saa
svært lett for at være frisindet.
nu er saa heldig, at han hverken hindres af Karakter eller
af Overbevisning eller af borgerlig Stilling, saa har han saa
svært lett for at være frisindet.
Kammerherren
.Jeg skulde dog i Sandhed mene, at vi ogsaa er frisindede.
Lundestad
.Ja Gu' er vi frisindede, Herr Kammerherre; der er ingen
Tvivl om det. Men der er det ved det, at vi bare er frisinde-
de paa vore egne Vegne; men nu kommer Stensgaard og
er frisindet paa andres Vegne ogsaa. Det er det nye i Tingen<...>
Tvivl om det. Men der er det ved det, at vi bare er frisinde-
de paa vore egne Vegne; men nu kommer Stensgaard og
er frisindet paa andres Vegne ogsaa. Det er det nye i Tingen<...>
Kammerherren
.Og alt dette Omvæltningsvæsen vil De fremme?
Lundestad
.Jeg har læst i gamle Historiebøger at der før i Tiden var
Folk, som kunde mane Spøgelser frem; men de kunde
ikke mane dem bort igjen.
Faksimile
legg: 16, blad: [2]v
Folk, som kunde mane Spøgelser frem; men de kunde
ikke mane dem bort igjen.
Kammerherren
.Men, kjære Lundestad, hvor kan De, som en opplyst Mand –?
Lundestad
.Jeg ved nok, det er papistisk Overtro, Herr Kammerherre;
men det er med nye Tanker, som med Spøgelser; en kan ikke
mane dem bort igjen; og derfor faar en se at komme ud
af det med dem, saa godt en kan.
men det er med nye Tanker, som med Spøgelser; en kan ikke
mane dem bort igjen; og derfor faar en se at komme ud
af det med dem, saa godt en kan.
Kammerherren
.Ja, men nu, da Monsen er faldet, og rimeligvis hele
dette Slæng af Rolighedsforstyrrere med ham –
dette Slæng af Rolighedsforstyrrere med ham –
Lundestad
.Var Monsen faldet en to–tre Dage før, saa var meget
blevet anderledes.
blevet anderledes.
Kammerherren
.Desværre; De har været for snar –
Lundestad
.Jeg havde ogsaa Hensyn till Dem, Herr Kammerherre.
Kammerherren
.Till mig?
Lundestad
.Vort Parti maa bevare sin Hæderlighed i Folks Øjne. Vi
repræsenterer den gamle, grundfæstede, norske Ærlighed.
Havde jeg svigtet Stensgaard, saa ved De han har et Papir –
repræsenterer den gamle, grundfæstede, norske Ærlighed.
Havde jeg svigtet Stensgaard, saa ved De han har et Papir –
Kammerherren
.Ikke nu længere.
Lundestad
.Hvad?
Faksimile
legg: 16, blad: [3]r
4
Kammerherren
.Her er det.
Lundestad
.Har han sendt Dem det tillbage?
Kammerherren
.Ja. Personlig er han en Hædersmand; det Skudsmaal
maa jeg give ham.
maa jeg give ham.
Lundestad
(tankefuld.)
Sagfører Stensgaard har gode Gaver.
Sagfører Stensgaard
(fra Baggrunden, standser i Døren.)
Faar jeg Lov at komme nærmere?
Kammerherren
(imod ham.)
Det kan De tryggt.
Stensgaard
.Og De vil tage en Lykønskning af mig?
Kammerherren
.Det vil jeg.
Stensgaard
.Saa tag den baade varm og inderlig! Og slaa saa en
Streg over alle skrevne Dumheder –
Streg over alle skrevne Dumheder –
Kammerherren
.Jeg holder mig till Handlinger, Herr Stensgaard.
Stensgaard
.O, Gud velsigne Dem!
Kammerherren
.Og fra idag af – siden De saa ønsker det – fra idag af er
De som hjemme her.
De som hjemme her.
Faksimile
legg: 16, blad: [3]v
Stensgaard
.Maa jeg? Maa jeg det?
(det banker.)
Kammerherren
.Kom ind!
(Flere Byggdemænd, Medlemmer af Formandskabet o. s. v.
Kammerherren <...> gaar dem imøde, modtager Lykønsknin-
ger og taler med dem.)
Kammerherren <...> gaar dem imøde, modtager Lykønsknin-
ger og taler med dem.)
Thora
(som imidlertid er traadt ind fra den bageste Dør till <...> venstre.)
Herr Stensgaard, maa jeg takke Dem stille.
Stensgaard
.De, Frøken!
Thora
.
Min Fader har sagt mig, hvor smukt De har handlet.
Stensgaard
.Men –?
Thora
.O, hvor vi har miskjendt Dem!
Stensgaard
.Har De –?
Thora
.Det var jo ogsaa Deres egen Skyld; – nej, nej; det var vor. O,
hvor inderlig gjerne vilde jeg ikke gjøre det godt igjen –
hvor inderlig gjerne vilde jeg ikke gjøre det godt igjen –
Stensgaard
.Vilde De? Vilde De selv? Vilde De virkelig –?
Thora
.Allesammen; kunde vi saasandt –
Kammerherren
.Forfriskninger till Herrerne, mit Barn!
Faksimile
legg: 16, blad: [4]r
5
Thora
.Nu kommer de.
(hun gaar opp igjen mod Døren, hvorfra Pigen strax
efter kommer med Vin og Bagværk, der bydes omkring
under det følgende.)
Stensgaard
.Kjære, fortræffelige Lundestad; jeg føler mig som en
sejrende Gud!
sejrende Gud!
Lundestad
.Saa følte De dem vel igaar ogsaa.
Stensgaard
.Pytt; idag er det noget andet; det bedste; Kronen paa det
hele! Glorien, Glansen over Livet!
hele! Glorien, Glansen over Livet!
Lundestad
.Aahaa; Elskovstanker?
Stensgaard
.Ingen Tanker! Lykke, Lykke; Kjærlighedslykke!
Lundestad
.Saa Svoger Bastian har bragt Dem Svaret?
Stensgaard
.Bastian –?
Lundestad
.Ja, han ymted om noget igaar; han havde nok lovet at
tale for Dem hos en liden Pige.
tale for Dem hos en liden Pige.
Stensgaard
.Aa, hvad Sniksnakk –
Lundestad
.Vær ikke rædd for mig. Hvis De ikke ved det endnu, saa
kan jeg sige Dem det: De har sejret, Herr Stensgaard;
jeg har det fra Ringdal.
kan jeg sige Dem det: De har sejret, Herr Stensgaard;
jeg har det fra Ringdal.
Faksimile
legg: 16, blad: [4]v
Stensgaard
.Hvad har De fra Ringdal?
Lundestad
.Jomfru Monsen har givet sit Ja.
Stensgaard
.Hvad siger De!
Lundestad
.Sit Ja, siger jeg.
Stensgaard
.Ja? Ja? Og Faderen er rømt!
Lundestad
.Men ikke Datteren.
Stensgaard
.Sit Ja! Midt under en saadan Familjeskandale! Hvor
ukvindeligt! Sligt maa jo støde enhver fintfølende Mand
tillbage. Men det er en Misforstaaelse, det hele. Jeg har al-
drig anmodet Bastian –; hvor kunde saa det Bæst –?
Ligemeget; det kommer mig ikke ved; hvad han har
gjort, maa han selv svare for.
ukvindeligt! Sligt maa jo støde enhver fintfølende Mand
tillbage. Men det er en Misforstaaelse, det hele. Jeg har al-
drig anmodet Bastian –; hvor kunde saa det Bæst –?
Ligemeget; det kommer mig ikke ved; hvad han har
gjort, maa han selv svare for.
Daniel Hejre
(fra Baggrunden.)
He-he; stor Forsamling; j{
e
}a, naturligvis; man gjør sin Opp-
vartning, sine Hoser grønne, som man siger. Kanske jeg
ogsaa maa faa Lov –
vartning, sine Hoser grønne, som man siger. Kanske jeg
ogsaa maa faa Lov –
Kammerherren
.Takk, Takk, gamle Ven!
Daniel Hejre
.Gudbevares, højstærede; gjør sig endelig ikke saa gemen.
(nye Gjæster kommer.) Se, der har vi Rettfærdighedens Haand-
langere, – Exekutionsmagten –; noksagt! (hen till Stensgaard.)
Ah, min kjære, lykkelige, unge Mand; er De der? Deres
Haand! Modtag Forsikkringen om en Oldings uskrøm-
tede Glæde.
(nye Gjæster kommer.) Se, der har vi Rettfærdighedens Haand-
langere, – Exekutionsmagten –; noksagt! (hen till Stensgaard.)
Faksimile
legg: 16, blad: [5]r
6
Ah, min kjære, lykkelige, unge Mand; er De der? Deres
Haand! Modtag Forsikkringen om en Oldings uskrøm-
tede Glæde.
Stensgaard
.Hvorover?
Daniel Hejre
.De bad mig igaar tale en Smule tvetydigt om Dem
till hende, De ved nok –
till hende, De ved nok –
Stensgaard
.Naa ja, ja; hvad saa?
Daniel Hejre
.Det var mig en inderlig Fryd at efterkomme Deres Ønske –
Stensgaard
.Hvad saa; hvad saa, spørger jeg? Hvorledes tog hun det?
Daniel Hejre
.Som en elskende Kvinde, naturligvis; stak i at græde;
smækked Døren i Laas; vilde hverken svare eller vise sig –
smækked Døren i Laas; vilde hverken svare eller vise sig –
Stensgaard
.Ah, Gudskelov!
Daniel Hejre
.De er barbarisk! At sætte et Enkehjerte paa slig grusom Prøve;
at gaa her og glæde sig over Skinsygens Kvaler –! Men Kjærlig-
heden har Katteøjne; noksagt; thi idag, da jeg foer forbi,
stod Madam Rundholmen frisk og frodig i det aabne
Vindu og kæmmed sit Haar; saa ud som en Havfrue,
med Permission at sige; – aa, det er et dygtigt Fruen-
timmer!
at gaa her og glæde sig over Skinsygens Kvaler –! Men Kjærlig-
heden har Katteøjne; noksagt; thi idag, da jeg foer forbi,
stod Madam Rundholmen frisk og frodig i det aabne
Vindu og kæmmed sit Haar; saa ud som en Havfrue,
med Permission at sige; – aa, det er et dygtigt Fruen-
timmer!
Stensgaard
.Naa? Og saa?
Faksimile
legg: 16, blad: [5]v
Daniel Hejre
.Ja, saa lo hun, som hun var besatt, Faer; og dermed rakte
hun et Brev ivejret og raabte: Et Frierbrev, Herr Hejre; jeg
er bleven forlovet igaar!
hun et Brev ivejret og raabte: Et Frierbrev, Herr Hejre; jeg
er bleven forlovet igaar!
Stensgaard
.Hvad? Forlovet?
Daniel Hejre
.En hjertelig Lykkønskning, unge Mand; det glæder mig usige-
ligt at jeg var den første, som kunde melde Dem –
ligt at jeg var den første, som kunde melde Dem –
Stensgaard
.Det er Sludder! Det er Snakk!
Daniel Hejre
.Hvad er Snakk?
Stensgaard
.De har ikke forstaaet hende; eller hun har ikke forstaaet –;
forlovet! Er de gal? Nu, da Monsen er falden, saa er rimeligvis
hun ogsaa –
forlovet! Er de gal? Nu, da Monsen er falden, saa er rimeligvis
hun ogsaa –
Daniel Hejre
.Nej, minsæl er hun ej, Faer! Madam Rundholmen staar
paa solide Ben.
paa solide Ben.
Stensgaard
.Ligemeget. Mine Tanker gaar i en ganske anden Rett-
ning. Det med Brevet var bare en Spøg, et Væddemaal,
det hørte De jo. Kjære Herr Hejre, gjør mig den Tjeneste,
ikke at tale et Ord till nogen om denne dumme Historie.
ning. Det med Brevet var bare en Spøg, et Væddemaal,
det hørte De jo. Kjære Herr Hejre, gjør mig den Tjeneste,
ikke at tale et Ord till nogen om denne dumme Historie.
Daniel Hejre
.Forstaar; forstaar! Det skal holdes hemmeligt; det er det,
man kalder Romantik. Ak, ja; den Ungdom, den skal
nu altid være saa poetisk!
man kalder Romantik. Ak, ja; den Ungdom, den skal
nu altid være saa poetisk!
Faksimile
legg: 16, blad: [6]r
7
Stensgaard
.Ja, ja; ti blot; jeg skal lønne Dem for det, – føre Deres Pro-
cesser –; hys; jeg stoler paa Dem.
(fjerner sig.)
cesser –; hys; jeg stoler paa Dem.
Kammerherren
(som imidlertid har talt med Lundestad.)
Nej, Lundestad, – det kan jeg umuligt tro!
Lundestad
.Nu svor jeg, Herr Kammerherre! Jeg har det fra Daniel
Hejres egen Mund.
Hejres egen Mund.
Daniel Hejre
.Hvad har De fra min Mund, om jeg tør spørge?
Kammerherren
.Sig mig, – har Sagfører Stensgaard vist dig en Vexel igaar?
Daniel Hejre
.Ja, Død og Plage, det er sandt! Hvorledes hænger det sammen?
Kammerherren
.Det skal jeg sige dig siden. Men du fortalte ham jo –
Lundestad
.De bildte ham jo ind at den var falsk?
Daniel Hejre
.Pytt; en uskyldig Spøg, for at gjøre ham lidt betuttet i
Sejersrusen –
Sejersrusen –
Lundestad
.Men De sagde jo at begge Underskrifter var falske?
Daniel Hejre
.Ja, for Pokker, hvorfor ikke ligesaagodt begge, som den ene?
Kammerherren
.Altsaa dog!
Faksimile
legg: 16, blad: [6]v
8
Lundestad
(till Kammerherren.)
Og da han det hørte –
Kammerherren
.Saa var det han gav Vexelen till Ringdal!
Lundestad
.Den Vexel, som han ikke længere kunde bruge till at
true med.
true med.
Kammerherren
.Spiller den højmodige; fører mig bag Lyset paany; –
aabner sig Adgang till mit Hus; afnøder mig Takksigel-
ser, – den, den –! Og den Person –!
aabner sig Adgang till mit Hus; afnøder mig Takksigel-
ser, – den, den –! Og den Person –!
Daniel Hejre
.Men hvad er det dog for løjerlige Fagter, højstærede?
Kammerherren
.Siden; siden, kjære Ven! (trækker Lundestad tillside) Og den
Person er det, De beskytter, skubber fremad, hjælper ivejret!
Person er det, De beskytter, skubber fremad, hjælper ivejret!
Lundestad
.End De selv da?
Kammerherren
.O, jeg kunde have Lyst till –!
Lundestad
(tyder mod Stensgaard, som taler med Thora.)
Se derborte. Hvad Tanker tror De ikke Folk gjør sig –?
Kammerherren
.De Tanker skal jeg bringe dem ud af.
Lundestad
.For sent, Herr Kammerherre; han hjælper sig frem med
Udsigter og Skin og Sandsynligheder –
Udsigter og Skin og Sandsynligheder –
Faksimile
legg: 17, blad: [1]r
17.
8
Kammerherren
.Jeg kan ogsaa manøvrere, Herr Gaardbruger
Lundestad!
Lundestad!
Lundestad
.Hvad vil De gjøre?
Kammerherren
.Pass paa! (gaar hen till Fjeldbo.) Herr Værkslæge
Fjeldbo, – vil De vise mig en Tjeneste?
Fjeldbo, – vil De vise mig en Tjeneste?
Fjeldbo
.Med Glæde!
Kammerherren
.Saa fordriv den Karl derhenne.
Fjeldbo
.Stensgaard?
Kammerherren
.Ja, Lykkejægeren; jeg taaler ikke at høre hans
Navn; fordriv ham!
Navn; fordriv ham!
Fjeldbo
.Men hvorledes kan jeg –?
Kammerherren
.Det blir Deres egen Sag; jeg giver Dem frie Hænder –
Fjeldbo
.Frie Hænder! Det gjør De? I et og alt?
Kammerherren
.Ja, for Pokker; ja!
Fjeldbo
.Deres Haand paa det, Herr Kammerherre!
Kammerherren
.Her er den.
Faksimile
legg: 17, blad: [1]v
Fjeldbo
.I Guds Navn da; nu eller aldrig! (højlydt.) Maa
jeg et Øjeblik lægge Beslag paa de tillstedeværendes
Oppmærksomhed?
jeg et Øjeblik lægge Beslag paa de tillstedeværendes
Oppmærksomhed?
Kammerherren
.Doktor Fjeldbo har Ordet!
Fjeldbo
.Jeg har den Glæde, med Kammerherre Bratts-
bergs Samtykke, at meddele Dem min Forlovelse
med hans Datter.
bergs Samtykke, at meddele Dem min Forlovelse
med hans Datter.
(Udbrudd af Overraskelse. Thora udstøder et lett
Skrig; Kammerherren er ifærd med at sige noget,
men fatter sig i det. Støj og Lykkønskninger.)
Skrig; Kammerherren er ifærd med at sige noget,
men fatter sig i det. Støj og Lykkønskninger.)
Stensgaard
.Forlovelse! Din Forlovelse –!
Daniel Hejre
.Med Kammerherrens –? Med din –? Med – med –?
Lundestad
.Er Doktoren fra Viddet?
Stensgaard
.Men, Herr Kammerherre –?
Kammerherren
.Hvad kan jeg gjøre? Jeg er frisindet. Jeg slutter
mig till de unges Forbund!
mig till de unges Forbund!
Fjeldbo
.Takk, Takk, – og Tillgivelse!
Kammerherren
.Vi befinder os i Associationernes Tid, Herr Sag-
fører; den fri Konkurrence leve!
fører; den fri Konkurrence leve!
Faksimile
legg: 17, blad: [2]r
Thora
.O, min velsignede Fader!
Lundestad
.Ja, vi befinder os i Forlovelsernes Tid ogsaa; jeg kan
melde en Forlovelse till –
melde en Forlovelse till –
Stensgaard
.Det er Oppspind!
Lundestad
.Nej, visst er det ikke; Jomfru Monsens Forlovelse –
Stensgaard
.Usandt; usandt, siger jeg!
Thora
.Nej, Faer, det er sandt; de er her begge to.
Kammerherren
.Hvem? Hvor?
Thora
.Ragna og Kandidat Helle. Derinde –
(mod den øverste Dør tillhøjre.)
Lundestad
.Kandidat Helle? Ham altsaa –!
Kammerherren
.Og her; hos mig! (opp mod Døren.) Herud, kjære Barn!
Ragna
(viger sky tillbage.)
O, nej, nej; her er saa mange Mennesker!
Kammerherren
.Ingen Undseelse; hvad kan De for det, som er hændt?
Kandidat Helle
.Herr Kammerherre, hun er hjemløs nu.
Faksimile
legg: 17, blad: [2]v
Ragna
.O, tag Dem af os!
Kammerherren
.Det skal jeg. Og hjertelig Takk, at I tyede till mig!
Daniel Hejre
.Ja, minsæl lever vi i Forlovelsernes Tid; jeg kan saa-
mæn supplere Listen –
mæn supplere Listen –
Kammerherren
.Hvad? Du? I din Alder; – hvilken Lettsindighed!
Daniel Hejre
.Aa –! Noksagt.
Lundestad
.Spillet er tabt, Herr Stensgaard.
Stensgaard
.Saa? (højt.) Nej, nu skal jeg supplere Listen, Herr
Daniel Hejre! En Meddelelse, mine Herrer; ogsaa
jeg har naaet en Havn.
Daniel Hejre! En Meddelelse, mine Herrer; ogsaa
jeg har naaet en Havn.
Kammerherren
.Hvorledes?
Stensgaard
.Man spiller dobbelt Spil; man skjuler sine san-
de Hensigter, naar det behøves. Jeg anser det for
tilladeligt, naar det sker i Almenvellets Tjene-
ste. Min Livsgjerning ligger afstukken foran mig,
og den gaar mig for alting. Min Virksomhed er
viet till dette Distrikt; en Ideernes Gjæring er her
{ d }at bringe Klarhed i. Men det Værk magtes ikke
af en Lykkejæger. Sognets Mænd maa slutte sig om
en af sine egne. Derfor har jeg nu bundet mig
fast og uløseligt till Interesserne her, – bundet mig
med Hjertets Baand. Har jeg vakt Misforstaaelse
hos nogen, saa maa det tillgives. Ogsaa jeg er for-
lovet.
de Hensigter, naar det behøves. Jeg anser det for
tilladeligt, naar det sker i Almenvellets Tjene-
ste. Min Livsgjerning ligger afstukken foran mig,
og den gaar mig for alting. Min Virksomhed er
viet till dette Distrikt; en Ideernes Gjæring er her
{ d }at bringe Klarhed i. Men det Værk magtes ikke
af en Lykkejæger. Sognets Mænd maa slutte sig om
en af sine egne. Derfor har jeg nu bundet mig
Faksimile
legg: 17, blad: [3]r
10
fast og uløseligt till Interesserne her, – bundet mig
med Hjertets Baand. Har jeg vakt Misforstaaelse
hos nogen, saa maa det tillgives. Ogsaa jeg er for-
lovet.
Kammerherren
.De?
Fjeldbo
.Forlovet!
Daniel Hejre
.Bevidnes.
Kammerherren
.Men hvorledes –?
Fjeldbo
.Forlovet? Med hvem?
Lundestad
.Det er da vel aldrig –?
Stensgaard
.En Frugt af Hjertets og Forstandens Overvejelser.
Ja, mine Sognemænd, jeg er forlovet, med Enke-
madame Rundholmen.
Ja, mine Sognemænd, jeg er forlovet, med Enke-
madame Rundholmen.
Fjeldbo
.Med Madam Rundholmen!
Kammerherren
.Landhandlerens Enke?
Lundestad
.Hm. Ja saa!
Kammerherren
.Men jeg løber surr i alt dette. Hvorledes kunde De
da –?
da –?
Faksimile
legg: 17, blad: [3]v
Stensgaard
.Manøvrer, Herr Jernværksejer!
Lundestad
.Han har gode Gaver.
Bogtrykker Aslaksen
(ser ind a{d}f Døren i Baggrunden.)
Beer mangfoldig om Forladelse –
Kammerherren
.Naa, kom ind, Aslaksen! Vil De ogsaa gratulere?
Aslaksen
.Nej, Gudbevares, saa grov er jeg ikke. Men jeg maa
nødvendigt tale med Herr Stensgaard.
nødvendigt tale med Herr Stensgaard.
Stensgaard
.Siden; De kan vente udenfor.
Aslaksen
.Nej, Død og Plage, jeg maa sige Dem –
Stensgaard
.Hold Deres Mund! Hvad er dette her for Paatræn-
genhed? – Ja, mine Herrer, saa forunderlige er
Skjæbnens Veje. Distriktet og jeg trængte till et
fast og varigt Baand imellem os; jeg traf en mo-
den Kvinde, som kunde skabe mig et Hjem. Nu
har jeg kastet Lykkejægerhammen, og her har I mig
i eders Midte, som den jævne Folkets Mand. Tag
mig. Jeg er rede till at staa eller falde paa enhver
Post, hvor eders Tillid maatte stille mig.
genhed? – Ja, mine Herrer, saa forunderlige er
Skjæbnens Veje. Distriktet og jeg trængte till et
fast og varigt Baand imellem os; jeg traf en mo-
den Kvinde, som kunde skabe mig et Hjem. Nu
har jeg kastet Lykkejægerhammen, og her har I mig
i eders Midte, som den jævne Folkets Mand. Tag
mig. Jeg er rede till at staa eller falde paa enhver
Post, hvor eders Tillid maatte stille mig.
Lundestad
.Han har vundet.
Faksimile
legg: 17, blad: [4]r
11
Kammerherren
I Sandhed, jeg maa sige – (till Pigen, som har nærmet
sig ham fra Døren i Baggrunden.) Naa, naa; hvad er
det? Hvad fniser du af?
sig ham fra Døren i Baggrunden.) Naa, naa; hvad er
det? Hvad fniser du af?
Pigen
.Madam Rundholmen –
De omstaaende
.Madam Rundholmen?
Kammerherren
.Hvad hun?
Pigen
.Madam Rundholmen staar udenfor med sin
Kjæreste –
Kjæreste –
De fleste
(i Munden paa hverandre.)
Kjæreste? Madam Rundholmen? Men hvorledes –?
Stensgaard
.Hvilket Snakk!
Aslaksen
.Ja, jeg sagde Dem jo –
Kammerherren
.
(mod Døren.)
Herind; herind!
(Bastian Monsen med Madam Rundholmen
under Armen fra Baggrunden; almindeligt
Røre.)
under Armen fra Baggrunden; almindeligt
Røre.)
Madam Rundholmen
.Ja, Herr Kammerherre, De maa endelig ikke
blive vred –
blive vred –
Faksimile
legg: 17, blad: [4]v
Kammerherren
.Bevares; bevares!
Madam Rundholmen
.Men jeg maatte rigtig opp og vise Dem og Frøkenen
min Kjæreste.
min Kjæreste.
Kammerherren
.Ja, ja, – De er jo bleven forlovet; men –
Thora
.Men vi vidste ikke –
Stensgaard
(till Aslaksen.)
Men hvorledes er det dog –?
Aslaksen
.Jeg havde saa meget i Hodet igaar; saa meget at
tænke paa, mener jeg –
tænke paa, mener jeg –
Stensgaard
.Men hun fik jo mit Brev, og –
Aslaksen
.Nej, hun fik Bastian Monsens; her er Deres.
Stensgaard
.Bastians? Og her –? (kaster et Øje paa
<...>
Udskriften,
krammer { den }Brevet sammen og putter de{n}t i Lommen.)
O, De forbandede Ulykkesfugl!
krammer { den }Brevet sammen og putter de{n}t i Lommen.)
O, De forbandede Ulykkesfugl!
Madam Rundholmen
.Ja, saamæn slog jeg till! En skal vogte sig for
de falske Mandfolk; men naar en har sort paa hvidt
for at en Mandsperson mener det redeligt saa –.
Nej, se; der er Sagfører Stensgaard ogsaa! Ja, De,
Herr Stensgaard, De vil da visst gratulere mig?
de falske Mandfolk; men naar en har sort paa hvidt
for at en Mandsperson mener det redeligt saa –.
Nej, se; der er Sagfører Stensgaard ogsaa! Ja, De,
Herr Stensgaard, De vil da visst gratulere mig?
Faksimile
legg: 17, blad: [5]r
12
Daniel Hejre
(till Lundestad.)
Hvor glubsk hun ser paa ham, De!
Kammerherren
.Det vil han visst, Madam Rundholmen; men vil
ikke De gratulere Deres tillkommende Svigerinde?
ikke De gratulere Deres tillkommende Svigerinde?
Madam Rundholmen
.Hvem?
Thora
.Ragna; hun er ogsaa bleven forlovet.
Bastian
.Du, Ragna?
Madam Rundholmen
.Ja saa? Ja, min Kjæreste sagde jo, at en viss en gik
paa Frierfødder. Till Lykke begge to; og velkommen
i Familjen, Herr Stensgaard!
paa Frierfødder. Till Lykke begge to; og velkommen
i Familjen, Herr Stensgaard!
Fjeldbo
.Nej, nej; ikke ham!
Kammerherren
.Nej, Kandidat Helle; et fortræffeligt Valg. Og min
Datter maa De saamæn ogsaa gratulere.
Datter maa De saamæn ogsaa gratulere.
Madam Rundholmen
.Frøkenen! Naa; saa havde Lundestad Rett alligevel<...>
Gratulerer, Frøken; gratulerer, Herr Sagfører!
Gratulerer, Frøken; gratulerer, Herr Sagfører!
Fjeldbo
.Doktor, skal De sige.
Madam Rundholmen
.Hvad?
Faksimile
legg: 17, blad: [5]v
Fjeldbo
.Doktor; det er mig.
Madam Rundholmen
.Nej, nu ved jeg hverken ud eller ind!
Kammerherren
.Men nu ved jeg først baade ud og ind!
Stensgaard
.Undskyld; en nødvendig Forrettning –
Kammerherren
(sagte.)
Lundestad, hvad var det andet?
Lundestad
.Hvilket andet?
Kammerherren
.Ikke Lykkejæger; men det andet –
Lundestad
.Rodhugger.
Stensgaard
.Jeg anbefaler mig!
Kammerherren
.Et Ord, saa godt som ti, Herr Sagfører Stensgaard!
Et Ord, – et Ord, som længe har ligget mig paa Hjertet –
Et Ord, – et Ord, som længe har ligget mig paa Hjertet –
Stensgaard
.
(hen imod Udgangen.)
Undskyld; jeg har Hastværk.
Kammerherren
(efter ham.)
Rodhugger!
Faksimile
legg: 17, blad: [6]r
13
Stensgaard
.Farvel; farvel!
(ud i Bggrunden.)
Kammerherren
(kommer nedover igjen.)
Nu er Luften ren, mine Venner!
Bastian
.Og Kammerherren lægger ikke mig till Last,
hvad der er hændt hjemme?
hvad der er hændt hjemme?
Kammerherren
.Enhver faar feje for sin egen Dør.
Bastian
.Jeg har heller ingen Del i det.
Selma
(som under det foregaaende har lytte{d}t ved den øverste
Dør tillhøjre.)
Faer! Nu er du glad; – maa han nu komme?
Kammerherren
.Selma! Du! Du beder for ham? Du, som ifor-
gaars –
gaars –
Selma
.Pytt; det er længe siden iforgaars. Alt er godt.
Nu ved jeg, han kan gjøre gale Streger –
Nu ved jeg, han kan gjøre gale Streger –
Kammerherren
.Og det glæder du dig over?
Selma
.Ja, over at han kan; men han skal ikke faa
Lov till det.
Lov till det.
Faksimile
legg: 17, blad: [6]v
Kammerherren
.Ind med ham.
(Selma ud igjen tillhøjre.)
Værksforvalter Ringdal
(fra den forreste Dør tillhøjre.)
Her er Afskedsansøgningen.
Kammerherren
.Takk; men istykker med den.
Ringdal
.Istykker?
Kammerherren
.Ja, Ringdal; det er ikke paa den Maade. Jeg kan
sone alligevel; Alvor og Gjerning –
sone alligevel; Alvor og Gjerning –
Erik Brattsberg
(med Selma fra Højre.)
Har du Tillgivelse for mig?
Kammerherren
(rækker ham Vexlen.)
Jeg tør ikke være ubarmhjertigere end Skjæbnen.
Erik Brattsberg
.Faer! Endnu idag skal jeg standse med min
Forrettning, som er dig saa meget imod.
Forrettning, som er dig saa meget imod.
Kammerherren
.Nej, Takk; nu blir du staaende. Ingen Fejghed!
Ingen Flugt fra Fristelsen! Men jeg staar hos.
(højt.) Ja, ved De nyt, mine Herrer? Jeg er
gaaet ind i Firmaet med min Søn.
Ingen Flugt fra Fristelsen! Men jeg staar hos.
(højt.) Ja, ved De nyt, mine Herrer? Jeg er
gaaet ind i Firmaet med min Søn.
Flere af Gjæsterne
.Hvad? De, Herr Kammerherre?
Faksimile
legg: 17, blad: [7]r
14
Daniel Hejre
.Du, højstærede?
Kammerherren
Ja; det er en hæderlig og ˹en˺ velsignelsesrig Virksomhed.
Eller kan ialfald være det. Og nu har jeg heller ikke
længere nogen Grund till at holde mig udenfor.
Eller kan ialfald være det. Og nu har jeg heller ikke
længere nogen Grund till at holde mig udenfor.
Lundestad
.Ja, ved De hvad, Herr Kammerherre Brattsberg, –
vil De tage fatt till Gavn for Distriktet, saa var
det rigtignok baade Spott og Skam om jeg gamle
Arbejdstræl skulde svigte min Værnepligt.
vil De tage fatt till Gavn for Distriktet, saa var
det rigtignok baade Spott og Skam om jeg gamle
Arbejdstræl skulde svigte min Værnepligt.
Kammerherren
.De! Virkelig?
Lundestad
.Jeg faar jo. Efter den Elskovssorg, som har ram-
met Sagfører Stensgaard idag –; Gud bevare mig
for at tvinge Mennesket ind i Statssager nu. Han
bør friske sig opp; ud at rejse, bør han, og jeg skal se
at hjælpe till. Og derfor, mine Sognemænd, har I
Brug for mig, saa tag mig.
met Sagfører Stensgaard idag –; Gud bevare mig
for at tvinge Mennesket ind i Statssager nu. Han
bør friske sig opp; ud at rejse, bør han, og jeg skal se
at hjælpe till. Og derfor, mine Sognemænd, har I
Brug for mig, saa tag mig.
Sognemændene
(under Haandtrykk og Bevægelse.)
Takk, Lundestad! De er dog den gamle! De
svigter ikke!
svigter ikke!
Kammerherren
.Se, det er, som det skal være; nu kommer alting i sin
rette Gjænge igjen. Men hvem er igrunden Skyld i
alt dette?
rette Gjænge igjen. Men hvem er igrunden Skyld i
alt dette?
Faksimile
legg: 17, blad: [7]v
Fjeldbo
.Ja, De, Aslaksen, De maa kunne gjøre Rede for –?
Aslaksen
(forskrækket.)
Jeg, Herr Doktor! Jeg er saa uskyldig, som Barn
i Moers Liv!
i Moers Liv!
Fjeldbo
.Men det Brev, som –?
Aslaksen
.Det var ikke mig, siger jeg! Det var Valgmands-
valget og Bastian Monsen og Skjæbnen og Tillfældet
og Madam Rundholmens <...> Punsch; – der var ikke
Citron i den, og saa staar jeg just med Pressen i
Næven –
valget og Bastian Monsen og Skjæbnen og Tillfældet
og Madam Rundholmens <...> Punsch; – der var ikke
Citron i den, og saa staar jeg just med Pressen i
Næven –
Kammerherren
(nærmere.)
Hvilket? Hvad; hvad?
Aslaksen
.Pressen, Herr Kammerherre!
Kammerherren
.Pressen! Der har vi det! Er det ikke det, jeg al-
tid har sagt, at Pressen har en overordentlig Magt
i vore Dage?
tid har sagt, at Pressen har en overordentlig Magt
i vore Dage?
Aslaksen
.Nej, men, Herr Kammerherre –
Kammerherren
.Ingen utidig Beskedenhed, Herr Bogtrykker As-
laksen. Jeg har hidindtill ikke læst Deres Avis; her-
efter vil jeg læse den. Maa jeg bede om ti Exem-
plarer.
laksen. Jeg har hidindtill ikke læst Deres Avis; her-
efter vil jeg læse den. Maa jeg bede om ti Exem-
Faksimile
legg: 17, blad: [8]r
15
plarer.
Aslaksen
.De skal gjerne faa tyve, Herr Kammerherre!
Kammerherren
.Naa ja, Takk; lad mig saa faa tyve˹.˺
,
{o}Og trænger De
forøvrigt till Penge, saa kom till mig; jeg vil støtte
Pressen; men det siger jeg Dem paa Forhaand, – jeg
vil ikke skrive noget i den.
forøvrigt till Penge, saa kom till mig; jeg vil støtte
Pressen; men det siger jeg Dem paa Forhaand, – jeg
vil ikke skrive noget i den.
Ringdal
.Nej, men hvad hører jeg! Deres Datter forlovet!
Kammerherren
.Ja, hvad siger De till det?
Ringdal
.Velsignet, siger jeg! Men naar skede det?
Fjeldbo
(hurtigt.)
Aa, det skal jeg siden –
Kammerherren
.Det skede saamæn sidstleden 17de Maj.
Fjeldbo
.Hvorledes –?
Kammerherren
.Samme Dag, som lille Frøken Ragna –
Thora
.Faer, Faer; har du vidst –?
Kammerherren
.Ja, mine kjære; jeg har vidst det den hele Tid.
Fjeldbo
.O, Herr Kammerherre –!
Faksimile
legg: 17, blad: [8]v
Thora
.Men hvem har –?
Kammerherren
.En anden Gang skal I Smaapiger tale lidt min-
dre højrøstet, naar jeg sidder og blunder i Karnappet.
dre højrøstet, naar jeg sidder og blunder i Karnappet.
Thora
.O, Gud; sad du indenfor Gardinerne?
Fjeldbo
.Saa forstaar jeg Deres Adfærd –
Kammerherren
.Ja, De, som kunde gaa her og tie.
Fjeldbo
.Vilde det have nyttet, om jeg havde talt før idag?
Kammerherren
.De har Rett, Fjeldbo; det mellemliggende maatte till.
Thora
(sagte till Fjeldbo.)
Ja, tie kan du. Alt dette med Stensgaard; – hvorfor
fik jeg ingenting at vide?
fik jeg ingenting at vide?
Fjeldbo
.Naar en Høg kredser over Dueslaget, saa vogter og
værger man sin lille Due, – men man ængster ikke.
(de afbrydes af Madam Rundholmen.)
værger man sin lille Due, – men man ængster ikke.
Daniel Hejre
(till Kammerherren.)
Hør; du faar virkelig undskylde; men vi kommer till at
oppsætte vore Procesanliggender paa ubestemt Tid.
oppsætte vore Procesanliggender paa ubestemt Tid.
Kammerherren
.Gjør vi det? Naa ja, ja!
Faksimile
legg: 17, blad: [9]r
16
Daniel Hejre
.Jeg skal sige dig, jeg har overtaget en Stilling som
Nyhedsreferent i Aslaksens Avis.
Nyhedsreferent i Aslaksens Avis.
Kammerherren
.Det fornøjer mig.
Daniel Hejre
.Og du vil selv indse, – de mange løbende Forrettninger –
Kammerherren
.Vel, vel, min gamle Ven; jeg kan godt vente.
Madam Rundholmen
(till Thora.)
Ja, jeg har saamæn grædt mine modige Taarer for
det slette Menneske. Men nu takker jeg Vorherre
for Bastian. Den anden, han er falsk, som Skum paa
Vand; og saa er han saa uvorren i Tobaksvejen, Frøken;
og saa vil han ha'e alting saa lækkert till hverdags; det
er en ren Madhest.
det slette Menneske. Men nu takker jeg Vorherre
for Bastian. Den anden, han er falsk, som Skum paa
Vand; og saa er han saa uvorren i Tobaksvejen, Frøken;
og saa vil han ha'e alting saa lækkert till hverdags; det
er en ren Madhest.
Pigen
(fra Venstre.)
Bordet er dækket.
Kammerherren
.Naa, saa tager De vel allesammen tilltakke. Herr Gaard-
bruger Lundestad, De sidder hos mig; og De ogsaa, Herr
Typograf Aslaksen.
bruger Lundestad, De sidder hos mig; og De ogsaa, Herr
Typograf Aslaksen.
Ringdal
.Jo, her vil rigtignok blive Stoff till Skaaler!
Daniel Hejre
.Ja; og det er vel neppe ubeskedent, om en Olding forbe-
holder sig Skaalen for de kjære fraværende.
holder sig Skaalen for de kjære fraværende.
Faksimile
legg: 17, blad: [9]v
Lundestad
.
En fraværende kommer igjen, Herr Hejre!
Daniel Hejre
.Sagføreren?
Lundestad
Ja; pass paa, mine Herrer! Om ti–femten Aar
sidder Stensgaard i Folkets eller i Kongens Raad, –
kanske i den begge paa engang.
sidder Stensgaard i Folkets eller i Kongens Raad, –
kanske i den begge paa engang.
Fjeldbo
.Om ti–femten Aar? Ja, men da kan han ikke
staa i Spidsen for de unges Forbund.
staa i Spidsen for de unges Forbund.
Daniel Hejre
.Hvorfor ikke det?
Fjeldbo
.Nej, for da vil han være af en temmelig tvivl-
som Alder.
som Alder.
Daniel Hejre
.Men saa kan han jo staa i Spidsen for de tvivl-
sommes Forbund, Faer! Det er ogsaa det Lunde-
stad mener. Han siger omtrent som Napoleon:
de tvivlsomme, siger han, det er det Stoff, hvoraf
man gjør Politikusser; he-he!
sommes Forbund, Faer! Det er ogsaa det Lunde-
stad mener. Han siger omtrent som Napoleon:
de tvivlsomme, siger han, det er det Stoff, hvoraf
man gjør Politikusser; he-he!
Fjeldbo
.Ja, hvorom alting er, – vort Forbund skal bestaa
baade gjennem unge og tvivlsomme Dage. Og
det skal vedblive at være de unges Forbund. Da
Stensgaard stiftede sin Forening og løftedes paa
Folkets Skuldre under Frihedsdagens Jubel og
Rus, da sagde han: med de unges Forbund er et
Forsyn i Pagt! For vort Vedkommende tænker jeg
selv Theologen der tør lade det Ord gjælde.
baade gjennem unge og tvivlsomme Dage. Og
det skal vedblive at være de unges Forbund. Da
Stensgaard stiftede sin Forening og løftedes paa
Folkets Skuldre under Frihedsdagens Jubel og
Rus, da sagde han: med de unges Forbund er et
Faksimile
legg: 17, blad: [10]r
17
Forsyn i Pagt! For vort Vedkommende tænker jeg
selv Theologen der tør lade det Ord gjælde.
Kammerherren
.Det tænker jeg med, mine Venner; thi sandelig, –
vi har tumlet og famlet i Daarskab; men gode
Engle stod bag.
vi har tumlet og famlet i Daarskab; men gode
Engle stod bag.
Lundestad
.Aa, Gud bedre os; Englene, de har nok været saa
middels.
middels.
Aslaksen
.Ja, det ligger i de lokale Forholde, Herr Lundestad!
Faksimile
